Midttrafik går til kamp mod unges larm i busserne og letbanen

Det er især unge og deres mobilbrug, der er skyld i, at en ny 'Vis hensyn'-kampagne søsættes, siger Midttrafik

Du træder ind i en forsinket gul bybus, efter du har stået i silende regn og ventet på at komme videre i dit liv.

Du får møvet dig ned til den eneste ledige siddeplads, som kun er ledig, fordi du har skulet ondt til en normcore-klædt bøv med bonghår, der sikkert studerer Bæredygtig kulturarvsmanagement på universitetet, og som mener, at hans taske skulle optage et helt sæde i den proppede bus.

Nu glæder du dig bare til at komme hjem og krydser fingre for, at turen i det klaustrofobiske mareridt glider let. Men sådan skulle det ikke være. Ved næste stop hopper en gruppe unge drenge med ’fuck dig - se mig’-attitude på. Den ene hiver sin svinedyre smartphone betalt af curlingforældre frem og sætter det nyeste ongobongo-hit hørt på P3 på højttaler, så vennerne - og resten af bussen - kan høre det.

Mange klager

Kører du jævnligt med offentlig bus, så har du måske oplevet noget lignende. En del mennesker har i hvert fald.

Det afslører Midttrafik, som netop har lanceret en ny ’Vis hensyn’-kampagne, der skal hjælpe med at komme buspassagerers mangel på hensyntagen til andre til livs.

”Vis Hensyn-kampagnen går faktisk næsten ti år tilbage. I starten var det meget på opfordring fra chaufførerne, men efterhånden er det lige så meget på opfordring fra kunderne,” siger Britta Charmig fra Midttrafiks pressetjeneste.

Viste sig at være oppustelig dukke

Hun fortæller, at Midttrafik i en længere periode har modtaget mange klager om dårlig opførsel i busserne - og nu også i letbanen - hvor kampagnen kører.

”Vi har fået decideret mange klager fra kunder. Der er et behov for, at vi skal minde kunderne om god adfærd. Det, der desværre sker derude, er, at vores kunder ikke viser hensyn til hinanden. Der kan være problematisk adfærd, som generer de andre kunder. Viser man hensyn til hinanden, bliver det en bedre oplevelse for alle,” understreger hun.

Unge er værst

En af illustrationerne til kampagnen er en ung mand, som sidder med sin mobil fremme og spiller så høj musik, at en ældre - og tydeligt irriteret - mand ved siden af må læne sig væk.

Og det er ikke tilfældigt, afslører Britta Charmig.

”Tegningen er lidt karikeret og sat på en spids, men det er vores indtryk, at det mest er unge mennesker, der har den her adfærd. Og det er alle aldersgrupper, der bliver generet af det - ikke kun ældre,” siger hun og fortsætter:

Se Aarhus’ nye mediehus indefra

”Mange klager over høj musik fra mobilen, men rigtig mange klager går også på folk, der sidder og taler meget højlydt i deres telefon eller med hinanden om deres privatliv. Det er selvfølgelig forstyrrende med høj snak, men så er det altså heller ikke alle, der er interesseret i at høre ’the dirty details’ om andres privatliv.”

Intet ordenspoliti

Ifølge Midttrafiks ordensregler kan en chauffør sætte personer, som opfører sig ”upassende”, af. Der skal dog noget mere til end en lidt for højlydt samtale eller mobilmusik, og Midttrafik har heller ikke tænkt sig at sende et privat ordenspoliti ud for at sørge for god ro og orden.

Selskabet sætter sin lid til, at den nye kampagne kan fungere som en venlig påmindelse.

”Vi har ikke mulighed for - og vil heller ikke - tage ud for at håndhæve regler for god opførsel ude i busserne, så det her er en slags nudging-kampagne, der skal forsøge at påvirke kunderne. Så vi har lavet nogle lidt humoristiske tegninger for, at der ikke skal være for meget løftet pegefinger over det, og så håber vi bare, at folk tænker over, hvordan man gebærder sig i busserne og letbanen, når de ser dem.”

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.