Hjemmeundervisning: Bliver man et harmonisk og dannet menneske af at blive mobbet?

Hjemmeundervisning giver mulighed for alsidig dannelse, en stressfri tilværelse med tid til fordybelse og læring på et meget højt niveau, mener man i Rådet for Hjemmeundervisning - og man bliver heller ikke et asocialt menneske af at blive undervist hjemme.

Artiklens øverste billede
Sara Speyer er en af fire stiftere af Rådet for Hjemmeundervisning. Foto: Rådet for Hjemmeundervisning

»I Rådet for Hjemmeundervisning synes vi, at artiklen meget fint præsenterer en af skolesystemets hyppigste opfattelser af hjemmeundervisning, nemlig ‘hvad med det sociale?’.«

Synspunktet ses opsummeret i citatet af Lene Kirkegaard (skoleleder på Kolind Skole, red.):

»Den del af skoledag, hvor det handler at klare sig i et fællesskab sammen med andre, hvor der også er konflikter, går de glip af, og det er min bekymring, når det handler om deres fremtid på en ungdomsuddannelse og senere på arbejdsmarkedet, men jeg tvivler bestemt ikke på, at de har et godt børneliv.«

Sådan lyder reaktionen fra Sara Speyer, Rådet for Hjemmeundervisning, som er et center for viden om hjemmeundervisning (HU), på Adresseavisens artikel i seneste nummer ’Hjemmeundervisning: Flere børn undervises hjemme - men svært at øje en trend i Syddjurs’.

Mobning er et kæmpestort problem i skolerne, og det er ikke nemt at få bugt med. Så når vi som hjemmeundervisere får spørgsmålet: »Hvad med det sociale?«, kan vi finde på at svare: »Det slipper de for?”

Sara Speyer

Konflikter en god ting?

»Det er sandt, at hverdagen i en skoleklasse ofte er meget konfliktfyldt. Det tror jeg, at de fleste kan genkende. Men spørgsmålet er jo, om det er en god ting,« spørger Sara Speyer.

»Bliver man f.eks. et harmonisk, dannet menneske af at blive mobbet,« spørger hun videre.

»Med det målstyrede pres, som skolen er underlagt, er der så overhovedet tid til at lære ordentlig konflikthåndtering,« fortsætter hun spørgerækken.

»Mobning er et kæmpestort problem i skolerne, og det er ikke nemt at få bugt med. Så når vi som hjemmeundervisere får spørgsmålet: »Hvad med det sociale?«, kan vi finde på at svare: »Det slipper de for?” Og at dømme ud fra folks nervøse latter, ved de godt, hvad man mener.«

Hun henviser til, at international forskning viser, at hjemmeskolede børn klarer sig godt socialt og fagligt på både kort og lang sigt.

»Der findes endnu ikke fagfællebedømt, dansk forskning, men Rådets egen undersøgelse blandt hjemmeundervisere i Danmark viser, at 82 procent af de hjemmeskolede børn i Danmark er en del af et hjemmeundervisningsfællesskab. Her får børnene opfyldt deres behov for at spejle sig i ligesindede og indgå i fællesskaber, relationer, kontakter og konflikter. Det er langt nemmere at lære konflikthåndtering i en sammenhæng med få børn i et hjemmeundervisningsfællesskab med flere undervisere, end det er i en klasse med 28 børn og 1 underviser,« lyder det fra Sara Speyer.

Ikke helt korrekt

I Adresseavisens artikel er Ådalsskolens leder Morten Borup citeret for at sige følgende om hans rolle som skoleleder:

»Jeg skal som distriktsleder sikre mig, at barnet får en undervisning som modsvarer det, som barnet kan få i folkeskolen.«

Dette er ikke helt korrekt, ifølge Sara Speyer:

»Det korrekte er, at hjemmeundervisningen skal stå mål med det, som almindeligvis forventes i folkeskolen men først ved udgangen af 9. klasse. Al grundskoleundervisning - uanset metode - skal forberede eleven til at kunne tage en ungdomsuddannelse. Dvs. at ståmålmedkravet handler om, at hjemmeundervisningen skal forberede eleven til at tage en ungdomsuddannelse ligeså godt, som hvis eleven havde gået i folkeskole. For at komme ind på en ungdomsuddannelse, kan man som hjemmeunderviser vælge at gå op til 9. klasses afgangseksamen som privatist, men man kan også vælge at komme ind via den centraliserede optagelsesprøve.«

Ikke identisk

Hjemmeundervisningen skal ikke være identisk med folkeskolens undervisning.

»Som hjemmeunderviser hører man slet ikke under folkeskolens regler, f.eks. skal hjemmeundervisning ikke bestå af fagområderne, i stedet hører man under Friskolelovens kapitel 8. Heri står der, at fagene dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag skal kunne identificeres i hjemmeundervisningen. Ligesom friskoler har hjemmeundervisere metodefrihed inkl. rækkefølgefrihed, så de må gerne undervise tværfagligt, projektbaseret, interessebaseret, og de må gerne undervise i andre fag end dem, folkeskolen underviser i,« fastslår Sara Speyer.

Hos Rådet for Hjemmeundervisning mener man, at hjemmeundervisning er en unik mulighed for at give børn en alsidig dannelse, en stressfri tilværelse med tid til fordybelse og læring på et meget højt niveau, samtidig med at deres sociale liv bliver tilgodeset.

»Antallet af hjemmeundervisere har været støt stigende de sidste 5-10 år, så det er altså ikke en helt ny tendens,« siger Sara Speyer.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.