Ryomgård murerlærling blev lige hæder og 15.000 rigere

Alexander Lynge Bøhm, 21 og i lære hos virksomheden AC Huse i Ryomgaard, har modtaget Unidrains Talentlegat.

Artiklens øverste billede
Legatmodtager Alexander Lynge Bøhm med buket og check i hånden. Til højre hans mester, Alf Rauert Carstens. Pressefoto

Det var en glad og overrasket Alexander Lynge Bøhm, der forleden midt i dagens arbejde på værkstedet hos Tradium i Randers, blev tildelt rosende ord, blomster og ikke mindst Unidrain-legatet på 15.000 kroner. 

Alexander Lynge Bøhm er 21 år og i lære hos virksomheden AC Huse i Ryomgaard, hvor mester og indehaver hedder Alf Rauert Carstens.

Både forældre og kollegaer var mødt op på værkstedet i Randers for at overraske den unge håndværker, der hædres for sit talent, sin flid og interesse for faget. 

»Det ligger os meget på sinde at støtte op om de unge talenter, der vælger byggebranchen som levevej. Det er vigtigt, da vi allerede mangler faglærte. Alexander er uden tvivl et forbillede: En dygtig håndværker, der gør en ekstra indsats og fortjener at blive anerkendt,« lød det fra Anders W. Christensen, salgskonsulent hos Unidrain og med til at overrække legatet i Randers. 

Dagens mand i skysovs, legatmodtager Alexander Lynge Bøhm omkranset af Kent Sivertsen fra Tradium (tv.) og Unidrain konsulent Anders W. Christensen. Pressefoto

Kompromisløs

Alexander Lynge Bøhm studerer på fjerde hovedforløb på Tradium, og selvom den 21-årige legatmodtager altid har vidst, han skulle være håndværker, var murerfaget ikke det oplagte valg. 

Alexander er en ildsjæl, og det lyser ud af ham, at han er stolt af sit fag..

Faglærer Kent Sivertsen

Alligevel føler Alexander Lynge Bøhm, at han er landet på den helt rette hylde.

»Der er så meget håndelag i at mure og give form til noget. Jeg har mulighed for at sætte mit eget præg på arbejdet, og det er virkelig tilfredsstillende at se resultatet af ens indsats,« siger Alexander Lynge Bøhm. 

Faglærer Kent Sivertsen, Tradium Randers, har indstillet Alexander Lynge Bøhm til prisen, og han er ikke i tvivl om, at man har fundet den retmæssige modtager:

»Alexander er en ildsjæl, og det lyser ud af ham, at han er stolt af sit fag. Med sin faglige dygtighed går han altid forrest, også når det er kammeraterne, der har brug for hjælp. Jeg har tidligere overvejet at indstille elever til Unidrains legat. Med Alexander var jeg ikke i tvivl. Han går ikke på kompromis med sine opgaver; alt, hvad han foretager sig, er nøje gennemtænkt. Mener han ikke, at arbejdet kan godtages, er han selv sin egen værste kritiker.«

Et skridt på vejen

Alexander Lynge Bøhm er færdigudlært til september hos AC Huse.

De 15.000 kroner har sat gang i drømmene og mulighederne for, hvad der skal ske, når svendebrevet er i hus, hos legatmodtageren.

»Jeg vil bruge dem på noget, der giver mening i forhold til min videre vej. Om det er faglige kurser eller et udlandsophold ved jeg ikke, men det er helt sikker et skridt på vej mod nye spændende udfordringer.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.