Butiksleder om årets butik: "Stabilitet giver mig ro til at passe butikken"

Makkerpar i Fakta i Ebeltoft mener selv, at de er gode til at give hinanden og andre ansvar. Derfor har de fået titlen Årets butik i Fakta

Artiklens øverste billede
Butiksleder Paw Spangsbjerg og souschef Amela Horozovic fra Fakta i Ebeltoft med beviset. De er Årets Butik i Fakta. Foto: Kian Johansen

Ebeltoft "Vi skal være stabile. Ikke nødvendigvis de bedste hele tiden. For det kan ingen. Alle begår fejl. Men så længe vi er stabile, så får jeg tid til at lede butikken."

Butiksleder i Fakta Ebeltoft Paw Spangsbjerg præsterer et kæmpesmil, der breder sig om hele munden og når øjnene imens han kigger på sin souschef Amela Horozovic.

Deres makkerskab og en stabil kerne af voksne ansatte i butikken er en stor del af årsagen til, at Fakta har udnævnt den 540 kvadratmeter store butik i Ebeltoft til Årets butik.

Tilfredse kunder

Der bliver målt på en masse parametre, blandt andet omsætningsfremgang og indtjeningsgrad. Men især på kundernes tilfredshed og de ansattes vurdering af deres ledere.

Og især det sidste er de to stolte af.

"Vi har det godt med hinanden og vi har forskellige forcer. De ansatte ved godt, at vi kan noget forskelligt og hvem af os de skal gå til, hvis de skal have løst et specifikt problem," siger Paw Spangsbjerg på 52 år og Amela Horozovic på 30. Han bor i Trustrup og hun i Ebeltoft.

"Jeg har tidligere boet i Ebeltoft, så vi hører begge meget af den lokale snak. Det med at være lokal betyder også meget i en by som Ebeltoft," mener Paw Spangsbjerg, der også får tilføjet at butikken er medlem af Ebeltoft Handelsstandsforening og gladeligt betaler til julebelysningen.

"Vi er glade for livet i byen og vi vil gerne støtte, at også de mindre butikker har mulighed for at deltage i arrangementer," forklarer han.

Ansvar og opgaver

En del af deres lederskab går også ud på at give de 13 ansatte ansvar og at stole på dem.

De fleste af de voksne ansatte har været i butikken i mange år og i løbet af det sidste halvandet års tid er der ingen der har skiftet job.

"Jeg får som souschef lov til at udføre de samme opgaver som Paw. Så det betyder også at han kan tage på ferie og slappe af. Vi skal nok klare det hele, selvom han er væk," supplerer Amela Horozovic, mens hun sender et kridhvidt smil i retning af Paw Spangsbjerg.

Lys og overskuelig

Med til historien om kåringen hører, at butikken i Ebeltoft efterhånden er en af de mindste butikker i Fakta-kæden.

"Vi fik åbnet butikken op imod udgangen sidste år. Fik skabt lys og oversigt. Det tog os fra tidlig morgen til lige over middag. Alle butiksledere i distriktet troppede op. Jeg havde tegnet og fortalt hvordan tingene skulle stå og så var vi færdige lidt over middag," fortæller Paw Spangsbjerg stolt.

"Vores stamkunder bemærkede med det samme, at der var sket noget godt for deres oplevelse."

En anden ting der betyder meget for kunderne er butikken har varerne, bedyrer han.

"Vi har varerne og vi skal ramme hele varesortimentet og have nok af det. Det betyder, at vi af og til har et overskud af de varer som ikke mange af vores kunder efterspørger. Men ingen skal gå forgæves hos os."

Læs også

Andre læser

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.