KV21: Et stort borgerligt valgforbund - hvem har skudt papegøjen?

Søndag eftermiddag skrev Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige under på et teknisk valgforbund.

Artiklens øverste billede
Claus Wistoft havde en klar strategi om et stort borgerligt valgforbund. Det lykkedes næsten - Kun Radikale Venstre kom ikke med. De hoppde i stedet i kanen md SF. Foto: Casper Dalhoff

Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater i et nyt byråd.

Idéen med et valgforbund er naturligvis, at overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet en ekstra plads i byrådssalen.

Det betyder eksempelvis, at hvis et parti ikke får nok stemmer til et mandat, kan stemmerne gå videre og sikre et mandat til et af partierne.

På denne måde får partierne i valgforbundet indflydelse på, hvor deres stemmer skal gå, hvis ikke de får stemmer nok til et mandat.

Derfor er søndagens melding om et valgforbund på den blå fløj mellem Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti et klart signal fra de fire partier om, at de er enige om at undgå stemmespild, når afgørelsens time er nær.

»Det er en strategisk rigtig beslutning på den blå side, og den stiller os alt andet lige stærkere end ved sidste valg,« siger Venstres borgmesterkandidat Claus Wistoft.

Ved kommunalvalget i 2017 Venstre fik 29,6 procent af stemmerne mod Socialdemokratiets 25,6 procent. Alligevel fik begge partier 8 mandater.

Socialdemokratiet lukrerede på at være i valgforbund med SF og Enhedslisten, mens Venstre stod alene. Det kostede Venstre 1-2 mandater, at Dansk Folkeparti havde set til anden side (Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance).

Det sikrede Dansk Folkeparti en mandatfremgang på en trods stemmemæssig tilbagegang.

Favoriserer de store

På matematiksider.dk er forskellen mellem D'Hondts metode og Sainte-Laguës metode anskueliggjort med et eksempel, hvor der er 17 mandater at kæmpe om. Der er et enkelt mandat til forskel på de to metoder (markeret med rødt). Ved den første metode favoriseres det største parti D, mens det mindre parti C får tildelt et mandat yderligere, som tages fra D ved anvendelsen af Sainte-Laguës metode. Kilde: matematiksider.dk


Forskerne Jørgen Elklit og Ulrik Kjær har i bogen ’Det kommunale mandatfordelingssystem skævdeler mandaterne’ dokumenteret, at det nuværende systen forfordeler de store partier i et valgforbund med eksempler fra kommunalvalget i 2017.

Kort fortalt, så anbefaler Elklit og Kjær, at der er to skurke i det nuværende system nemlig den d’hondske metode i sammenhæng med muligheden for at indgå valgforbund.

Derfor vil en effektiv og helt simpel løsning vil være at afskaffe disse to elementer i valglovgivningen, ifølge duoen.

»I forhold til at lade d’Hondts valgmåde udgå som anbefalet i overskriften (personen Victor d’Hondt selv døde allerede i 1901), så vil det være forholdsvis simpelt, for afløseren står klar i kulissen. Den mandatfordelingsmåde, som er opkaldt efter André St. Laguë, og som fungerer på samme måde som d’Hondt, men med divisorerne 1, 3, 5, 7, 9 etc. i stedet for 1, 2, 3, 4, 5 etc., er én af de metoder, som sikrer en matematisk væsentlig mere fair og retfærdig mandatfordeling,« i en kronik i Politiken 5. august 2021.

Nu bliver det langhåret, men i den d’Hondt’ske valgmåde opkaldt efter den belgiske jurist Victor D’Hondt (1801-1901), der har været brugt i Danmark siden 1909, dividerer man de enkelte listers stemmetal med en række divisorer, nemlig 1, 2, 3, 4 etc. Herved fremkommer en rækker kvotienter.

Det første mandat tilfalder nu partilisten med den største kvotient. Mandat nummer to tilfalder næststørste kvotient. Og så fremdeles indtil alle 27 mandater mandater er fordelt.

Det samme gør man engang mere, når mandaterne i valgforbundet skal fordeles.

Sainte-Laguës fordelingsmetode, (efter den franske matematiker A. Sainte-Laguë) divideres med 1, 3, 5, 7, 9 osv.

D’Hondt-metoden favoriserer store partier, mens der ved Webster/Sainte-Laguë-metoden er en risiko for, at et parti, der har opnået over halvdelen af stemmerne, ikke opnår over halvdelen af det samlede antal mandater.





Læs også

Del artiklen