Rosmus Skole rykker de unge

For få unge i Syddjurs vælger en erhvervsuddannelse. Undtagen, hvis de går på Rosmus Skole.

Artiklens øverste billede
Liva og Magnus fra Rosmus Skole har umiddelbart ikke planer om at tage en erhvervsuddannelse, men de alligevel glade for at få et indblik i, hvilke muligheder, der findes, når de går ud af folkeskolen. Foto: Anne Frank Henriksen

Næsten hver tredje elev fra Rosmus skole vælger en erhvervsuddannelse, når de går ud af 9. klasse. Det er mange flere end andre steder i kommunen, som derfor får svært ved at leve op til et nationalt mål om, at hver fjerde allerede næste år skal vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Der skal med andre ord ske mirakler, hvis Syddjurs Kommune skal nå målet. Lige nu er det nemlig kun hver femte, der gør det, men Rosmus Skole har tilsyneladende fundet en opskrift, der virker. Her er det som sagt hele 30 procent af skolens afgangselever, der vælger at uddanne sig til blandt andet tømrer, murer, snedker, gastronom, sosu eller lignende. På den måde har skolen allerede taget forskud på glæderne i forhold til at nå det nationale mål for 2025.

»Det er en succes og skyldes en langsigtet indsats,« fastslår skolens uddannelsesvejleder Jan Christiansen.

Fedt at vide mere

Køkkenet på Viden Djurs i Grenaa summer af koncentration. Ved alle bordene står unge mennesker og lægger sidste hånd på dagens produkt. Eleverne er på besøg fra 8. og 9. klasse på Rosmus Skole, og de er her for at få et indblik i, hvordan undervisningen er på en erhvervsuddannelse. I dag skal de prøve kræfter med gastronomi, nemlig smukke julekager, som lige nu skal dyppes i chokolade, inden de skal pakkes ned og køkkenet skal ryddes op.

Liva Fasting Maarslet, 8.klasse, og Magnus Hornbek, 9.klasse, har sagt ja tak til tilbuddet om at møde forskellige erhvervsuddannelser. Også selv om ingen af dem tror, det er den vej, de vil gå efter folkeskolen.

»Jeg vil være fysioterapeut, og jeg vil gerne på HHX næste år,« siger Magnus Hornbek. Selv om han allerede nu ved, hvad han vil, så giver besøget på Viden Djurs ham alligevel noget, han kan bruge:

»Det er fedt at få indsigt i flere uddannelser og fag. Hvem ved, måske er HHX ikke noget for mig alligevel, og så kender jeg de andre muligheder meget bedre, fordi jeg har været her.«

Liva går i 8. klasse og har lidt længere tid til at tage beslutningen:

»Jeg har ikke helt overblikket endnu, men jeg ved, jeg vil vælge noget, hvor man skal læse meget, så det er nok ikke så meget en praktisk uddannelse. Jeg synes, det giver noget at komme ud og se nogle forskellige ting, for det kan jo ikke hjælpe noget, at vi står i 9. klasse og ikke aner, hvad vi skal vælge,« siger hun, mens julekagerne pakkes i poser og æsker.


Recepten i Rosmus

Rosmus Skole har siden 2016 gjort en ekstra indsats for at forberede eleverne på valg af ungdomsuddannelse, endda i sådan en grad, at både forvaltningen og andre skoler lader sig inspirere af den pionerånd, som skolen viser.

I år har den østdjurske skole således startet et nyt projekt op, Den Åbne Skole. Det er et samarbejde med Viden Djurs, SOSU i Grenaa og lokale virksomheder, og skal klæde eleven på til at vælge ungdomsuddannelse. Og vel at mærke den rigtige i første omgang.

» Mange unge i dag føler sig presset, når de bliver bedt om at vælge, hvad de vil være, når de bliver store,« forklarer uddannelsesvejleder Jan Christiansen, og fortsætter.

»Projektet skal ruste de unge til at vælge rigtigt. Mange vælger måske lidt automatisk deres ungdomsuddannelse, fordi deres forældre mener, de skal på for eksempel gymnasiet, eller fordi nogle uddannelser har højere status end andre blandt vennerne, men ved at vise dem mulighederne på for eksempel erhvervsuddannelserne og gøre dem klogere, så er chancen for, at de laver det rigtige valg i første omgang større.«

Det hele foregår ved siden af obligatoriske aktiviteter som brobygning og praktik.

»Det vigtigste er, at de kommer ud og prøver uddannelserne. At de ser, hvad man laver på elektrikeruddannelsen eller mad & mennesker eller sosu. Når de får den mulighed, så drager de nogle andre konklusioner, og laver valget af deres uddannelse på et mere oplyst grundlag.«

Skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup beskriver projektet som banebrydende, hvor de unge i udskolingen virkelig får lejlighed til at gå i dybden med erhvervsuddannelserne.

»Det styrker både deres motivation for almindelig skolegang resten af deres skoleforløb her, og så styrker det valget af erhvervsuddannelserne og sosu, hvor vi jo som samfund virkelig mangler nogle gode folk.«


Fordomme

På Viden Djurs er de selvfølgelig glade for at få chancen for at vise deres skole og undervisningen til eventuelt kommende elever.

»Altså, vi laver ikke tivoli og ramasjang, bare fordi vi får besøg. De får et helt genuint billede af, hvad undervisningen går ud på,« garanterer Ulf Wernberg-Møller, afdelingsleder ved VID Værksteder i Grenaa.

Han kunne godt tænke sig, at der generelt blev gjort meget mere ud af at gøre op med fordommene omkring erhvervsuddannelserne

»Når man i uddannelsesvejledningerne starter med at kigge på karaktererne, så ophøjer man gymnasiet og gør det mere attraktivt end en erhvervsuddannelse. Det er forvrængende, og får måske nogle til at vælge forkert alene af den grund, at erhvervsuddannelserne har lav status. Mange tror, at erhvervsuddannelserne ikke har ret meget faglighed, og det er en fejl. Der er masser af faglighed, men tilrettelagt for dem, som også vil være dygtige med hænderne.«

Jeg ser mange fine tiltag rundt om på alle skoler i kommunen, og selv om jeg ikke kan love, at Syddjurs rykker sig fra de nuværende 20 procent og op til 25 procent inden sommerferien, så er det ikke desto mindre min ambition

Heine Carlsen, Syddjurs Kommunes nye erhvervsplaymaker

Masser af praktik


Alle skoler i Syddjurs har hver deres ideer og tiltag på området, og der er et bredt samarbejde skolerne imellem. De deler ideer og projekter, så alle elever i kommunen kan få et nogenlunde ensartet tilbud.

Også Syddjurs Kommune tager udfordringen med uddannelsesvalg alvorligt. Derfor er der for nyligt truffet en politisk beslutning om, at alle elever i 7., 8., og 9. klasse skal i praktik en gang om året. Over 200 lokale virksomheder har allerede meldt sig til at hjælpe med at løfte den opgave, og der er fokus på, at praktikkerne meget gerne må foregå inden for de jobområder, hvor der mangler arbejdskraft.

Et andet tiltag er ansættelsen af erhvervsplaymaker, Heine Carlsen, som skal forstærke området.

»Jeg ser mange fine tiltag rundt om på alle skoler i kommunen, og selv om jeg ikke kan love, at Syddjurs rykker sig fra de nuværende 20 procent og op til 25 procent inden sommerferien, så er det ikke desto mindre min ambition.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.