Spildevandet er på en lang rejse før det ender på rensningsanlægget.

Spildevandet er på en lang rejse før det ender på rensningsanlægget.

Klumme: Spildevandets historie på Djursland

Da Kattegat tog imod og der kun blev renset mekanisk - og til at være nationalt forbillede

Af
Max Varnum Pedersen

tidligere driftsleder i Grenaa og Norddjurs Kommune og i AquaDjurs A/S

KLUMME Før 1979 blev spildevandet i Grenaa Kommune ledt til åer og vandløb, renset i septiktanke og mindre lokale renseanlæg inden udløb eller nedsivning. Pumpestationer blev tilset ved driftsstop eller når fejebilen kom forbi. Styringen sad i en lille ”gravsten”, hvor den var frit åben, udsat for skadedyr og insekter med driftsproblemer til følge.

Centralrenseanlægget på Tempovej 13 i Grenaa skulle rense alt spildevandet fra Grenaa Kommune inden udløb til Kattegat. Første etape af anlægget blev opstartet 1. februar 1979 med rensning for ristegods, sand og fedt. De afskærende ledninger langs med Grenåen og Ådalens pumpestation, som skulle pumpe spildevandet til Centralrenseanlægget, var færdiggjort. Den afskærende ledning fra Centralrenseanlægget til Åstrupbakkens pumpestation samt tryk- og gravitationsledningen til Kattegat var også lavet. I de følgende år skulle anlægget udbygges til også at have mekanisk slamrensning.

Kattegat blev opfattet som en robust modftager af spildevandt, som ikke behøvede mere rensning end mekanisk rensning for at omsætte/nedbryde spildevandet.

1980-81 blev anden etape, den mekaniske slamrensning, etableret med bundfældningstanke og en rådnetank. Herefter kunne septiktankene i byen nedlægges. Det mekaniske slam blev tilført rådnetanken, der ved 33 grader omdannede det organiske materiale til metangas og vand samt en slamrest, som blev afvandet på en kammerfilterpresse og deponeret. Den producerede gas blev afbrændt i en gaskedel, og varmen anvendt til opvarmning af rådnetanken og bygningerne.

Ved opførelsen af anden etape var der borgermodstand mod at føre rørledningen fra den sydvestlige del af Grenaa Kommune gennem Kolindsund til Bredstrup. Stærke kræfter i kommunen, ”Den grønne bølge” med flere. hævdede, at det var bedre at rense lokalt og beholde vandet i de nærliggende vandløb. Efter megen debat besluttede kommunen at droppe den centrale løsning og lave lokale renseanlæg i form af rodzoneanlæg. Driftsledelsen kunne ikke anbefale rodzoneanlæg, da de ingen reguleringsmuligheder havde. Det var nu kun spildevandet fra Grenaa by og nærliggende bysamfund, som skulle til renseanlægget i Bredstrup.

Der blev etableret rodzoneanlæg ved fem mindre bysamfund, Hammelev, Høbjerg, Homå, Lyngby og Albøge. De havde en forventet rensningsgrad på 50 %. Når belastningen i tilløbet var større end dimensioneret, bevirkede det overskridelser af udledningskravene. Centralrenseanlægget i Bredstrup omdøbtes til Bredstrup Renseanlæg. Trustrup Renseanlæg lå sidst i udbygningsfasen, og blev udbygget som et traditionelt renseanlæg efter anbefaling fra driftsledelsen. I 1987 vedtog Folketinget Vandmiljøplanen om at begrænse udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra landbruget og spildevandsudledninger. Dette ville mindske iltsvindet, som var blevet målt i Kattegat mm.

Levede ikke op til krav

Renseanlægget i Bredstrup kunne ikke leve op til de krav som blev krævet, så planlægningen af et nyt biologisk/kemisk renseanlæg gik igang. Forprojektering blev vundet med en anlægssum på 75 millioner kr. af det rådgivende ingeniørfirma. Endeligt projekt lød på 125 millioner kr. Dette kunne kommunen ikke acceptere og en sparerunde var nødvendig. Beløbet blev reduceret til 90 millioner kr. Driftsledelsen ville gerne se hvad og hvor, der var sparet, da den daglige drift ikke skulle være syndebuk for flere driftsomkostninger til følge. Det var en ekstra omkostning at få besparelsen udspecificeret, og det var der ikke penge til.

Driftsledelsen gennemgik nu alle anlægs- og driftstilbud/tegninger. Der blev fundet flere steder, hvor det driftsmæssigt og økonomisk kunne ændres. Ved ændringer skulle besparelser findes andre steder. Det lykkedes i vid udstrækning.

Fornæs Renseanlæg blev opstartet september og oktober 1990 og blev det første kystnære biologisk/kemiske anlæg i forhold til de nye rensekrav i Danmark. Anlægget var godt fungerende og blev drevet, så det lå blandt de bedst rensende anlæg i Danmark.

