Fra forladt fabrik til funky fællesskab: 10 år siden første folkeaktie blev solgt

Sloganet er »Din, min og vores fabrik«. Maltfabrikken er skabt af frivillige kræfter og drømme om fællesskab.

Artiklens øverste billede
Maltfabrikken lægger i dag bygninger til blandt andet bibliotek, museum, lokalarkiv, ungdomshus, designbutik, restaurant, atelier, spillested, bryggeri og de såkaldte artist in residence boliger.

Rejsen fra nedlagt og hærget fabriksbygning til et prisvindende symbol på Ebeltoft har været lang, men altid haft ét bærende princip: Fællesskabet.

Netop nu er det præcis ti år siden, at den første folkeaktie blev sat til salg, og på to år lykkedes det de frivillige bag Maltfabrikken at indsamle 21 millioner kroner i såkaldt crowdfunding. Ifølge direktør for Maltfabrikken, Kristian Krog, så blev succesen til virkelighed, fordi helt almindelige borgere turde drømme, stå sammen og skabe en bevægelse.

»Tit realiseres sådan nogle projekter, som det her, ved at politikerne tager en beslutning og derefter overbeviser borgerne. Her var det den anden vej rundt, og det er altså ret unikt,« siger Kristian Krog, som har været med helt fra starten.

Byens vartegn

Fabrikken har siden 1861 haft en central plads i byens liv, og i dag står den stadig, smuk som aldrig før, og skuer over Ebeltoft Vig, mens den rummer mad og øl, iværksættere og tænkere, fest og ballade, turister og ebeltoftere, børn og gamle og bøger og håndværk i én stor boblende kulturkedel. Den moderne glasfacade spiller flot op ad mure, interiør og fortællinger fra mange års industri, som Maltfabrikken først og fremmest har lagt mure til. I år havde fabrikken 500.000 besøgende.

Den gode historie er til at få øje på, men den kunne have set helt anderledes ud. Tilbage i 2010 gav byrådet nemlig tilladelse til, at byens fabrik skulle jævnes med jorden for at give plads til et indkøbscenter og en parkeringskælder. En gruppe borgere havde dog et helt andet ønske. De havde visioner om et andet og nyt Ebeltoft, som på det tidspunkt i slutningen af 00’erne var præget af pessimisme. Byen havde på korttid mistet både sin status som færge- og turistby, men endnu værre var det, at store arbejdspladser som maltfabrikken, garveriet, slagteriet og stålpladefabrikken var lukket og flere hundrede arbejdspladser forsvundet. Det ændrede på byens sammensætning af indbyggere og stoppede al vækst.

»Der var brug for en ny vej. Man kan ikke bare se til, når byens boghandler lukker. Vores ide til Maltfabrikken som kulturhus opstod som en modreaktion på den stemning, der var i Ebeltoft. Det var blevet en by uden sjæl. Uden mål og retning. Vi trængte til en ny selvforståelse. Optimisme og fællesskab,« forklarer Kristian Krog.

Folkets fabrik

I det hele taget dukker ordet fællesskab op hele tiden, når de røde bygningers vej fra forladt til folkets fabrik skal forklares. Allerede inden der var samlet penge nok til at købe bygningen, arrangerede de frivillige fester, events, fællesspisninger og koncerter for at vise, at både rammerne og grundlaget for fællesskab var til stede på Maltfabrikken.

»I den tid lyttede vi til menneskers drømme og samlede dem sammen. De unges, de ældres. Følelsen af ejerskab fra byens borgere var stærk,« forklarer Kristian Krog, som hele tiden understreger, at mange mennesker kan tage æren for, at projektet lykkedes.

Der var brug for en ny vej. Man kan ikke bare se til, når byens boghandler lukker.

Kristina Krog, direktør på Maltfabrikken

Der blev lagt tusindvis af frivillige timer, en arkitektkonkurrence blev udskrevet og endelig i 2017 blev første spade stukket i jorden.

»Det var fantastisk at komme i gang med at bygge, men også et angstprovokerende tomrum, at vores allesammen fabrik nu var hegnet ind og utilgængelig.«

Selv om byggeriet tog lidt længere tid, end planlagt, fordi »der ikke blev gået på kompromis med kvaliteten«, som Kristian Krog udtrykker det, så brugte foreningen Maltfabrikkens Venner blandt andet tiden på at bygge interiør ud af gamle ting fra den tidligere fabrik.

»Vi udviklede ideer til, hvad Maltfabrikken skulle være og ikke være, og det gør vi stadig. Vi kunne fylde en hel fabrik mere med alle de drømme, vi har. Vi stopper aldrig. Jeg plejer at sige, at den dag, vi er færdige, så er vi helt færdige.«

Han ser i dag et andet Ebeltoft, og selv om han selvfølgelig ikke tilskriver Maltfabrikken al æren, så har den været med til at puste liv i byen.

»Drømme skaber ideer og sætter ting i gang, og så spreder det sig som ringe i vandet. Optimismen er tilbage i Ebeltoft og i dag bor vi i en by med vækst og tilflytning, aktivt foreningsliv og kreativt iværksætteri alle vegne.«

For både høj og lav

I dag vinder Maltfabrikken den ene arkitekturpris efter den anden.

»Vi skal snart have lavet en hylde til alle de priser,« joker kommunikationsansvarlig for Maltfabrikken Anne Märcher, mens hun forklarer, at Maltfabrikkens succes på det her område er en del af en trend, der fejer hen over hele Europa lige nu, nemlig bæredygtigt byggeri. At udnytte funktionstømte bygninger som en fabrik eller en kirke og samtidig videreføre den kulturarv, stedet bærer på, i stedet for bare at rive ned og bygge nyt.

Og her har arkitekterne bag forvandlingen af Maltfabrikken bare ramt plet i den måde de har forenet det nye og moderne og fabrikkens rå industrihistorie.

Lige nu ventes der i spænding på, om nomineringen til en af Europas mest prestigefyldte priser, Mies van der Rohe Award 2022, tilfalder »Den Røde Dame«.

For folkene bag Maltfabrikken betyder priserne i sig selv dog meget lidt.

»Brugernes tilkendegivelser er de vigtigste for os. Det er sjældent at man laver byggerier, som både brugerne og arkitekterne hylder. Derfor vinder vi alle de priser, vi gør. Fordi vi i udsøgte, smukke historiske bygninger har skabt et funky fællesskab for alle.«

Han opfatter i dag Maltfabrikken som et lille barn, der skal til at tage sine første skridt.

Indtil nu har vi haft retning i forhold til at bygge og bevare, men man kan ikke skabe noget til fremtiden, for fremtiden drejer sig på uventede måder, filosoferer Kristian Krog. Han tegner et billede af, at hvis hele forløbet fra ide til nu har været et langt løb mod et springbræt, så er det først nu, at Maltfabrikken skal til at tage springet.

»Det er et vildt spændende sted at stå, og jeg ved, vi vil blive ved med at flytte os. Måske bliver det næste et keramikværksted eller måske et fællesskabseksperimentarium, men vi lander aldrig. Vi flyver videre.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.