Kan der skabes et borgerligt flertal i Norddjurs Kommune?

Det borgerlige samarbejde i Norddjurs Kommune er bygget med en hel del knaster. Spørgsmålet er om det kan holde til en valgnat.

Artiklens øverste billede
Med tre uger til valget er der stadig fælles borgerlig front mod et systemskifte på rådhuset i Norddjurs Kommune fra den borgerlige fløj her repræsenteret ved Diana Therese Mikkelsen (DF), Kasper Bjerregaard (V), Benny Hammer (K), Jens Meilvang (LA) og Jens Kannegaard Lundager (NB) Foto: Simon Carlson

Viceborgmester Benny Hammer (K) kan godt huske den aften for snart 16 år siden.

På valgaftenen var der på førstesalen i rådhuset mulighed for at forhandle en konstituering af kommunalbestyrelsen på plads, som ville sætte et borgerligt flertal ved rorpinden i den kommende Norddjurs Kommune.

Forhandlingerne gik dog i hårdknude, da daværende Rougsø borgmester Torben Jensen fra Borgerlisten Norddjurs og Venstres spidskandidat, Nørre Djurs borgmester Jens Peter Jellesen, ikke kunne blive enige.

Torben Jensen lavede i stedet en aftale med Socialdemokratiets borgmesterkandidat Niels Erik Iversen, der gjorde Torben Jensen til borgmester de næste fire år.

I 2009 var spændingen knap så stor. Jan Petersen høstede knap 4000 personlige stemmer, og med Socialdemokratiets 11 mandater og tre mandater hos SF var flertallet sikret. Socialdemokratiet havde dog også allieret sig med borgerlig opbakning hos Dansk Folkeparti, og siden 1. januar 2010 har borgmesteren i Norddjurs Kommune heddet Jan Petersen.

Flere valganalyser spår, at situationen er uændret efter 16. november. I indeværende valgperiode har Socialdemokratiet endda fået hjælp fra både Venstre og Dansk Folkeparti, når støtterne fra SF og Enhedslisten er faldet fra i budgetforhandlingerne.

Så spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at skabe et borgerligt flertal. Kan partierne blive enige i denne omgang, hvis muligheden for at lave en borgerlig konstituering opstår?

Vi har sat spidskandidaterne fra Venstre - Kasper Bjerregaard, Liberal Alliance - Jens Meilvang, Dansk Folkeparti - Diana Mikkelsen, Konservative - Benny Hammer og den potentielle Nye Borgerlige dreng i klassen Jens Kannegaard Lundager, tidligere medlem af Socialdemokratiet (opstillede for partiet ved valget i 2005 i Syddjurs Kommune) og Dansk Folkeparti, stævne for at finde svaret.

Knaster i samarbejdet

Det borgerlige samarbejde led senest et knæk i sensommeren 2018, da Konservative og Liberal Alliance forlod budgetforhandlingerne. Det var året, hvor Norddjurs Kommune var havnet i alvorlig økonomisk uføre, og der skulle både akut sættes en prop i hullet i kommunekassen og findes ud af, hvordan den igen skulle fyldes op. Redskaberne blev skattestigningerne og besparelser på kommunens service.

Venstre og Dansk Folkeparti blev sammen med Socialdemokratiet enige om budgettet. Til temmelig stor forundring for de to øvrige borgerlige partier.

Jens Meilvang: »Der var ikke mange borgerlige fingeraftryk på det budget. Det var socialdemokratisk skattestigning, og det var besparelser. Det var stadig den helt typiske socialdemokratiske måde at køre en kommune på, og der synes jeg, vi havde alle chancer blandt de borgerlige for at gå sammen og sige, at vi skal prøve noget andet som for eksempel at udlicitere flere opgaver. Det synes jeg ikke, vi spillede ret godt taktisk på den borgerlige side. Og det viste sig jo også, at det var helt overdrevet. Kassebeholdningen faldt jo aldrig ned til det faretruende punkt.«

Diana Mikkelsen: »For DF gjorde det da også ekstremt ondt at lave nedskæringer. Især på handicap- og ældreområdet. Det er også rigtig træls at gå ud og lave skattestigninger til borgerne, men vi blev i i forhandlingerne uanset hvor ondt, det gjorde.«

Benny Hammer: »Vi var også med på en skattestigning, men vi synes, det var helt tåbeligt, at man skulle kræve ekstra penge op af borgernes lommer for at sende dem til Christiansborg (statslig sanktion på skattestigninger, red.) Det var helt tåbeligt. Det fjernede købekraft fra vores borgere, og det var vi uenige i. Og så sammen med skolestrukturen, som vi var dybt uenige i.«

Kasper Bjerregaard, I siger i Venstre, at I var dem, der tog ansvar i den økonomiske krise. Hvordan ser I nu på de partier, der i jeres optik ikke gjorde det?

Kasper Bjerregaard: »Det håber jeg da, at vælgerne forholder sig til. Det vigtige er nu, at vi er et andet sted, hvor kommunens økonomi ser bedre ud. Så kan vi godt skændes, om man gjorde det rigtige eller det forkerte. Vi valgte meget bevidst at gå ind i den proces og sige, at vi vil gerne være med til arbejde økonomien op igen. Nu er vi et andet sted, og så er der jo igen åbent for samarbejde.«

Hvad vil du så sige til de borgere, der mener, at Venstre bare har lagt sig i kølvandet på Socialdemokratiet?

Kasper Bjerregaard: »Jeg vil sige, at hvis ikke Venstre havde været der, så var økonomien ikke blevet rettet op, fordi så skulle det være foregået med den anden side af salen. Jeg vil godt tage stort ansvar for den genopretning, der fandt sted. Det var helt bevidst, at vi sammen med DF gik ind og fik trukket i den anden retning. Hvis ikke vi havde gjort det, var vi endt under administration.«

Er det så ikke også en kritik af dem, I nu vil samarbejde med igen?

Kasper Bjerregaard: »Nej, fordi vi er netop forskellige partier, og vi har forskellige måder at agere på. Der var en situation dengang, som vi tacklede forskelligt. Nu står vi et andet sted, og så handler det om at finde enderne i det sted. Men der er ingen tvivl om, at når man kommer i sådan en krise, som vi var i, så bliver fronterne trukket hårdt op. Så er det nogle gange svært at holde sammen, og vi har forskellige indgangsvinkler til at løse det«

Jens Meilvang: »Vi ville også gerne tage ansvar og var også med i forhandlingerne. Vi kunne bare ikke finde nogle borgerlige aftryk.«

Da budgettet for 2020 året efter skulle forhandles på plads blev det endnu engang uden Konservatives og Liberal Alliances underskrifter. De to partier blev nærmest vist døren, inden forhandlingerne rigtig var gået i gang.

Benny Hammer: »Det var en skuffelse. Det ærgrede mig at blive mødt af, at nogle af vores gode venner var med til at lukke os ude dengang. Der kunne vi godt have brugt en hjælpende hånd. Men jeg tænker, at det er historie, og vi er et helt andet sted nu på grund af udligningsreformen og de mange millioner, vi får på grund af faldende befolkningstal. Vores udgangspunkt er, at vi har lært noget.«

Forstokket kommune

I det budget, der nu bliver afleveret til en ny kommunalbestyrelse 1. januar, er samtlige borgerlige partier igen med.

Økonomien ser sund ud, der er blevet plads til en mindre sænkning af skatten, mens en del af de nedskæringer på servicen, der blev foretaget i 2018 og 2019, så småt er ved at blive rullet tilbage.

I den optik ser det med andre ord ganske fornuftig ud for Norddjurs Kommune efter en svær tid. Det medgiver de borgerlige kandidater da også. Der er bare fortsat masser af ting, der burde være anderledes, hvis kommunen skal udvikle sig, mener de. Tankegangen er »forstokket«, siger de.

Men har de borgerlige partier en fælles plan for, hvordan der skal gøres op med den tankegang? Og hvad skal der til for, at kommunen i deres optik udvikler sig i den rigtige retning?

Diana Mikkelsen: »Jeg mener, at vi skal lære meget mere af de private virksomheder. Hvad er det, der fungerer hos dem og så få det implementeret i kommunen. Der synes jeg, at jeg løber panden mod muren i kommunen, fordi jeg er fra det private erhvervsliv og der er meget modstand, hvis man kommer med idéer til, hvad man kan gøre. Det er simpelthen så forstokket i kommunen. Vi skal være meget bedre til at hjælpe vores virksomheder; særligt i byggesagsbehandlingen. Det er meget tungt for nogen at få deres sager behandlet hurtigt, mens andre glider direkte igennem. Der er en følelse af, at man skal kende den rigtige for at få tingene igennem.«

Kasper Bjerregaard: »Vi har en fælles referenceramme om virksomhederne. Det er dem, der lægger en stor del af pengene i kassen, for ellers er der ikke noget at udvikle en kommune for. Vi har et fokus på at få erhvervet til at virke, og vi har været ude med forskellige udspil, hvor vi siger, at vi er nødt til at være mere responsive (lydhøre, red.) og finde ud af, hvordan vi reelt set hjælper vores erhvervsliv.«

Men har I selv gjort nok for at presse på for at hjælpe erhvervslivet mere og gøre erhvervsservicen bedre?

Jens Meilvang: »Som jeg ser det, er der lige nu et flertal, som ikke vil prøve noget andet. Vi kan ikke engang prøve at lave en udlicitering på for eksempel vedligeholdelse af grønne områder for at se, om det virker. Det er et totalt fy-ord, men det kunne jo være, at det kunne gøres bedre og billigere af en lokal anlægsgartner, så man kunne bruge pengene på mere velfærd eller en sænkning af skatten. Hvis der bliver et borgerligt flertal, tror jeg, at der vil blive arbejdet på at lave flere mindre udliciteringer.«

Kasper Bjerregaard: »Og så skal vi have opgraderet hele erhvervsområdet. Der er behov for, at vi prioriterer det mere, og det gør vi for eksempel ved at have et selvstændigt erhvervsudvalg.«

Benny Hammer: »Lige nu har vi fejlagtigt opdelt områderne, så blandt andet turisme ligger under Kultur- og Fritidsudvalget. Turisme er et stort erhverv i Norddjurs, og vores virksomheder kan ikke finde ud af, at det er der, de skal henvende sig.«

I snakker om, at måden man gør tingene på er forstokket, men det er I vel en del af. Hvad gør man så konkret ved det?

Jens Kannegaard Lundager: »Noget vi er fælles om blandt de borgerlige partier er, at der skal mere frihed til medarbejderne. Problemet er, at man har centraliseret magten. I 2017 fjernede man nogle direktører i besparelses-øjemed, og det betød, at man centraliserede magten ved kommunaldirektøren. Der er for meget regulering og kontrol i kommunen, men i stedet bør der være flere frie valg på for eksempel plejehjem, og så skal vi have udliciteret nogle af de opgaver, som de står for - blandt andet tøjvask. Så kunne man bruge de ressourcer på pleje og omsorg i stedet. «

Jens Meilvang: »Uanset hvem man taler med, om det er de ansatte selv eller FOA, så er der for meget kontrol med de ansatte i Norddjurs. Vi skal have mere tillid til dem der blandt andet passer vores ældre, og tro på, at 99 ud af 100 faktisk arbejder med det, fordi de gerne vil de ældre det godt, og så skal de ikke bruge en masse tid på at lave alle mulige andre ting med at taste ind i regneark.«

Jens Kannegaard Lundager: »Vi har jo blandt fået genindført klippekortsordningen, men de ansatte spørger, hvordan de skal få tid til at udføre det, fordi der ikke er mandskab til det. Så bliver man for fanden - undskyld mit sprog - nødt til at kigge på, hvordan man kan gøre det anderledes. Det kan vi godt blive enige om, at der er mange opgaver der kan udliciteres.