Trods god rensning var der problemer med slamafvandingen.

Primo 2000 blev der afholdt et spildevandsmøde på Fornæs Renseanlæg med deltagelse af repræsentanter for spildevand fra Ebeltoft-, Midtdjurs-, Nørre Djurs- og Grenaa kommuner. Flere virksomheder i Grenaa var lukket (GD, Arla og SAPA), så der var ledig kapacitet på renseanlægget. Resultatet af mødet blev etablering af ”Det tværkommunale spildevandssamarbejde”, som kørte fra 2002-2003, først med den østlige del af Ebeltoft- og hele Midtdjurs Kommune, dernæst Nørre Djurs Kommune med den østlige del. Rodzoneanlæggene og Trustrup Renseanlæg blev nedlagt og ombygget til pumpestationer med spare-/regnvandsbassiner i forbindelse med transportsystemet. Grenaa Kommune havde nu tre renseanlæg, Bredstrup- og Fornæs Renseanlæg samt et nedsivningsanlæg på Anholt. Fra 2003 kørte Fornæs Renseanlæg driften af pumpestationer i Midtdjurs Kommune frem til 2008, hvor Syddjurs Kommune selv overtog dette arbejde.

Ved kommunesammenlægningerne i 2007 blev Norddjurs Kommune dannet, bestående af Grenaa-, Nørre Djurs-, Rougsø- og halvdelen af Sønderhald Kommune. Norddjurs Kommune havde nu 10 renseanlæg, tre fra Nørre Djurs Kommune, fire fra Rougsø Kommune og tre fra Grenaa Kommune.

Ved første møde i spildevandsafdelingen Norddjurs Kommune ville man fortsætte med nedlæggelsen af renseanlæggene i Rougsø. Trykledning fra Allingåbro til Randers Centralrenseanlæg via Uggelhuse pumpestation var etableret. De tre renseanlæg i Nørre Djurs skulle også nedlægges og pumpes til Fornæs, med bedre rensning og rentabilitet til følge. Indtil nedlægningen blev driftsformen hen af vejen ændret på anlæggene, så de kom til at køre på samme måde som Fornæs for at opnå bedre drift og rensning.

Selskabsform

I 2007 besluttede staten, at alle landets vand- og spildevandsselskaber skulle drives i selskabsform og kommunen eje alle aktierne. AquaDjurs A/S blev etableret 1. oktober 2008 med administrationen på Århusvej i Grenaa og drift på Fornæs -, Bønnerup renseanlæg samt Allingåbro pumpestation. Beslutningen fra Norddjurs Kommune valgte man i AquaDjurs at fortsætte med.

Der blev bygget ekstra mandskabsfaciliteter på Fornæs Renseanlæg, så alt personale kunne møde der og få nødvendig briefing til dagens opgaver.

Da Syddjurs Spildevand havde kapacitetsproblemer på den sydlige transportledning og erfarede at Ørum Renseanlæg skulle nedlægges, ønskede de spildevandet fra Nimtofte ført til Fornæs den vej. Ørum Renseanlæg blev ombygget og rørledningerne samt Kirial pumpestation udført. Herfra blev spildevandet pumpet videre til Fornæs Renseanlæg. Efterfølgende skulle spildevandet fra Bønnerup og Fjellerup også ind via pumpestationen i Kirial.

I 2011 gav Naturstyrelsen AquaDjurs en uofficiel smiley for at overholde alle rensekrav og mere til. Den blev givet, fordi kvaliteten af det vand, som blev udledt fra renseanlæggene i Norddjurs Kommune i 2011, var usædvanlig god. Kun få andre kommuner levede helt op til dette, og endnu færre rensede vandet bedre end krævet.

Et hurtigt tilbageblik

1978 var opgaven at drive en centralrensning af spildevandet. Opgaven ændrede sig til decentral rensning efter borgermodstanden mod at føre spildevandsledningen over Kolindsund og ”Den grønne bølges” krav om decentral rensning i lokale rodzoneanlæg, som blev imødekommet, men ikke levede op til rensningskravene. Med det tværkommunale spildevandssamarbejde og sammenlægning af kommunerne blev indsatsen igen ændret til centralrensning. Dette var den rigtige løsning til gavn for forbrugere, virksomheder og miljøet.

AquaDjurs blev udnævnt til ”Frontselskab” i 2017, igen i 2020 og nu atter i 2021. Denne udnævnelse foretages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og betyder, at AquaDjurs er et nationalt forbillede.

I 2013 blev det vedtaget politisk, at der skulle vælges to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber. Der har herefter været valg i 2014 og 2018, og der er i marts 2021 atter planlagt valg.

Publiceret 20 February 2021 16:24