I Ebeltoft kan man spise sig til velgørenhed

’Julen er hjerternes fest’, hedder det, og for de fleste betyder det, at gavmildheden får en ekstra tak opad i juletiden. Også når det gælder kontante bidrag til kirkernes julehjælp. I Ebeltoft har kirkerne, lokale handlende og Christina og Peter Kjærgaard fra ”Mellem Jyder” fundet sammen om en unik kulinarisk indsamlingsmodel.

Artiklens øverste billede
Heidi Bisgaard (tv) og værtsparret på Mellem Jyder, Christina og Peter Kjærgaard. Foto: Morten Bay Mortensen

»Kom og spis en gourmet-middag på ’Mellem Jyder’ og glæd din næste« - kunne være mottoet for det velgørenhedsarrangement, som en udvalgt novemberaften i nu 16 år har fyldt de små hyggelige stuer i restauranten på Juuls Bakke med gæster, der har med kniv og gaffel yder et solidt bidrag til julens glæde. Altså glæden i andre familier.

Opskriften er enkel og effektiv: De spisende gæster betaler 400 kr. pr. kuvert for en udsøgt menu - og alle pengene går til kirkernes julehjælp. For pointen er, at Christina og Peter Kjærgaard samt deres kokke og tjenere arbejder gratis, og lægger både hus og mad til arrangementet, godt bakket op af byens fiskehandler, Flyvefisken, der donerer fiskeretten, og Kvickly, der kvit og frit kommer med de vine, som skænkes op i de høje glas. Mange, der har deltaget gennem årene, beretter om det hyggelige og særlige fællesskab, der opstår i det blandede selskab, som mødes i den gode sags tjeneste.

Jeg tror ikke, at man andre steder i landet kan spise sig til en donation til kirkens julehjælp. Men det skæpper godt i kassen, og folk skal bare vide, hvor stor betydning det har for de mennesker, vi kan give en håndsrækning til julen.

Sognepræst Heidi Bisgaard

Stor betydning

»Det er jo en fantastisk tradition, vi har fået op at stå,« siger sognepræst Heidi Bisgaard, der i sin tid var en af initiativtagerne sammen med restauratørparret Kjærgaard.

»Jeg tror ikke, at man andre steder i landet kan spise sig til en donation til kirkens julehjælp. Men det skæpper godt i kassen, og folk skal bare vide, hvor stor betydning det har for de mennesker, vi kan give en håndsrækning til julen. Vores fokus er på hårdt trængte familier med børn i sognet, og vi giver julehjælpen i form af julemadsposer. Nogle år har vi også haft mulighed for at give en gave til børnene, og det er rigtig dejligt, når der er plads til det.

Det økonomiske bidrag, som Restaurant Mellem Jyder indsamler og donerer, bliver modtaget med stor taknemmelighed. Vi er ikke i tvivl om, at julehjælpen bringer glæde i mange familier, og den giver lidt mod på livet i den juletid, der kan være vanskelig at komme igennem for familier, der står i en svær situation.«

Heidi Bisgaard oplyser, at julehjælpen i Ebeltoft-Dråby-Handrup også modtager flotte beløb fra private bidragsydere, ligesom der gennem årene er ydet betydelig støtte fra bl.a. Lions Mols, Lions Club, Lions Juliane, Inner Weel og andre.

I år finder velgørenhedsmiddagen på Restaurant Mellem Jyder onsdag 16. november.

En tradition i kirkerne

De lokale kirker i Syddjurs uddeler hvert år julehjælp for midler, der er samlet ind til menighedsplejen i sognene, f.eks. ved gudstjenester og koncerter. Den uddeles især til familier og personer, der er økonomisk udfordrede, så alle kan opleve en god jul. Hjælpen uddeleles i reglen efter ansøgning, og den kan bestå af madvarer, penge eller gavekort.

Syddjurs Provsti samarbejder også med Syddjurs Kommune om uddeling af julehjælp på tværs af sognene.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.