Før du går i stemmeboksen: Det bestemmer regionerne over

Hovedparten af regionernes opgaver er alt, hvad der hedder sygehusvæsen, egen læge og behandling. Men de har også andre afgørende opgaver.

Artiklens øverste billede
Der er valg til regionsrådet 16. november. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regionalvalget nærmer sig og følges altid ad med kommunalvalget.

Men for nogle er regionerne en tung og anonym skude, man ikke helt forstår indholdet af.

For andre dukker ordet ”regioner” primært op på lystavlen i forbindelse med skandalesager om tabte alarmopkald eller overfyldte fødeafdelinger.

Men faktisk varetager regionerne næsten alt, hvad der vedrører din sundhed - uanset om det er psykiatri, egen læge eller scanning af et brækket ben.

Derfor er sundhed hovedargumentet for at stemme ved regionsrådsvalget.

»Cirka 95 procent af regionernes opgaver kredser om sundhed,« forklarer Martin Vinæs Larsen, der er ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet med speciale i kommunal- og regionalvalg.

Regionerne varetager dog også visse andre opgaver, som ikke har med sundhed at gøre, tilføjer Roger Buch, der er centerleder og valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Regionerne har blandt andet ansvar for regional udvikling og trafik,« siger han.

Fuldstændig som ved kommunalvalget afgør stemmetallet, hvem der sætter sig på de 41 pladser i regionsrådet.

Men her stopper lighederne. Der er nemlig stor forskel på, hvad et byråd og et regionsråd kan bestemme over.

»I kommunerne kan byrådet beslutte at skrue et nøk op for skatten for at finansiere gratis frokost i byens børnehaver. Det kan man ikke i regionerne, som ikke selv kan øge deres indtjening,« forklarer Martin Vinæs Larsen.

Udover rammerne er der også forskel på opgavernes karakter.

Regionerne er nemlig oprettet som ”mellemmand”, der skal varetage de opgaver, som er for store til kommunerne, men for små eller for geografisk betonede til at ligge hos staten.

»Hvis man bliver syg og opereret, så skal der et specialiseret sygehustilbud til. Det er regionernes opgave. Men når man skal hjem igen eller genoptrænes, så overgår opgaven til kommunerne,« nævner Roger Buch.

På de store linjer bestemmer regionerne selv, hvordan tilbud, pakkeforløb og ventelister skal sammensættes.

Det er blandt andet derfor, at der kan være problemer med supersygehuse, tabte alarmopkald eller manglende jordemødre i nogle regioner, mens der ikke er det i andre.

Den service, du får, er nemlig forskellig fra region til region.

»Regionsrådsmedlemmerne har også en lidt speciel mellemrolle, fordi den ligger et sted mellem at være politiker og at være embedsmand,« forklarer Martin Vinæs Larsen.

Han henviser igen til, at regionerne ikke bestemmer over pengekassens indhold eller antallet af opgaver på listen, men derimod hvordan man så konkret løser de opgaver.

Samtidig er der geografisk forskel:

Region Hovedstaden dækker eksempelvis det mindste geografiske område, men har det højeste befolkningstal.

I den modsatte ende af skalaen ligger Region Syddanmark og Region Midtjylland, som begge dækker et geografisk område, som er cirka fem gange så stort.

»Det er derfor, at ventetiden på en ambulance eller en sygehushelikopter kan være noget af det vigtigste i én region, mens man i andre regioner er mere optaget af mangel på praktiserende læger,« nævner Martin Vinæs Larsen.

/ritzau fokus/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen