Dansk Folkeparti: Enhedslisten stempler os som nazister

Debatten eksploderede, da de lokale politikere pludselig fik flygtningepolitik på dagsordenen

Artiklens øverste billede
Debatten om hvorvidt Syrien er et sikkert land eller ej er hed i Danmark i disse dage. Ikke blot som her på Christiansborg Slotsplads, men også i kommunalbestyrelsen i Norddjurs.

NORDDJURS Debat-tonen var helt oppe og ringe under dagsordenens sidste punkt på det virtuelle kommunalbestyrelsesmøde i Norddjurs tirsdag aften.

Grove beskyldninger føg gennem luften på Teams-skærmene hos de 27 lokalpolitikere og borgmester Jan Petersen,(S), måtte flere gange bede debattørerne om at holde en anstændig tone. Men selv efter mødet var slut, kneb det med dette. Der blev af flere skrevet videre på Facebook - og højdepunktet - eller lavmålet - blev nået, da Dansk Folkepartis Steen Jensen og Diana Skøtt Larsen mente, at Enhedslistens Ulf Harbo under kommunalbestyrelsesmødet havde trukket nazikortet.

Gnisten blev tændt af netop Ulf Harbo, der havde ønsket et punkt på dagsordenen, fordi man fra Enhedslistens side gerne ville have borgmester Jan Petersen til at skrive til partifællen, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg for at få stoppe hvad man kalder den humanitære katastrofe, der risikeres for syriske flygtninge i Norddjurs kommune.

"De risikerer at blive sendt hjem til et uhyrligt regime eller blive interneret i udrejsecentre på ubestemt tid. Vi appellerer til, at syriske flygtninge ikke sendes tilbage til Syrien endnu. I hele Danmark er det ikke bare vores børns klassekammerater, der bliver ramt, men flere familier bliver sandsynligvis snart mødt med kravet om at rejse hjem til et regime, der er kendt for overgreb mod sin egen befolkning. Der er også mange borgere, både børn og voksne i Norddjurs, som går rundt og er bange. At leve i usikkerhed og midlertidighed ødelægger dagligdagen og kan også ødelægge deres helbred.," hed det i Enhedslistens henvendelse.

På mødet forklarede Ulf Harbo, at i Svendborg har den socialdemokratiske borgmester sendt en lignende henvendelse til Mathias Tesfaye - og at Danmark er det eneste land, der anser Syrien for at være et sikkert land at vende tilbage til.

Ikke en kommunal opgave

Og borgmester Jan Petersen trak linjerne op.

"Jeg anerkender, at man som person kan være engageret i en sag. Det kan man også som politisk parti. Men det er ikke det samme som, at en kommune gør det. Et spørgsmål om hjemsendelse af syriske flygtninge er Folketingets ansvar. Det er en opgave for en regering og er ikke en kommunal opgave. Og jeg har tidligere anlagt den linje, at det udtaler vi os ikke om som kommune. Så jeg vil anbefale, at jeg ikke bliver pålagt at gøre det," sagde han.

Først ude af starthullerne var ikke uventet Steen Jensen fra Dansk Folkeparti, der er kendt for en ganske hård debatform.

"Jamen, det er da utroligt, at vi skal høre på det her fra venstrefløjen. Jeg vil sige til Ulf Harbo, at det her ikke handler om flygtninge, men om migranter. De er vandret op gennem Europa. Første sikre sted, de kom til, var Tyrkiet. Så kom de med nogle både til Italien. Så de er altså migranter - så er det sat på plads. Og jeg har hørt Mathias Tesfaye sige, at 140.000 er vendt tilbage til Syrien. Jeg har set billeder fra nogle af de strande, de ligger på. De ser da godt nok ud. Og de der ferierejser, som de tager på - det ser også ud til, at de går udmærket. Så jeg forstår simpelthen ikke, at vi skal betale til disse migranter. De skal hjem hurtigst muligt. Og vil de ikke rejse hjem, så skal de selvfølge i et udrejsecenter. Det skal helst ligge på Grønland, så de får større incitament til at rejse hjem. For de gider ikke rejse hjem fra et dansk udrejsecenter, og det er ærgerligt, at vores idé om en øde ø ikke blev ført ud i livet. Jeg har heller aldrig hørt Enhedslisten fortælle om finansieringen. Vi fik at vide, at syrerne var raketingeniører, men det har jo vist sig, at det stort set er en flok analfabeter, som hverken kan læse eller skrive. 70 procent af dem arbejder ikke, og 20 procent af de syriske mænd er dømt for en forbrydelse. Ulf Harbo vil beholde en gruppe her i landet, som overfalder og plyndrer danskerne. Det er simpelthen for ringe," sagde Steen Jensen.

Borgmesterappel

Den svada medførte en appel fra Jan Petersen: "Det her vedrører sager, som ikke er på kommunalbestyrelsens dagsorden eller ressortområde. Og jeg vil gerne afgrænse debatten lidt - den kan køre andre steder i medier, hvor der er god plads til det."

