Gunnar Sørensen får en ny stribe på ærmet

Den mangeårige Venstrepolitiker og udvalgsformand i Syddjurs Byråd ny formand for Viden Djurs.

Artiklens øverste billede
Bestyrelsen for Viden Djurs fotograferet ved bestyrelsesmøde afholdt på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Fra venstre: Jesper Thorup, næstformand Janne Hessellund Lassen, Hanne Børsch, Jan Neiiendam, Klaus Krabbe Mølgaard, Vibeke Vonboe Lang, Anders Graae Rasmussen, Anne Lind Gleerup, Ulrik Rasmussen, Kirstine Bille og formand Gunnar Sørensen.  Mette Lauritzen Loven, Emil Munk Koust Hansen og Daniel S. Pedersen var ikke til stede, da billedet blev taget. FOTO: Viden Djurs

Gunnar Sørensen, 66, måtte lidt overraskende vinke farvel til lokalpolitik ved kommunalvalget i november 2021.

Efter en lokalpolitisk karriere, der begyndte i 1998 i det hedengange Ebeltoft Byråd, måtte landmanden fra Vandgaarden i Vrinners se til, at andre partifæller løb med palmerne denne gang.

Ved den efterfølgende konstituering fik Gunnar Sørensen sit ønske opfyldt om at fortsætte i bestyrelsen hos Viden Djurs, hvor han sad som næstformand.

En post han nu skrotter for at indtage formandens stol for bordenden i bestyrelseslokalet.

Den nye Viden Djurs bestyrelse blev enige på sit konstituerende møde at give Gunnar Sørensen en stribe mere på ærmet, og udpege Janne Hessellund Lassen, CFO Kronospan ApS, som næstformand.

Gunnar Sørensen har politisk erfaring fra sine år som formand for Udvalget for erhvev og beskæftigelse.

Det er bestyrelsens opgave med deres fælles kompetencer og erfaringer at lægge de strategiske linjer for Viden Djurs sammen med skolens ledelse og medarbejdere.

»Vi har fået en stærk bestyrelse, der tilfører skolen kompetencer såvel i bredden som i dybden, og som samlet kommer til at give et afgørende vidensmæssigt løft i ambitionen om at styrke skolens uddannelser generelt og nicheområder inden for detailhandel, økologi og bæredygtighed, gaming, 3D-animering og visualisering ligeså,« udtaler direktør Bo Nørregaard Jensen.

Bille også med

Med i Viden Djurs bestyrelsen er også Gunnar Sørensens mangeårige byrådskollega, Kirstine Bille (SF), der fortsat betræder gulvene i de hellige haller i byrådssalen i Ebeltoft og er formand for Familie-, børne- og læringsudvalget.

Kirstine Bille har i en årrække været ansat som underviser hos Viden Djurs og sidder som en af to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

Bille og Sørensen startede deres lokalpolitiske karriere sammen i 1998.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.