»Flere uafhængige henvendelser« sætter socialområdet under lup

Artiklens øverste billede
SF's Aleksander Myrhøj har fået flere af hinanden uafhængige henvendelser fra både nuværende og tidligere medarbejdere, som peger på, at tilsyn på bostederne ikke nødvendigvis viser den fulde virkelighed. Pressefoto

Når politikerne i kommunalbestyrelsen skal evaluere på kommunens institutioner er tilsynsrapporter et af de vigtigste redskaber til at vurdere, om institutionen lever op til lovkravene.

Noget tyder imidlertid på, at de tilsynsrapporter, som Norddjurs Kommune får fra Socialtilsyn Midt ikke nødvendigvis viser et retvisende billede af kvaliteten på institutionerne.

Det vurderer blandt andre SF’s medlem af kommunalbestyrelsen Aleksander Myrhøj. Han har således stillet spørgsmål til kommunen om, hvordan tilsynsbesøgene forberedes og gennemføres, og spørgsmålene er ikke blot grebet ud af den blå luft.

»Jeg har modtaget flere af hinanden uafhængige henvendelser fra nuværende og tidligere medarbejdere inden for socialområdet. De fortæller næsten samme historie om, at man ved tilsyn vagtplanlægger med ledelsesloyale medarbejdere eller medarbejdere, hvor man er sikker på, at de holder sig til bestemte emner og holde sig fra andre bestemte emner. Jeg har fået konkrete eksempler på, at man har bedt bestemte medarbejdere om at tale med tilsynet, hvor man kan sige, at det ikke var oplagt, at det lige skulle være dem« fortæller Aleksander Myrhøj.

Fabrikerer virkeligheden

SF’eren er selv uddannet pædagog med en fortid på socialområdet. Han har således oplevet, hvordan det hurtigt rygtes, når tilsynet er på besøg i området.

Så fabrikerer man jo den virkelighed, man har lyst til. Man skaber i virkeligheden den perfekte dag, som tilsynet kan kigge på og vurdere og sende videre i systemet. Men det betyder jo, at det politiske niveau bliver koblet fuldstændig af fra

Aleksander Myrhøj, SF

Nogle af de henvendelser han har modtaget, drejer sig da også om, at institutionerne ofte har lejlighed til at forberede sig ved eksempelvis at indkalde ekstra personale eller gøre ekstra rent.

»Så fabrikerer man jo den virkelighed, man har lyst til. Man skaber i virkeligheden den perfekte dag, som tilsynet kan kigge på og vurdere og sende videre i systemet. Men det betyder jo, at det politiske niveau bliver koblet fuldstændig fra, hvad der foregår ude i virkeligheden. Så kan man jo ikke bruge et tilsyn til noget,« siger Aleksander Myrhøj.

Kan tilsyn påvirkes?

Aleksander Myrhøj har blandt andet delt sine bekymringer med formand for Voksen- og Plejeudvalget Lars Møller (S) i forhold til tilsynene på kommunens sociale tilbud til udsatte og handicappede borgere.

Lars Møller har på den baggrund bedt forvaltningen om at undersøge, hvordan kommunens tilbud på socialområdet håndterer tilsynsbesøgene og de efterfølgende tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt, og det fører nu til, at der nedsættes et decideret undersøgelseskommissorium

Det skal blandt andet bestå af både ledere og medarbejderrepræsentanter fra institutionerne, mens også tidligere medarbejdere inkluderes for at undgå en loyalitetskonflikt med nuværende medarbejdere og arbejdspladsen.

I opdraget til kommissoriet hedder det blandt andet, at det skal undersøges, om de kriterier, som Socialtilsyn Midt anvender i vurderingen af tilbuddenes kvalitet, er dækkende.

Om tilbuddene kan skjule kritiske forhold og oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøgene.

Om tilbuddene kan påvirke, hvad der sættes fokus på i forbindelse med tilsynsbesøgene, og om tilbuddene efterfølgende kan påvirke Socialtilsyn Midts vurdering af deres kvalitetsniveau.

Vigtig undersøgelse

Voksen- og Plejeudvalgsformand Lars Møller noterer, at han til dagligt har stor tiltro til, at tilsynsrapporterne giver et retvisende billede af, men han mener, at kommissoriet er en nødvendighed, når der opstår denne slags tvivl om gyldigheden af dem.

Formand for Voksen- og Plejeudvalget Lars Møller (S) har generelt tiltro til tilsynene, men han vurderer, der er behov for at undersøge tingene nærmere, når der sættes spørgsmålstegn ved troværdigheden. Pressefoto

»Når der er nogen, som på denne måde sætter spørgsmålstegn ved tilsynene, så synes jeg der er behov for at undersøge det. Jeg læner mig selv meget op ad tilsynsrapporterne, som er et helt centralt værktøj. Jeg kan ikke have, at der er nogen, der siger, at de ikke tror på dem, så derfor vil jeg have det undersøgt,« siger Lars Møller, og understreger vigtigheden i, at der kan være tiltro til kommunens institutioner.

»Jeg konkluderer ikke noget på forhånd. I dagligdagen er jeg nødt til at sige, at jeg har tiltro til tilsynsrapporterne, og hvis Aleksander (Myrhøj, red.) har ret, så er det jo rigtig, rigtig slemt. Og hvis han ikke har ret, så skal han ikke gå og sige det,« lyder det fra Lars Møller.

Kulturelt problem

Det er da også udgangspunktet for Aleksander Myrhøj at få be- eller afkræftet, om tilsynene kan anses som pålidelige.

Han bekymrer sig imidlertid også om, hvorvidt der kan være et mere grundlæggende kulturelt problem i, at tilsynene er så tungtvejende for institutionerne.

»De tilsyn er så vigtige. De kan ’make it or break it’ for en leder eller en arbejdsplads. Man risikerer jo i værste fald, at institutionen lukker, og så har man ikke noget arbejde. Ingen har jo lyst til at være den kollega, som forstørrer problemerne, så jeg kan et eller andet sted godt forstå, at en ledelse kan finde på at gøre det på denne måde, hvor man får det til at se bedst muligt ud, for ellers får man problemer med både pårørende, fagforeninger og med politikere,« konstaterer Aleksander Myrhøj.

Kommissoriet ventes at komme med resultater af deres undersøgelse i august i år.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen