Børnehave-panik før lukketid afblæst

Daginstitutioner i Nørager og Vivild bliver ikke lukket, ligesom Skovbørnehaven i Grenaa er reddet

Artiklens øverste billede
Den private børnehave i Nørager er også reddet fra lukning. Foto: John Pedersen

Norddjurs Dyb bekymring og store frustrationer i nabo-byerne Vivild og Nørager, ved usikkerheden om hvorvidt den private børnehave i Nørager eller den kommunale daginstitution Nordlyset i Vivild bliver nedlagt, er nu afblæst.

Det glade budskab er en kendsgerning, efter socialdemokraterne har besluttet ikke at støtte lukning hverken i Nørager eller i Vivild.

Med i vurderingen har talt, at der i nær-området ventes, at et antal dagplejere vil gå på efterløn eller pension indenfor en kortere årrække og det har vist sig at være meget svært at skaffe nye.

Dermed vil overkapaciteten i området helt naturligt falde, uden det vil være nødvendigt at lukke nogen af de to dagtilbud.

Søndags-møde hos S

Beslutningen er truffet på et møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe søndag, hvor der her fundet en gennemgang sted af de fem scenarier, der har været lagt ud i en høringsfase om tilpasning af antal kommunale pasningspladser i forhold til fremtidens børnetal.

Socialdemokraterne afviser også at være med til at lukke Skovbørnehaven i Grenaa da man ønsker, at der fremadrettet skal være et tilbud af den type med naturen i fokus i kommunen.

Lukker Møllehaven

Der er fortsat støtte til at lukke Møllehaven i Grenaa-området, som foreslået af SF.

Hermed vil kapaciteten i området blive reduceret med 62 pladser, og der vil stadig være en mindre overkapacitet, der vil sikre, at der ikke opstår venteliste.

Tal skal passe sammen

Opgaven som politikerne i Norddjurs har sat sig selv for at løse, er at tilpasse antal pasningspladser med det aktuelle behov i de kommende år.

Sidste år i forbindelse med budgetlægningen for 2021 blev politikerne opmærksom på, at mængdefremskrivningen i antal børn var voldsomt faldende.

I områder var der institutioner, der kunne slås sammen og stadig kunne man rumme det antal børn, der krævede et pasningstilbud.

Børne- og Unge-udvalget fik til opgave at pege på mulige omorganiseringer eller lukning af daginstitutioner.

Forvaltningen udarbejdede en rapport, der blev præsenteret for politikerne på det seneste udvalgsmøde.

Rapporten nåede frem til, at i øst og midt passede kapaciteten stort set til det aktuelle børnetal - også fremadrettet.

Blandet andet fordi man i Auning ser en klar fremgang i tilflytning i høj grad af børnefamilier, der i sagens natur har behov for at få passet deres børn.

I den østlige ende af kommunen viste rapporten, at der er for man ge pladser især i periferien af Grenaa og man i nordvest godt kan rumme alle de børn, der har et pasningsbehov.

Forslag fra SF-formand

Undervejs i forløbet foreslog formand for Børne- og Ungeudvalget Mads Nikolajsen (SF), at reducere antal børn i Nørager til 32. Det forslag fik han ikke opbakning til i udvalget, der ville afvente høringsfasen, der slutter 12. februar.

Herefter skal svarene bearbejdes i Børne- og Ungeudvalget, inden kommunalbestyrelsen træffer den endelige afgørelse i sagen på sit møde 16. marts.

Efterfølgende har Mads Nikolajsen forslået, at fjerne scenarie 4, der omfatter Vivild og Nørager-institutionerne fra høringsfasen for at undgå at skabe for meget splid mellem de to byer, der ellers let spilles ud mod hinanden.

Har skabt usikkerhed

Flere politikere har - uden det helt store held - forsøgt at nå ud med det budskab, at rapporten, der ligger til grund for høringsfasen, er en embedsmands-rapport, som politikerne ikke har taget stilling til.

Det er netop rapportens indhold og de høringssvar, der kommer fra borgerne, som skal danne grundlag for den politiske beslutning om det fremtidige antal pasningspladser i Norddjurs.

Det har været en svær sag at forklare, da borgerne i forskellige nærområder ikke unaturligt er blevet bekymrede for, om det nu er deres daginstitution, der skal nedlægges, når den nu er med som en af mulighederne, som nævnes i rapporten.

Frygten for afvikling

Frygten for at blive offer for en lukning har ikke mindst i Vivild og Nørager fået mange op på barrikaderne og kaldt til kamp for deres nærsamfund.

Mange i den lokale debat, har været bange for at blive ramt af afvikling og ikke få mulighed for i stedet at satse på udvikling, som et attraktivt område at flytte til og bosætte sig.

Bekymringen er også gået på, at børnebyen med base i Vivild kunne stå for tur næste gang.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.