Er klassekampen flyttet ud på skolerne i Syddjurs?

Politisk enighed om, at det er et aktiv for Syddjurs med både privat- og folkeskoler, men her hører enigheden også op. Især Socialdemokratiet og Enhedslisten er skarpe i retorikken.

Artiklens øverste billede
Christoffer Pedersen. Pressefoto.

Adresseavisen har præsenteret analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for de fem politikere i Udvalget for familie og institutioner og bedt dem kommentere analysens hovedkonklusioner:

- Er det jeres oplevelse, at populært sagt klassekampen foregår på skoleområdet i Syddjurs?
- Er der grund til at råbe vagt i gevær eller handle politisk?


Kirstine Bille. Arkivfoto.


Kirstine Bille (SF) - udvalgsformand:

»Fri- og privatskoler i Syddjurs synes ikke at udgøre en trussel om A og B hold. Friskolerne i Syddjurs er opstået dels af ideologiske grunde (og de har lange traditioner bag sig) og dels af nød i de tre lokalsamfund, hvor vi lukkede skoler i 2009.

I dette sidste tilfælde fungerer friskolerne faktisk som lokalskoler i alle henseender og optager alle elever fra lokalområdet, der søger. Vi oplever et godt samarbejde med friskolerne, herunder med kommunens PPR-afdeling (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red). Og har ikke tilbagemeldinger om, at elever afvises med begrundelse om sociale problemer. Jeg kan således ikke komme med eksempler på, at fri- og privatskoler i Syddjurs er årsag til udskillelsesløb mellem elever eller familier.

Jeg vil pointere, at SF synes, at lokale folkeskoler er af enorm betydning for hvert eneste lokalsamfund og endnu en gang understrege, at vi ikke er med på flere skolelukninger - heller ikke overbygninger. Derfor er vi også meget opmærksomme, at folkeskolernes økonomi er stærkt nok til at levere høj kvalitet og et godt børneliv, og således er det naturlige valg for forældre og børn i Syddjurs Kommune.«


Jesper Yde Knudsen(Ø). Foto: Mikkel Berg Pedersen


Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten):

”I Syddjurs er andelen af skoleelever der går på en privatskole næsten tredoblet fra 2007 til i dag, i Rønde skoledistrikt er det mere end halvdelen af eleverne der går på en privatskole.

Det skyldes dels at man har nedlagt 3 folkeskoler, hvorefter lokale ildsjæle har reddet dem ved at gøre dem til friskoler og dermed overtaget den opgave kommunen burde have varetaget med at drive skole i lokalområdet.

Den anden grund er at man i en årrække har skåret massivt ned på tildelingen til de offentlige skoler i Syddjurs og samtidig givet skolerne en voldsomt øget inklusionsopgave uden at der fulgte tilstrækkelige midler med.

Det er i sig selv ikke noget problem, at der oprettes private skoler. De privatiserede skoler i Syddjurs har med stor lokal opbakning gjort en kæmpe indsats og har formået at drive meget velfungerende skoler og dermed holdt liv i lokalområderne. I Enhedslisten støtter vi varmt, at forældre har muligheden for at oprette private skoler, specielt når kommunen lukker den lokale skole.

Problemet er når et politisk flertal fraskriver sig ansvaret for at holde liv i lokalsamfundene, og når man med en forringelse af lærerernes arbejdsforhold, indførelse af stressskabende test og karakterkrav, en usammenhængende inklusionsdagsorden og voldsomme økonomiske nedskæringer risikerer at gøre Folkeskolen til et dårligere alternativ.

Derfor er der grund til at råbe vagt i gevær, inden vi står i en situation, hvor ressourcestærke forældre kan betale for, at deres børn kan gå på en privatskole uden tåbelige nationale test, uden inklusionskrav (men jeg ved godt at privatskolerne alligevel gør en inklusionsindsats) og med råd til ordentlige arbejdsforhold for lærerne, mens alle andre børn må klare sig med en forringet offentlig skole.

Dermed risikerer vi at miste sammenhængskraften og opbakningen til vores velfærdssamfund, og børnene vil miste den berigelse det er at møde nogen der er anderledes end dem selv, og vi vil få en meget mindre »klassekammerateffekt«, hvor det har vist sig, at børn fra ressourcesvage hjem klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem.

I Enhedslisten mener vi, at der er god grund til at handle politisk ved at stoppe nedskæringerne på Folkeskolen, føre penge tilbage, droppe meningsløse centrale test og karakterkrav, der stresser eleverne, stoppe inklusion af økonomiske årsager, inklusion skal være når det giver mening for barnet, og så foreslår Enhedslisten at indføre folkeafstemninger i lokalområdet, hvis byrådet beslutter at nedlægge en skole.«

Michael Aakjær. Pressefoto


Michael Aakjær (S):

»Helt grundlæggende så deler jeg den bekymring, som rapporten giver udtryk for. Jeg ønsker på ingen måde, at de private skoler skal blive et førstevalg for de, der har råd til det. Sådan er det i USA og England, og det er ikke skolesystemer, som jeg beundrer.

Folkeskolen er sammen med foreningslivet en grundsten i vores velfærdssamfund. Det er her vi mødes på tværs af de sociale skel. Det betyder, at tilliden til hinanden opbygges og bevares. Den tillid har vi brug for i et velfærdssamfund som det danske.

Jeg er tilhænger af, at der er frie grundskoler i Danmark, jeg er tilhænger af, at de kan bygge på vidt forskellige pædagogiske, religiøse ramme,r så længe de opfylder lovgivningen fx.: »stå mål med- kravet«. De frie skoler skal have gode vilkår, og vi skal samarbejde og naturligvis understøtte elevernes trivsel og faglige læring via fx PPR. Koblingsprocenten er i mine øjne for høj, men det er ikke et kommunalt anliggende at beslutte den.

