Hård ledelsesstil giver flere sygedage

Tidligere medarbejdere i Bostøtte og Bosteder Auning og Allingåbro afviser leders forklaring på højt sygefravær

Artiklens øverste billede
Anni og Rena ses her udenfor bostedet i Auning, som er en del af det område, der fra 2019 til 2020 oplevede en stigning i sygefraværet fra 6,2 til 13,8 procent. Foto: John Pedersen

NORDDJURS "Der er ingen, der får løn, for at de skal trives på deres arbejde".

Den bemærkning står printet dybt i bevidstheden hos 64-årige Anni Vinther, der efter omkring 16 års arbejde med udviklingshæmmede i den vestlige ende af Norddjurs Kommune, valgte at sige stop.

Ordene kom på et møde i LMU fra Annis daglige leder Annette Bro Rask-Vestergaard.

Anni valgte at opgive sit job efter en proces med ændring af organisationsstrukturen for bostøtte og bosteder i Auning og Allingåbro. Omlægningen havde titlen"Organisationsudvikling 2020".

Tromlede alle

Efter Annis opfattelse kørte lederen helt sit helt eget løb uden seriøst at inddrage de ansatte og tromle sin vilje hen over alt og alle.

Hendes tidligere kollega, 62-årige Rena Pind, ligeledes med et arbejdsliv siden 2005-2006 med gruppen af udviklingshæmmede i først Ørsted, siden Auning og Allingåbro. deler til fulde den beskrivelse.

Anni og Rena er dybt rystede - og vrede -. over deres tidligere leder, Anette Bro Rask-Vestergaard er kommet med til Lokalavisen Grenaa Bladet.

Et stort sygefravær på 13,8 procent i 2016 - et år efter hun havde overtaget ledelse af Bostøtte og bosteder i Auning og Allingåbro, forklarede hun på følgende vis.

"Selv om man som ledelse gør alt hvad man kan, så betyder sådan en omlægning ofte en stigning i sygemeldinger i en periode".

En god oplevelse

"Vores nye leder ønskede tydeligvis ikke vores medvirken, men havde sin helt egen plan for, hvordan det nye system skulle sættes sammen. Og her var vores medvirken ikke ønsket, konstaterer", Rena Pind.

"Vi var i den grad omstillingsparat og entusiastiske hele holdet, da vi under den tidligere ledelse var med i sammenlægningen af teams i Auning og Allingåbro. Det var en så god oplevelse at være med her. Vi ville alle så gerne have det til at lykkes. Og det gjorde det og vi blev kåret som "Danmarks Bedste Arbejdsplads".

Rena fortæller, at hun gennem sit lange arbejdsliv har været igennem den ene store omstillingsproces efter den anden. Men aldrig haft en så ødelæggende oplevelse som de, seneste under Annette Bro Rask-Vestergaard.

"Vi har altid tilpasset os og fået det til at fungere i hverdagen".

En ordre, ingen dialog

For Rena Pind hopper kæden af, når hun læser sin tidligere leders beskrivelse, af hvad der foregik under processen med at lave en ny organisation blandt andet med andre arbejdstider.

"Det blev blot smækket på bordet, at sådan skulle det være. Det var en ordre. Der var ingen dialog. Jeg er overbevist om - og nu snakker jeg som ansat i bostøtten - hvis Anette var kommet og havde sagt, at der noget der skulle ændres og give borgerne et andet tilbud, blandt andet med noget aftenbostøtte i stedet for, så havde vi helt sikkert sagt. Det finder vi ud af, det har vi gjort før"

Anni Vinther efterlyser også det vigtige element af inklusion og inddragelse af medarbejderne.

Et oplæg fra medarbejderne om ændringer i arbejdstiden i Bostøtten, for at kunne dække borgernes behov bedre, var allerede bragt i spil fra medarbejderne.

Men det kom der aldrig en respons på fra ledelsen.

Kun tre tilbage

Anni og Rena har også svært ved blot at se til, når de oplever at borgerne på bostederne og bostøtten oplever så stort udskiftning i de personer, som de har omkring sig i deres hverdag.

Den bekymring har de oplevet Anette Bro Rask-Vestergaard feje af bordet med en frisk bemærkning om, "at det betyder ikke noget for borgerne, der har været vant til store omskiftninger i hele deres liv".

Ved en hurtig optælling kommer Rena Pind til det resultat, at der i dag kun er tre tilbage af de medarbejdere, der var ansat i Auning og Allingåbro for to år siden, Og det ud af 42.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen