Lokale ildsjæle vil gå forrest i at undgå indbrud

Artiklens øverste billede

Det nye ’Nabovenner’-koncept har til formål at få særligt engagerede borgere til at gå forrest i nabolaget for at forhindre indbrud. På kort tid har knap 500 borgere fra hele landet meldt sig som Naboven, og håbet er, at den gruppe vokser i de kommende år.

I Norddjurs er der i øjeblikket kun fem nabovenner engageret ud af 1.020 tilmeldt nabohjælp.

Det er Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som står bag Nabohjælp og Nabovenner. Det nye koncept med nabovenner åbnede for tilmelding i september, og indtil nu har helt præcist 477 tilmeldt sig.

I en ny undersøgelse fra Kantar Gallup, foretaget for Nabohjælp, svarer flere end hver fjerde nabohjælper, at de savner en person i nabolaget, som går i front for Nabohjælp. Samtidig ønsker halvdelen af alle danskerne sig et bedre samarbejde i nabolaget. Men ofte er vi som naboer tilbageholdende med selv at tage initiativ til samarbejde, siger Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp:

”Mange oplever det som grænseoverskridende og påtrængende at spørge naboerne, om de vil være med i Nabohjælp. Men rollen som naboven gør det legitimt at banke på døren og tage snakken, og dermed vil vi få et langt stærkere Nabohjælp, end vi har i dag. Det har vi brug for, da vi I Danmark har et højt indbrudsniveau sammenlignet med vores nabolande, for eksempel Tyskland og Sverige. Bliver Nabovenner udbredt, kan det blive en gamechanger for indbrudsforebyggelsen,” siger hun.

Man melder sig som Naboven i Nabohjælps app. I app’en vælger man selv det område, man vil være naboven for. Fra app’en kan man også sende beskeder til alle nabohjælpere i området, og nabohjælperne kan kontakte tilbage. Som naboven får man et grundigt introduktionsforløb, materialer til uddeling og masser af inspiration til at styrke Nabohjælp og naboskabet i ens eget område.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

.

Læs også

Del artiklen