Første kapitel i solcellesagaen nu sat på skinner

Det gamle byråd besluttede i juni 2021 at starte lokalplanlægning for seks kommercielle solcelleprojekter i en prioriteret rækkefølge, mens tre blev henvist til skrotbunken: Ridsegård, Bjørnholm og Nimtofte.

De første to af seks kommercielle markanlæg blev der endeligt nikket ja til fra det nye byråds side på byrådsmødet onsdag 29. marts. Det gælder et solcelleanlæg på 14 hektar ved Mesballe, ligger lige op af transformatorstationen, tæt på Ryomgård og et solcelleanlæg på 83 hektar ved Høegholm Gods mellem Drammelstrup mod vest og Tirstrup mod syd.

Det skete med få kommentarer og flere taksigelser til og fra udvalgsformanden, hints til konstruktive naboer og honnør til BLIS (forkortelse for Bygning- og Landskabskultur Syddjurs).

Enhedslistens Niels Peter Mortensen efterlyste, at man allerede i Kommuneplanen havde været klarere i spyttet i forhold til udpege områder, hvor der med fordel kunne ligge kommercielle solcelleprojekter og ikke lade det være op til de frie markedskræfter at gøre deres hoser grønne.

Det var udvalgsformand Kasper Kolstrup Møller (C) overhovedet ikke enig i. Han advokerede stærkt for, at der ikke bliver pillet ved markedskræfternes frihed, når en ny kommuneplan skal vedtages.

Ifølge Syddjurs Kommune vil de to anlæg kunne levere strøm svarende til elforbruget for ca. 23.000 husstande, hvis man plusser begges bidrag.

Der er ca. 19.000 private husstande i kommunen.

Følger køreplanen

Det nye byråd følger køreplanen, som blev vedtaget i det gamle byråd:

• Der igangsættes umiddelbart lokalplanlægning for solcelleprojekter ved Mesballe, og Høegholm i 2021.
• I 2022 vil politikerne (nyt byråd red.) tage stilling til igangsætning for solcelleprojekter ved Kolind og Dalsgaard.
• I 2023 ((nyt byråd, red.) vil politikerne tage stilling til igangsætning for solcelleprojekter ved Sophie-Amaliegaard og eventuelt Margrethelund (kommet ind som dark horse i 11. time og oprindeligt ikke med blandt de otte projekter som har været i den omtalte forudgående offentlighedsfase red.)
  
• Der arbejdes ikke videre med projekterne ved Ridsegård, Bjørnholm og Nimtofte, da der ud fra en grundig individuel vurdering - herunder af landskabsmæssige forhold, hensyn til naturen samt nærheden til bysamfund - er andre projekter som er bedre egnede..

Kommunens behandling af solcelleanlæg er som nævnte sket på baggrund af Kommuneplan 2020.

Margrethelund-projektet er ikke længere en dark horse i ligningen. Det er nu fuldt på højde med de øvrige fem projekter, så der også bliver sat en lokalplanproces i gang her, når den tid kommer.

Kun Socialdemokratiets Ole Sønderskov Hansen fra det gamle Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK-udvalget) er genganger i Erhvervs- og planudvalget som tog over efter PUK-udvalget.

Staten ikke savnet

Da det tidligere byråd i efteråret 2021 vedtog at spille de seks nævnte kommercielle markanlæg på banen, spurgte Lokalavisen medlemmerne af PUK-udvalget om deres syn på statens rolle eller mangel mangel på samme i planlægningen af solcelleparker over det ganske land.

Apropos Niels Peter Mortensens ønske om, at det ikke bare blev overladt til markedskræfterne alene at foreslå områder, der kan plastres til med solceller.

Daværende udvalgsformand Riber Hog Antonsen (V) savnede stort set ikke indblanding fra staten:

»Det havde selvfølgelig været nemmere med en national planlægning om den grønne omstilling. Her tænker jeg på, hvor meget solcellestrøm skal der produceres i Danmark. Men en statslig udpegning er jeg modstander af, det klarer vi meget bedre lokalt, og den beslutning står jeg gerne på mål for.«

Daværende næstformand Ole Sønderskov Hansen (S) var lidt skarpere i retorikken:

»Det handler i min optik i høj grad om manglende afklaring af de overordnede rammer. Blandt andet hvor stor en del, vi som kommune skal forpligte os på inden 2030 og hvordan el-nettet skal udvides. Folketinget bør også være mere konkrete i forhold til muligheder for placering på industritage, tage og placeringer i tilknytning til andre store anlæg som motorveje.«

Socialisten, SFs Morten Siig Henriksen, havde det helt fint med at overlade det til markedskræfterne at komme med forslag og Byrådet om at tage endelig stilling:

»Det er svært at vide, hvordan sådan et direktiv havde været udformet i den kontrafaktiske situation. Jeg ved dog, at det ikke kan erstatte den lokale planlægning, som vi som lokalpolitikere er valgt til at sætte en retning for. Med den seneste proces (tummelumsk eller ej) har vi efter min mening fået valgt nogle egnede placeringer med de mange input fra borgere og forvaltning. Måske havde et direktiv afskåret nogle projekter fra starten, men det havde ikke hjulpet os meget med at finde de rigtige placeringer.«

Kontrafaktisk bruges om noget, som ikke er i overensstemmelse med det faktiske. I denne sammenhæng, hvad der ville have være udfaldet, hvis staten havde lagt sin klamme hænder på kommunerne, når der skulle udpeges solcelleparker.

Løsgængeren Michael Mikkelsen savnede heller ikke staten som den store moder:

»Ingen tvivl om at der sagtens kunne have været mere statslig planlægning på solcelleområdet, og jeg ved, at mange har følt denne mangel. Præmissen var nu engang, at der ikke var en statslig retning, og lokalplanlægning er udlagt til kommunerne. Havde der været statslig retning på antal og placeringer, havde vi ikke endt, hvor vi er for nuværende. Savnet af statslig retning har jo især spillet ind, når vi har skullet vurdere antallet af parker, og så ville jeg gerne have haft mulighed for at kunne samarbejde med nabokommunerne om det her, fordi der er så store arealer i spil også i nabokommunerne.«

Så den altovervejende enighed i det tidligere byråd om, at det er helt fint, at overlade det til de frie markedskræfter at udpege potentielle solcelleparker og lade kommunens embedsværk vejlede politikerne, før der bliver sagt ’go’, ser ud til at være i sync med holdningerne i det nye byråd.