Flere børn og ældre presser de kommunale budgetter frem mod 2030

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en nylig undersøgelse beregnet det såkaldte demografiske træk frem mod 2030 i Norddjurs og Syddjurs Kommuner til henholdsvis 130 mio. kroner og 142 mio. kroner.

Artiklens øverste billede
I øjeblikket diskuterer politikerne på Christiansborg regeringens udkast til en velfærdslov, der skal forpligte politikerne til at lade de offentlige udgifter følge med den demografiske udvikling.

Demografien kommer til at lægge pres på de kommunale budgetter i årene frem mod 2030, hvor der kommer flere børn og ældre.

Kommunernes driftsudgifter skal samlet set stige med 20 mia. kr. i 2022-2030, hvis deres udgifter skal følge det demografiske træk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det demografiske træk er en opgørelse af, hvor meget de offentlige udgifter skal stige, hvis udgifterne pr. modtager af velfærdsydelser skal være uændret - (dvs. samme udgift pr. barn i daginstitution/skoleelev/hospitalspatient).

Et forsimplet eksempel kan illustrere det demografiske træk:

Hvis der i år 0 er 100 ældre og der i år 1 er 102 ældre, er det demografiske træk på 2 pct.

Det ser altså alene på, hvor meget udgifterne skal stige, hvis serviceniveauet i den offentlige service skal være konstant.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet det demografisk træk frem mod 2030 i Syddjurs til 142 mio. kr. og i Norddjurs til 130 mio. kroner.

Finansministeriet opgør det demografiske træk, men advarer også mod at anvende begrebet ukritisk:

”Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt… Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken.” Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 582 (Alm. del) af 24. april 2019

De folkerigeste

Samlet set betyder det demografiske træk naturligvis mest i de mest folkerige kommuner. Københavns Kommunes udgifter skal f.eks. stige med ca. 2 mia. kr., hvis de skal følge demografien.

For kommuner som Svendborg, Hvidovre og Haderslev betyder det demografiske træk, at velfærdsudgifterne skal stige med ca. 200 mio. kr. frem mod 2030, mens det for kommuner som Struer, Morsø og Stevns betyder en udgiftsstigning på ca. 75 mio. kr.

Det demografiske træk behøver dog ikke at blive dækket gennem udgiftsstigninger.

Hvis serviceniveauet skal fastholdes, kan dette alternativt ske ved at øge produktiviteten. Hvis produktiviteten i den offentlige service løftes årligt, kan det stigende antal børn og ældre få samme serviceniveau som i dag, uden at der er behov for at tilføre flere penge.

Hovedkonklusionerne

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser således ud:

  • Det demografiske træk på kommunernes udgifter stiger med 20,0 mia. kr. i 2022-2030.
  • Hvis man fordeler de 20 mia. kr. efter det udgiftsbehov, som Indenrigs- og Boligministeriets har opgjort for hver kommune, så skal kommunerne i Region Hovedstaden i alt have 6,3 mia. kr., for at deres udgifter følger demografien.
  • Kommunerne i Region Sjælland skal have 3,0 mia. kr.
  • Kommunerne i Region Syddanmark skal have 4,3 mia. kr., hvis udgifterne skal følge det demografiske træk, og kommunerne i Region Midt skal have 4,4 mia. kr.
  • For kommunerne i Region Nordjylland kræver det i alt 2,0 mia. kr., hvis udgifterne skal følge demografien.
  • Lolland Kommune skal have det højeste beløb per indbygger (4.359 kr.), hvis udgifterne skal følge udgiftsbehovet, mens Allerød Kommune skal have det laveste (2.991 kr.).


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen