Tid til at plukke de blå funklende juveler

Blåbærgården er tilbage i familien Søes regi, og højsæsonen er i fuld gang på den smukt beliggende ejendom på Østenfjeldvej et par kilometer fra Nimtofte.

Artiklens øverste billede
Frank Søe med Blåbærgården i baggrunden. En sommerdag med højt til himlen tager omgivelserne sig paradisiske ud. Foto: Lars Norman Thomsen

»Vi var noget overraskede over, at der ikke kom flere til vores første plukselv-weekend på Blåbærgården forleden,« siger Frank Søe.

Søen i baggrunden har den tidligere lejer renset og nurset om, så den nu fremtræder som et spejl. Foto: Lars Norman Thomsen


»Men det skyldes muligvis, at når man læser om Blåbærgården på de sociale medier, fremgår det flere steder, at den er lukket, men det er helt forkert. Vi har højsæson lige nu i vores blåbærmarker, hvor folk selv kan komme og plukke deres blåbær.«

Det er fortsat familien Søe, der ejer den smukt beliggende ejendom på Østenfjeldvej. Eller nærmere Niels Søe, 79, tidligere administrerende direktør hos Pindstrup Mosebrug A/S, hvor han satte sig i stolen i 1971 og fortsatte frem til 2012, hvor han overgik til at være bestyrelsesformand.

For nuværende er han næstformand i virksomhedens bestyrelse.

»De seneste syv år har Blåbærgården været lejet ud til en potentiel køber, men han valgte en anden løsning, så nu er der min lillebror Jeppe og mig, der har ansvaret for driften,« forklarer Frank Søe.

Lillebroderen Jeppe Søe er ligesom Frank Søe uddannet ingeniør og har sit ejet firma.

Den ældste bror, Simon Søe, er også uddannet ingeniør og har boet de sidste 20 i Riga i Letland, hvor han er direktør for Pindstrup Mosebrugs aktiviteter i den baltiske republik.

»For at det ikke skal være løgn, er min ældste søn er lige begyndt på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, så der er et eller andet i vores familier med den uddannelse,« griner Frank Søe.

Naturparadis

Blåbærgården er et fund for den, der elsker smuk natur, et varieret dyreliv og så altså pasning af markerne med blåbærranker.

Vi har sat prisen ned med en fem’er i forhold til den tidligere lejers sæson sidste år.

Frank Søe

Den tidligere landbrugsejendom ligger et par kilometer fra den asfalterede Østenfjeldvej godt gemt væk af skov, hvorfra dyrerne en tidlig solskinsmorgen hilser på den bilende. Her er alt fra små egern til rå- og dåvildt og fasanhøns.

En sø nær bygningerne er blevet renset og har fået nyt liv. En stor maskinhal er også blevet rejst bag gården.

En ny lejer flytter ind i hovedbygningen 1. september for at opfylde bopælspligten.

Indvendig er hovedbygningen blevet renoveret og moderniseret. Uøkonomisk elvarme er afløst af mere energivenlige varmepumper.

Vi har højsæson lige nu i vores blåbærmarker, hvor folk selv kan komme og plukke deres blåbær

Frank Søe

God omsætning

De nye bestyrere af Blåbærgården og plukningen af de små blå juveler sælger et kilo bær til en pris a’ 60 kroner.


Blåbær modner over tid, og høsten varer typisk seks uger. På Blåbærgården har de tre sorter. Arkivfoto.


5000 planter på fire hektar gør, at der er masser af plads at udfolde sig på for selvplukkere.

»Vi har sat prisen ned med en fem’er i forhold til den tidligere lejers sæson sidste år,« siger Frank Søe.

Selve pasningen af rankerne er ikke arbejdskrævende.

»Vi skal sørge for at holde ukrudtet væk, slå græs, gøde og vande, når der er behov for det. Men ellers passer blåbærmarkerne sig selv det meste af året, og det er faktisk muligt at lave en god omsætning,« smiler han.

Et sekscifret beløb plus moms forventes at blive udkommet i år.

Sprøjtegifte er udelukket, og planerne om at drive ejendommen ethundrede procent økologisk har været diskuteret i familien Søe og er sikkert ikke så fjern.

Det bliver i familien

»Der hører 17-18 hektar til ejendommen,« siger Frank Søe, der før han kastede sig over uddannelsen som ingeniør blev udlært smed.

Han er 51 i dag og har i en lang årrække haft en karriere i internationale virksomheder, der har hjulpet andre virksomheder i en lang række industrier med at løse og optimere deres tekniske udfordringer.

Længst har han været i DIS (Dansk Ingeniør Service)/CREADIS, 20 år. Senest har været ansat hos Vestas i godt et år. Her stoppede han før sommerferien.

For nuværende bruger han derfor krudtet på driften af Blåbærgården og et par andre projekter, som han også har store forventninger til.

»Jeg driver et skovbrug og har også et selskab, der importerer gin og eksperimenterer lidt på dette felt.«

Hvorvidt han igen skal ud i den store verden og udnytte sine mere end 25 års erfaring som leder i erhvervslivet, har han ikke taget stilling til.

»Jeg har aftalt med min kone, at nu holder jeg mig til blåbær, skovdrift og gin. Så må vi se hen ad vejen, hvor langt det kan bære.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.