Hvem skal være borgmester?

De fem borgerlige partier er således enige om, at der bør være andre måder at gøre tingene på i kommunen, men er de også enige om, hvem der så skal stå i spidsen for det?

Ud af de fem spidskandidater er tre af dem udpeget som deres respektive partis borgmesterkandidat.

Nye Borgerlige peger på Jens Meilvang som borgmester. Dansk Folkeparti peger endnu ikke på en bestemt kandidat, men partiet er dog gået i valgforbund med Venstre.

Hvem af jer erstatter Jan Petersen, hvis der kommer et borgerligt flertal efter valget?

Jens Meilvang: »Problemet på den borgerlige fløj er, at ved sidste valg fik vi stort set lige mange personlige stemmer. Det havde været nemmere at svare på, hvis en af os får 3500 stemmer, og de andre får et par hundrede stemmer. Jeg er sikker på, at det personlige stemmetal får noget at sige på valgaftenen. Det har det i hvert fald for mig. Både i forhold til om jeg går målrettet efter borgmesterposten, eller jeg siger, at der er en anden der har fortjent det. På den modsatte fløj får Jan Petersen så markant flere stemmer end de andre, så der er ingen tvivl om, at hvis nogen skal være borgmester. På den måde er det jo demokratisk fint.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Kasper Bjerregaard: »Jeg tænker egentlig at alle 27 (medlemmer af kommunalbestyrelsen, red.) gerne vil være borgmester, når det kommer til stykket. Jeg er ret sikker på, at når vi sidder med et flertal, så finder vi ud af det. Et borgerligt flertal vil ikke forspilde chancen for at få en borgerlig borgmester. Så handler det selvfølgelig om, at man finder hinanden.«

Men I har også fortalt, at borgerlige partier tidligere har stået med chancen uden at udnytte det. Vil I så love de vælgere, der stemmer for et borgerligt flertal, at det ikke kommer til at ske igen?

Jens Kannegaard Lundager: »Jeg kommer under ingen omstændigheder til at pege på en fra venstrefløjen. Det er 100 procent sikkert. Det er totalt udelukket.«

Kasper Bjerregaard: »Venstre ser sig selv som borgmesterbærende parti. Det er det, vi går til valg på, og det vi går ind i forhandlingslokalet med. Men får vi et borgerligt flertal, må vi se på det, derfra. Det er jo en forhandlingssituation. Hvis jeg skal have nogen til at pege på mig, så skal der jo laves en konstitueringsaftale. Vi har en aftale om, at vi i første omgang orienterer os mod de borgerlige partier. Hvis der ikke er 14 der, så må vi se, hvad vi så kan skrue sammen.«

Diana, hvordan ser Dansk Folkeparti på det i et valgforbund med Venstre?

Diana Mikkelsen: »For os handler det om, hvilken indflydelse vi kan få, så det bliver benhårde forhandlinger om, hvilke poster, vi kan få. Selvfølgelig ser jeg helst et borgerligt flertal, og jeg vil gerne have, at vi får en bogmester fra vores side. Jeg synes også, vi har rigtig stærke bud på det. Hver især med nogle kompetencer, der kan bære den fornemme opgave videre. DF samarbejder også godt med den anden fløj, men vi ser helst, at vi får en borgerlig borgmester.«

Benny Hammer: »Hvis vi får et borgerligt flertal og ikke får det løst, så kommer vi til at mærke det om fire år. Så bliver det kold afvaskning fra vælgerne. Med det in mente skal vi også forhandle.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen