Udbyhøj trækker i festtøjet

Havnefest 21. maj og Fjordens Dag 22. maj i Udbyhøj

Artiklens øverste billede
Steen Brøgger, ØK-klubben, og Jens Jørgen Bang, formand for havnen, ser frem til den aktive weekend i maj med både havnefest og Fjordens Dag. Foto: Anette Bonde.

En havnefest med god dansemusik og westernbuffet lørdag aften, og om søndagen Fjordens Dag med foredrag, fiskefrikadeller og musik. Weekenden lørdag og søndag 21. og 22. maj trækker op til gode takter på havnen i Udbyhøj.

Fejring af sammenholdet

»Vi holder fest for at fejre sammenholdet, nu da coronaen ikke længere lægger en begrænsning på vores aktivitet - lad os mødes til en festlig aften«, lyder overskriften på den plakat, der annoncerer weekendens aktiviteter i Udbyhøj Syd.

Det er Beboerforeningen for Udby og Udbyhøj, Sejlklubben Udbyhøj Syd og ØK-klubben, der er arrangør. Spisning og dans foregår i telt, og musikken leveres af Jambalaya Original.

Steen Brøgger, ØK-klubben, fortæller, at der tidligere var havnefest jævnligt, det vil sige næsten hvert år, i Udbyhøj Syd. Og lysten til at feste er intakt, for eksempel var et arrangement sidste år med Royal Garden Jazzband, der spillede til frokostjazz, meget velbesøgt.

Tilmeldingsfristen er 7. maj.

Foredrag og fiskefrikadeller

Fjordens Dag er ligeledes et tilbagevendende arrangement i Udbyhøj.

Denne gang vil Henrik Leth, foredragsholder og lystfisker-ekspert fra Randers, om formiddagen klokken 10 fortælle om baggrunden for de planer, der er om udlægning af stenrev i Randers Fjord. Han kommer ind på begrundelsen for stenrev, fjordmiljø, status og økonomi.

Ved middagstid kan man købe friskstegte fiskefrikadeller og om eftermiddagen kaffe og kager. Hele dagen sælges der øl, vand, vin og kaffe.

Ind imellem spiller det lokale ’Fredagsorkester’ populære hits. De har denne dag fået forstærkning i form af ’de sjællændere’, der er professionelle musikere med sommerhus i området. Børnene kan hele dagen forlyste sig på to hoppeborge.

»Kom når det starter og blive gerne hele dagen,« smiler Jens Jørgen Bang, formand for havnen.


Lystfiskereksperten Henrik Leth er også optaget af miljø og natur. Privat foto.

Indvielse af sauna

På Fjordens Dag indvier Sejlklubben Udbyhøj Syd også en sauna, som man har fået som gave via én, der tidligere har haft bådplads i den lille havn. Saunaen placeres centralt i nærheden af badebroen og tæt på p-pladsen, og kan bruges af medlemmerne af sejlklubben.

Den varmes op med træ, og der er plads til fire-seks personer, oplyser havneansvarlig og bestyrelsesmedlem Mark Sørensen. Saunaen kommer til at stå permanent på havnen.

Læs også

Andre læser

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.