Hvis folkeskolerne ønsker at skabe profiler fx idrætslinjer, teaterlinjer eller en grøn profil så skal vi arbejde konstruktivt for det. Så samlet set: »Ja - der er grund til at handle politisk.«

Michael Aakjær

I forhold til Syddjurs, hvor mange elever går i frie, privatskoler så kan jeg godt blive bekymret for udviklingen. Jeg ønsker på ingen måde, at Folkeskolen taber kampen, og jeg mener det er en politisk hovedopgave, at sikre at det ikke sker. Lukning af folkeskoler i Syddjurs har betydet oprettelse af private skoler. Af borgere som jeg har talt med er tilvalget af privatskolen sket som konsekvens af at den lokale folkeskole lukkede. Derfor skal vi stoppe lukningerne og arbejde aktivt for bevarelse af de skoler som eksisterer i kommunen. Vi skal sikre og udbygge Folkeskolen ikke kun via tilstrækkelig finansiering men også ved at støtte den lokale ledelse, styring og borgerinddragelse, således beslutninger forbliver tæt på de borgere som har deres børn på skolen. Hvis folkeskolerne ønsker at skabe profiler fx idrætslinjer, teaterlinjer eller en grøn profil så skal vi arbejde konstruktivt for det. Så samlet set: »Ja - der er grund til at handle politisk.«

Vi skal sikre at folkeskolen er interessant, at forholdene for både elever og lærere er gode, at der er midler til skolerne, således konkurrencen med de frie skoler består. Jeg, vil gerne være med til at se på om der er for mange fordele ved de private skoler. Om de fx løfter det sociale ansvar, om de tilbyder kvalificeret og specialiseret undervisning eller om de overlader det til de kommunale skoler, ved at de selvstændigt kan beslutte elevoptag og ikke skal optage eleverne som kommunale distriktsskolerne skal.

Jeg vil også meget gerne være med til at se på de krav der i dag er til folkeskolen. Jeg mener de skal løsnes. Der er tydeligt bevis for, at folkeskolernes popularitet er faldet i takt med: Folkeskolereform, manglende arbejdstidsaftale, og øgede undervisnings- og dokumentationskrav i fagene. Krav hvor friskolerne står på et lettere, mindre krævende grundlag.

Det bliver derfor interessant at se på resultaterne af igangværende frikommuneforsøg på folkeskole området. Men også på resultaterne af den politiske aftale der blev indgået lige før sommerferien, gældende for skoleåret 2021-2022. I den er der bl.a. blevet løsnet for kravene til timetal i de enkelte fag, mulighed for at variere og samle fagene i fagblokke og hvor skolerne får større grad til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx få-lærer princippet.

Set i lyset af den lovgivning der dækker de frie grundskoler så ser det ud til, at hvis vi analyserer og bruger de resultater af de undersøgelser klogt, så taler vi ind i at betingelserne for folkeskolen og friskolerne bedre kan komme til at ligne hinanden. Og det ser, med den større tilstrømning til de frie privatskoler unægteligt ud ti,l at de færre krav og bånd der lægges på folkeskolen skal slægges for at vende udviklingen.

Du spurgte indledningsvis, om det er en klassekamp, der foregår på skoleområdet. Det er det ikke i klassisk forstand. Der er tale om en værdikamp og sikring af de værdier som velfærdssamfundet bygger på.«

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen. Pressefoto


Jørgen Ivar Brus Mikkelsen og Christoffer Pedersen (begge V):

»Borgerne i Syddjurs Kommune skal have et godt og alsidigt skoletilbud, hvor man har mulighed for at vælge lige præcis det skoletilbud, som passer til ens barn.

Nogle prioriterer det nære, uanset om det er en fri- eller folkeskole. Andre har præferencer til skolestørrelse, værdigrundlag, ideologiske præferencer eller andet. Det skal der være plads til, og det vil vi ikke spænde politisk ben for. Vi ser det som en styrke, at vi i Syddjurs Kommune har forskellige tilbud, som elever og deres forældre kan vælge imellem.

Det er helt forkert at gøre skoleområdet til en kampplads for ideologiske kvababbelser, hvor det kommer til at handle om, hvorvidt skolen er offentlig eller privat. Det er derimod meget langt vigtigere at snakke om kvaliteten af vores skoletilbud, elevernes trivsel, faglighed og udvikling.

Samtidig er det en kommunal opgave at gøre folkeskolen til et attraktivt valg. Venstre arbejder derfor kontinuerligt for de bedste rammer for driften af vores folkeskoler - også frem mod KV21. Vi prioriterer frirum til den enkelte skole og vi prioriterer stærk ledelse og aktiv erfaringsudveksling - også med friskolerne. Vi kæmpede i seneste budget for at få afsat 5,4 millioner kroner ekstra til folkeskolerne, og lykkedes med det.

Venstre vil bevare alle kommunens folkeskoler fordi de er lokale kraftcentre, men også for at bevare folkeskolen som en samfundsbærende institution. Samtidig er det vigtigt, at alle skoler fortsat og på forskellig vis, motiveres til at tage socialt ansvar så deres elevsammensætning afspejler samfundet.

At Syddjurs Kommune har en relativ høj andel elever på friskole, har historiske årsager som omtales andetsteds. Friskolerne i Syddjurs er ikke eliteskoler, men er derimod lokale kraftcentre. Og friskolerne i både Ugelbølle, Feldballe og Nimtofte er jo decideret opstået som følge af tidligere folkeskolelukninger.«

Læs også

Del artiklen