"Det skal være rustikt - både maden og omgivelserne"

Kok Søren Mikkelsen overtager Restaurant Støvlen

Artiklens øverste billede
Det næsten tonstunge bord lavet af Thors-Design blev løftet ind i baggården med kran. Bordet stammer fra bolværket, der har taget imod færgerne mellem Nyborg og Korsør. "En klog mand har sagt: Hvor finder du den bedste restaurant i Ebeltoft? Den med et ledigt bord, så selvfølgelig skulle jeg have det her bord med, her kan gæsterne stå og få sig en drink, mens de venter på en ledig plads," siger Søren Mikkelsen. Foto: Kian Johansen

Ebeltoft Der er nu rykket en ny kok ind på Restaurant Støvlen på Adelgade i Ebeltoft.

Førhen lå der en skomagerbutik og derefter har flere haft restaurant i de komplet restaurerede lokaler der, tro mod det oprindelige udseende, ser meget rustik ud.

Alt i 'Skomagerhuset' er rustikt og har været nænsomt istandsat . Som en del af lejeaftalen kalder Søren Mikkelsen sin restaurant for Restaurant Støvlen. Foto: Kian Johansen

Blandt andet kan du se de små riller i træværket, der førhen har holdt på pudset hen over bindingsværket. Og du opdager knap nok, at der hænger højttalere ude i hjørnerne og at små spots oplyser lokalerne. For alt elektronik er skjult, så du bedre kan nyde det oprindelige udseende.

Og det er netop det rustikke som snart 60-årige kok Søren Mikkelsen er faldet for, da han besluttede sig for at leje sig ind i 'Skomagerhuset' som milliardæren Henrik Frederiksen og Vivi Henriksen købte i 2012 og istandsatte for et større beløb.

Det blev solgt videre i 2017 og nu rykker Søren Mikkelsen ind på en lejekontrakt.

Rustik kok rykker i rustikke lokaler

"Jeg vil gerne lave rustik mad og her passer det ind i lokalerne," fortæller han, mens han viser rundt i de lavloftede og mindre rum, der i alt rummer plads til lidt under 50 spisende gæster.

Han har netop sat lejligheden i Aarhus til salg og rykker efter planen snart ud i huset i Hyllested, sammen med kæresten Rikke Bertelsen.

Foreløbig er det Søren Mikkelsen du vil møde, men senere følger Rikke Bertelsen trop, mens der også er indgået en aftale med 18-årige Oliver Adler, søn af kokken Rene Adler.

Når og hvis restauranten kan bære det, så skal der også findes tre-fire unge til at hjælpe med servering og stå i køkkenet. Corona-restriktionerne har dog foreløbig bremset ansættelse-lysten.

Åbner stille op

"Vi åbner stille op 21. april i gårdhaven og serverer hvad vi har fundet på. Og hvis man efter planen åbner Danmark op, så åbner vi for alvor 6. maj," storsmiler Søren Mikkelsen og stryger hånden gennem sin store manke.

"Du må gerne skrive, at det er corona-hår og at jeg ikke tager det så højtideligt, vi skal nok nå det hele."

Han satser på god rustik mad, lavet fra bunden af gode råvarer og det bliver både franske, danske og italienske retter der kommer på a la carte kortet.

"Jeg laver det simpelt fra bunden. Jeg skal også selv kunne huske på opskriften," ler Søren Mikkelsen og tilføjer lidt mere alvorligt.

"Når vi laver så simpel og rustik mad, skal råvarerne være i orden, ellers kan du smage det med det samme. Så vi gemmer ikke maden i alle mulige mærkelige ting."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.