Erhvervsplaymaker: So ein Ding muss ich auch haben i Syddjurs

Syddjurs Kommune har ansat en ny spilfordeler, der skal se åbninger og distribuere chanceskabende afleveringer fremad i banen, der får folkeskole og erhvervsliv tættere på hinanden.

Artiklens øverste billede
Heine Carlsen ny erhvervsplaymaker i Syddjurs fra 1. oktober 2021. Pressefoto.

Heine Carlsen er ansat som ny erhvervsplaymaker i Syddjurs Kommune fra 1. oktober 2021.

Erhvervsplaymakeren bliver bindeled mellem virksomhederne og folkeskolen i forhold til samarbejdet i Åbne skole.

Den Åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, virksomheder eller bymuseet.

Stillingen er oprettet på baggrund af et politisk ønske i Udvalget for erhverv og beskæftigelse og i Udvalget for familie og institutioner om at styrke elevernes muligheder for at komme i virksomhedsbesøg og praktik hos de lokale virksomheder. Målet er, at de unge gennem nye aftaler skal kende erhvervslivet meget bedre, end de ellers ville have gjort.

Erhvervsplaymakeren forventes at samarbejde tæt sammen kommunens uddannelsesvejledning for unge og lokale erhvervsaktører, såsom Business Djursland.

Jeg er vant til at omsætte virksomheders agenda til konkrete virksomhedsforløb og befinder mig godt som et synligt og engageret bindeled i den proces.

Heine Carlsen

Bredt erfaringsgrundlag

Heine Carlsen er uddannet folkeskolelærer og har hertil en diplomuddannelse i journalistik.

Han har arbejdet med begge dele, fremgår det af hans profil på LinkedIn.

Heine Carlsen arbejder i øjeblikket som projektleder og digital redaktør i firmaet Clio, der arbejder med undervisningsmaterialer til børn og unge. Han udtaler:

»Jeg glæder mig utrolig meget til at tiltræde stillingen som erhvervsplaymaker i Syddjurs Kommune. Det er spændende at træde ind i en nyoprettet stilling, hvor jeg med min faglige baggrund, kompetencer og erfaring kan være med til at skabe og sikre et godt samspil mellem kommunens unge og virksomheder. Jeg er vant til at omsætte virksomheders agenda til konkrete virksomhedsforløb og befinder mig godt som et synligt og engageret bindeled i den proces.«

Det store dyr

Mange danske kommuner har allerede ansat en erhvervsplaymaker., der skal sparke døre ind hos de lokale virksomheder med det klare formål at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne ved at udbrede de unges kendskab til job og uddannelsesmulighederne i kommunen.

Det kan ske helt lavpraktisk gennem besøg på erhvervsskolerne og virksomhederne, og virksomhederne skal ud i klasselokalerne og formidle deres fag til eleverne.

Dansk Industri har længe råbt højt om at flere unge skal tage en faglært uddannelse, som eksempelvis smed eller elektriker. Frem mod 2025 vil der ifølge Dansk Industri mangle 44.000 faglærte til at aftage arbejdspladserne. Og det skyldes, at de unge ikke vælger erhvervsskolerne i tilstrækkelig grad i dag.

Det er de små årgange (16-19 år), der skal i gang med en uddannelse i de kommende år.

I 2030 vil der nemlig være 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år end i dag (2017: . )

Det er godt 10 procent af alle de unge i aldersgruppen og svarer til elevtallet på hele 32 gymnasier, 15 erhvervsskoler eller næsten 900 gymnasieklasser. (Kilde: FREMTIDENS UNGDOMSUDDANNELSER: FÆRRE UNGE OGØGET KONKURRENCE. Danske regioner).

Den nye erhvervsplaymaker i Syddjurs refererer til chefen i Børn og Læring, Per Viggo Larsen, men er organisatorisk placeret sammen med Syddjurs Kommunes erhvervskonsulenter i Ledelsessekretariatet, hvor Heine Carlsen forventes at kunne trække på de relationer og den viden om erhvervslivet i og uden for Syddjurs Kommune, som vil være relevant for, at han kommer hurtigt i gang.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.