Run på "retro-lopper"

Stor søgning til sæson-åbning

Artiklens øverste billede
Lys over land. Masser af retro-lamper til salg. Privatfoto

ØRSTED Med mere end 200 kunder inde over til spejdernes retro- og loppemarkedssalg på Toldbodgyde 1 i Ørsted, så kom spejderne flot fra start i en sæson, der byder på i alt 8 gange marked inden vi skifter til 2022.

"Vi sælger stort set alt mellem himmel og jord", fortæller Ørsted-spejdernes retro-loppemarkeds ansvarlige chefkonsulent og event-koordinator Dag Kristiansen.

"Den første åbningsdag blev en stor succes med de mange interesserede, der lagde vejen forbi butikken på sæson-premieren.

Publikums-favoritter

"Vi har gennem corona-vinteren brugt rigtigt mange timer på at gøre lokalerne flotte og indbydende, så de i langt højere grad fremtræder som en butik end et traditionelt loppemarked".

Dag Christiansen konstaterer, at folk virkeligb viser stor interesse i genbrug, når de kommer ind fra gaden og kigger sig rundt og ser det imponerende udvalg af skønne ting og sager.

Nips, glas og porcelæn var de helt store hit, men også lamper og teknik var der bud efter.

"Det var lidt overraskende, at der ikke var større efterspørgsel efter møbler. Det betyder så, at vores møbellager er fyldt til bristepunktet".

Nyt salg 7. maj

Men allerede fredag 7. maj. maj mellem klokken 16 til 20, får man så chancen igen for at gøre en god handel med spejderne fra Ørsted.

I de kommende uger vil der være pakket mere end 20 store kasser ud med nye effekter. Alt bliver stillet op på hylder, så det står klar til de købelystne kunder.

"Vi er også klar med et nyt tiltag. Et udsalg af senge, havemøbler, pc-skærme, urtepotter, udvalgte møbler og special-effekter. Det bliver i et selvbetjeningsområde. hvor køberne selv bestemmer prisen. Den dle af butikken bliver placeret ude i det fri".

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen