Ådalen: To storke muntrede sig lystigt et par timer
Torsdag i den tidlige morgenstund fouragerede to storke på pløjemarken lige uden for Bendstrup på vejen mod Hvilsager. Forårsbebuderen over dem alle er kommet til Danmark tidligere end ventet.

Ådalen havde vi fint besøg i torsdags to storke lige uden for Bendstrup på vejen mod Hvilsager.

Kirsten Kilpatrick Parnset, Administrativ koordinator hos Ådalsskolen, opdagede dem på vej til arbejde, stoppede og tog et par billeder med mobilen, som hun straks sendte til skoleleder Morten Rahbek Borup, der er kendt for sin store interesse for fugle af alle slags.
»Jeg havde heldigvis tid til at få kameraet med i bilen og kørte forbi de to storke, der stadig fouragerede på pløjemarken. En fantastisk oplevelse i det fine frostklare morgenlys. De opholdt sig på marken et par timer, og flere andre fik set dem, bl.a. nogle af vores elever, der passerede forbi i skolebussen, som stoppede op, så alle kunne se de to usædvanlige fugle,« fortæller Morten Rahbek Borup
»Af ringene på storkenes ben tyder det på, at de stammer fra Tyskland, hvor storkene er i fin fremgang,« siger den fugleinteresserede skoleleder.
Allerede 13. februar i år blev de første trækkende storke observeret i Danmark, hvilket er meget tidligere end normalt – og tilskrives at storkene kun har fløjet fra Sydeuropa og ikke helt fra Afrika som tidligere var sædvane for danske storke (Kilde: Naturguide.dk).