"Flere af de ting, som Steen Jensen nævner, er simpelthen ikke korrekte. Der er statistikker, som viser, at 83 procent af syriske mænd deltager aktivt i samfundet ved enten at arbejde eller studere. Det gælder kun 79 procent af danske mænd. Så man kan jo ikke have 20 procent kriminelle syriske mænd, hvis 83 procent af dem er aktive i samfundet. Mange af syrerne er ikke migranter. Rigtig mange af dem er blevet anerkendt som flygtninge i Danmark, så det er simpelthen forkert at sige andet. De har opholdstilladelse som flygtninge, så det er fake news fra Steen Jensen. Og det er faktisk ikke i orden at bruge dette. Og hvis det er prisen for at have flygtninge, der er problemet, så lad dem dog bidrage til vores samfund. Så koster de jo ingenting. Vi har brug for folk, der vil arbejde," lød replikken fra Ulf Harbo.

Han havde også en kommentar til Jan Petersens melding om, hvad en kommunalbestyrelse skal tage sig af - og hvad den ikke skal røre ved.

"Så kan man jo synes det er underligt, når en socialdemokrat foreslår, at vi skal skal bede vores undervisningsminister om at droppe de nationale test i folkeskolen. Er det også en kommunal opgave? Men vi gjorde det. Så det er lidt letkøbt af borgmesteren. Vi mener også noget om motorveje og at den ikke blot skal gå til lufthavnen, men helt til Grenaa. Vi sender også breve afsted om Gammel Estrup, som er en statsting," sagde Ulf Harbo.

SF bakkede op

Han fik i kommunalbestyrelsen kun opbakning fra SF.

"Der er jo en lokal vinkel her. Jeg er meget stolt af Norddjurs Kommunes indsats for en af mine tidligere elever på Grenaa Gymnasium og hans familie. Han fik en flot studentereksamen - men forinden var der først en Søndre Skole og en vejleder, der hjalp ham på vej. Hans forældres arbejdskraft kunne vi godt bruge i kommunen. Skal sådan en ung mand hjem og være bøddel i hæren i sit eget land? De er flygtet ud af Danmark nu - og han studerer nu i England, hvor familien bor. Jeg er flov over den politik bliver ført i Danmark. Det er kun to generationer siden, at vi her fra Grenaa hjalp folk i nød over Kattegat," sagde Mads Nikolajsen.

Nu fik Steen Jensen så opbakning fra sin partifælle Diana Skøtt Larsen.

"Jeg kan på ingen måde støtte, at vi herfra skal sende noget til Christiansborg i denne sag. Når vi som kommune blander os i landspolitik, gør vi det på vegne af alle borgere i kommunen. Syrerne vidste fra starten, at de er i gæstedagpleje i Danmark. Nu er opholdet så kommet til en ende og man begynder at sende dem hjem. Det skal vi ikke blande os i. SF og Enhedslisten har et stort hjerte for syrerne - også selv om vi ser voldtægt og meget andet fra deres side," sagde hun.

Niels Basballe, (S), mente, at Norddjurs Kommune bør bruge kræfterne på kommunens egne borgere - så han kunne ikke bruge Mads Nikolajsens stolthed over at hjælpe en syrisk familie til noget.

Jan Petersen mente, at når man på nogle områder blander sig i Christiansborgpolitik, så drejer det sig om områder, hvor man er partner - og det er man ikke når det drejer sig om syreres ophold eller ej i Norddjurs. Eller hvem der skal have statsborgerskab eller ej.

Pinlig tone

Fra SF kom Aleksander Myrhøj på banen.

"Det er en pinlig tone fra Dansk Folkeparti, vi hører her. Jeg er helt med, at man gerne vil hugge nogle stemmer fra Nye Borgerlige og fra Socialdemokratiet, men jeg håber ikke, at I lykkes med en umenneskelig retorik."

Det medførte en ny appel fra borgmesteren: "Før nu ikke debatten længere ud. I hvert fald ikke på dette møde."

Og så smed Ulf Harbo benzin på bålet.

"Ingen andre lande anser Syrien for at være et sikkert land. Vi lærte efter anden verdenskrig og Nürnberg-processen, at vi alle har et personligt ansvar. Vi kan ikke bare sige, at det fik vi ordre til. At sådan var reglerne, og at jeg skulle stå som vagt i koncentrationslejren og sende jøderne ind i gaskammeret. Man har et personligt ansvar for det, når man ser forbrydelser mod menneskeheden - som at sende folk tilbage til tortur og død. Så er man forpligtet til at reagere på det. Det er ikke rart at høre på, men det er hvad der sker lige nu."

Steen Jensen forstod dette budskab således: "Nu skal man sammenlignes med nazisterne, hvis man stemmer imod. Skal vi føle os skyldige i at sende folk tilbage til Assad i Syrien, hvis vi stemmer imod forslaget fra Enhedslisten? Det kan du ikke være bekendt," sagde han henvendt til Ulf Harbo.

Og partifællen Diana Skøtt Larsen fulgte op: "Det var da noget af påstand fra Aleksander Myrhøj om at høste stemmer. Men det vil SF måske gøre ude i ghettoen? Det er jo netop sådan nogle mennesker, som I vil gøre noget for. I DF mener vi ikke, at vi lokalt skal tage os mere af flygtninge og indvandrere, end vi gør. Jeg er lamslået over at blive kaldt nazist og alt muligt andet."

Så kunne en tydeligt lettet Jan Petersen runde debatten af - og konstatere, at kun SF og Enhedslisten kunne gå ind for, at han skulle skrive til Mathias Tesfaye. Alle andre stemte imod - undtaget socialdemokraten Karoline Bergkvist Søgaard, som undlod at stemme.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen