Smuk hyldest til fortidens helte fra en ny generation i KPI
Man skal hylde sine tidligere helte.
Det gjorde en ny fodboldgeneration af KPI’ere fredag aften ved at takke tre herrer som hver især har betydet så meget for fodbolden og foreningslivet i Kolind.
Det skete i forbindelse med KPI Fodbolds indestævne i Kolind+, der var en kæmpe succes på alle måder med 200 deltagende hold.
Tidligere fodboldformand og mangeårig leder i fodboldafdelingen Jørgen Antonsen, tidligere halinspektør Egon ’Hal Egon’ Pedersen og fodboldtræner, aktiv spiller m.m. Leo Jacobsen, er tre navne, der ikke bare klinger i Kolind, men så sandelig også rundt omkring i de fleste afkroge på Djursland.
De to sidstnævnte startede indefodboldstævnet i 1983 og var med i en lang årrække. De supplerede hinanden fornemt og skabte stor ry om indestævnet i Kolind i weekenderne som omkransede vinterferien.
Med deltagelse af 200 hold har de bestået manddomsprøven og mere til. Det i en tid, hvor alt for mange forveksler foreningsliv med bookingidræt og styrkeløft på vandflaske.
Jørgen Antonsen kom med lidt senere, men også altid været klar med en behjertet og engageret indsats. Alle tre har aldrig få så meget som en bøjet femøre for deres indsats. De har ganske enkelt nyt at bidrage og se tingene gro.
Nu har en nye generation i KPI Fodbold taget over, og fremtiden tegner lys for fodbolden i KPI.
Klubbens nye næstformand, Jesper Friis Jensen, forestod hyldesten af trekløveret, der alle har indskrevet sig i fodboldhistorien.
Jesper Friis Jensen har sammen med Lasse Fogh, Thomas Zacher Sørensen og Lars Henrik Hvidtfeldt udgjort kvartetten, som har arrangeret indestævnet anno 2023.
Med deltagelse af 200 hold har de bestået manddomsprøven og mere til. Det i en tid, hvor alt for mange forveksler foreningsliv med bookingidræt og styrkeløft på vandflaske.
Lasse Fogh, Thomas Zacher Sørensen og Lars Henrik Hvidtfeldt er alle aktive på trænerfronten, mens Jesper Friis Jensen ved siden af bestyrelsesarbejdet holder snor i seniorafdelingen som støtteperson for trænerne.
Den afgåede formand Jørgen Antonsen har naturligvis ikke lagt helt op endnu. Han er fortsat kampfordeler.