Christian Haubuf tager sygeorlov resten af byrådsperioden

Socialdemokratiet indkalder i stedet 1. suppleanten, tidligere Midtdjurs borgmester Hans Chr. Baltzer som substitut.

Artiklens øverste billede
Hans Chr. Baltzer (nederst th.) i godt selskab på Kafé Kolind afløser sidemanden på billedet, Christian Haubuf, de to sidste måneder i denne byrådsperiode..

Beskyldningerne om sexchikane mod Socialdemokratiets Christian Haubuf får ikke bare den konsekvens, at Haubuf har trukket sit kandidatur til kommunalvalget, men også at han forlader Byrådet allerede nu.

Christian Haubuf har som ventet anmodet om sygeorlov i resten af byrådsperioden.

Det er helt korrekt, at Christian henvendte sig til mig med anmodning om sygeorlov resten af byrådsperioden

Michael Stegger Jensen

Det bekræfter han overfor Adresseavisen, at han har gjort til Socialdemokratiets gruppeformand og borgmesterkandidat Michael Stegger Jensen.

»Det er helt korrekt, at Christian henvendte sig til mig med anmodning om sygeorlov resten af byrådsperioden,« siger Michael Stegger Jensen, der straks han fik henvendelsen fra Christian Haubuf, orienterede kommunaldirektør Rasmus Møller.

Ekstra punkt

Christian Haubufs anmodning fremgår ikke af Byrådets dagsorden til det kommende møde onsdag 27. oktober.

»Henvendelsen fra Christian kom sandsynligvis for sent til at kunne nå med på dagsordenen. Jeg forventer, at det kommer på som ekstra punkt til byrådsmødet,« siger Michael Stegger Jensen.

Gruppeformanden har adviseret tidligere Midtdjurs borgmester Hans Chr. Baltzer (S), fylder 22. oktober 78, som er partiets første suppleant, og Baltzer, der også har en fortid i Syddjurs Byråd, er ifølge Michael Stegger Jensen klar til at vikariere perioden ud.

Sygdom anses som lovlig forfaldsgrund. Det er nævnt i lov om kommunernes styrelse. Derfor skal Byrådet kun orienteres.

»Ved mødets start orienterer borgmesteren om, at Christian Haubuf har sygeorlov i resten af perioden, og at Socialdemokratiet har indkaldt Hans Chr. Baltzer som substitut, sådan er formalia. Derfor kommer der ikke et punkt på selve dagsordenen,« siger kommunaldirektør Rasmus Møller.

Børn- og ungeudvalget

Det forventes, at Hans Chr. Baltzer indtræder på Haubufs plads i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ-udvalget), og at Haubufs plads i Børn- og ungeudvalget overtages af hans substitut, Michael Aakjær.

Børn- og ungeudvalget har til opgave at træffe afgørelser om anbringelser, når der ikke kan opnås samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaveren.

Statsforvaltningen har udpeget de børnesagkyndige til udvalget, Domstolsstyrelsen udpeger dommer til udvalget, og Byrådet udpeger byrådsmedlemmerne blandt sig.

Venstres Christoffer Petersen har også plads i udvalget.

Formelt overtager Michael Aakjær formandsposten i udvalget fra Christian Haubuf, men han kan selvfølgelig vælge at bede Christoffer Petersen om at gøre det de sidste måneder, fordi denne har siddet med i dette særlige udvalg i snart fire år.

Farvel til Ebeltoft

Christian Haubuf har også sagt farvel til sin formandspost for bestyrelsen i Socialdemokratiets partiforening i Ebeltoft, bekræfter han.

Det skete forleden på et ekstraordinært indkaldt bestyrelsesmøde, hvor Rene Sørensen blev konstitueret som bestyrelsesformand frem til næste generalforsamling i foråret 2022.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.