Hvor har børn bedst af at blive passet - i institution eller hjemme? Meningerne var delte i kommunalbestyrelsen i Norddjurs.

Hvor har børn bedst af at blive passet - i institution eller hjemme? Meningerne var delte i kommunalbestyrelsen i Norddjurs. Foto: Melissa Kühn Hjerrild, Ritzau Scanpix

Norddjurs vil ikke betale forældre for at passe egne børn

Sjældent set alliance mellem de borgerlige og Enhedslisten - men det var ikke nok

Af
Søren Andersen

NORDDJURS En forældregruppe har presset på for at få Norddjurs Kommune med på listen over kommuner, der betaler forældre for at passe deres egne børn - og blandt andet henvist til, at i Randers og Syddjurs er det lykkedes at få et ligende forslag vedtaget.

Men det var et flertal i kommunalbestyrelsen ikke indstillet på - forslaget faldt med stemmerne 15 mod 11. For var de konservative, Liberal Alliance, Venstre og Enhedslisten. Imod var Socialdemokraterne - Else Søjmark undlod at stemme, SF samt Dansk Folkeparti, der havde skiftet mening siden punktet var på i børne- og ungdomsudvalget, hvor Pia Bjerregaard havde ønsket forslaget behandlet i kommunalbestyrelsen.

Det er ikke hver dag, at Enhedslisten stemmer sammen med den borgerlige fløj - men det skete i denne sag. Og begrundelsen leverede Ulf Harbo således: "Det er et meget lille tilskud, der gives, og det vil ikke koste kommunen ret mange penge."

"Det er ti forældre, der har henvendt sig til os og bedt om at gøre os mere attraktive for børnefamilier. Erfaringer andre steder viser, at ordningen ikke vil blive brugt af ret mange. Den kan for eksempel ikke benyttes, hvis man er på overførselsindkomst, så man behøver ikke få ondt i røven over, at kontanthjælpsmodtagere vil bruge ordningen, for det kan de slet ikke. Så jeg kan ikke se nogen grund til at sige nej til dette," sagde Ulf Harbo.

Blevet klogere

Pia Bjerregaard fra DF erkendte, at hun var blevet klogere siden udvalgsmødet.

"Jeg troede, at det var en god idé. For eksempel mellem to graviditeter, hvor man kunne passe det ældste barn selv. Men vi risikerer, at nogle børn, som skal integreres, måske ikke kommer i vuggestue eller børnehave, og derfor ikke lærer det danske sprog så godt, og måske ikke bliver sociale. Der er heller ikke tilsyn på børn, som forældre selv passer. Måske skal vi også ud at fyre nogle dagplejere eller pædagoger, hvis mange vil benytte sig af ordningen. Så derfor siger jeg nej til forslaget," sagde hun.

SF's Aleksander Myrhøj kunne heller ikke anbefale ordningen med hjemmepasning.

"Jeg vil gerne rose forældrene, som er kommet med forslaget, som viser, at det lokale demokrati fungerer. Det er borgerinddragelse, når det er bedst. Men i SF mener vi, at fællesskabets penge skal komme fællesskabet til gode. Direktørens børn leger med kassemedarbejderens og der udvikles sociale kompetencer. Horisonten udvides for alle parter. Men forslaget om hjemmepasning er socialt skævt og vil tilgodese dem, der har mest og trække penge ud af den fælles kasse," mente han og kaldte forslaget for "hamrende liberalt" og et tilbageslag for ligestilling.

Socialdemokraten Allan Gjersbøl Jørgensen fulgte op.

"Vi kan som kommune gøre os attraktiv på mange måder. Jeg er ikke sikker på, at tilbuddet om hjemmepasning er en af dem. Man skal ikke lede længe for at finde argumenter for, hvad børn har bedst af i deres udvikling," sagde han.

Partifællen Tom Bytoft var enig.

"Vi skal passe på vores børn og vores fremtid. Men også sørge for, at eksempelvis de unge mødre kan få en uddannelse - og det hjælper hjemmepasning ikke på," sagde han og roste Dansk Folkeparti for at have skiftet standpunkt undervejs.

Den konservative Benny Hammer var slet ikke enig.

"Vi havde dette tilskud i Nørre Djurs Kommune - og det fungerede. Er det altid det bedste for børn at gå i institution," spurgte han.

Dårligt argument

Liberal Alliances Jens Meilvang kunne til gengæld ikke forstå, at Dansk Folkeparti med sit nye standpunkt ville fjerne en god mulighed for danske familier med den begrundelse, at indvandrerfamilier ville bruge den.

"Men ordningen kan jo ikke bruges, hvis man er på sociale ydelser. Og tror I, at de kvinder, som er forslagsstillere, er tvunget til det af deres mænd," spurgte han.

Fra Venstre var Kristina Hvid også skuffet over DF's kovending.

"Hvorfor skyde det her forslag ned, når vi ikke har set det formuleret helt præcist endnu," lød spørgsmålet fra hende.

Og fik opbakning fra Ulf Harbo, der mente, at der blev sagt mange forkerte ting i debatten.

"Det her er blevet en ideologisk sag. Det er ganske få, der kan komme i betragtning til denne ordning, som jo slet ikke er økonomisk fordelagtig for børnefamilierne, og den kan maksimalt bruges et år. Jeg er rystet over sagsbehandlingen, som er præget af fordomme og for lidt fakta."

Aleksander Myrhøj mente stadig, at en ordning med hjemmepasning vil få kvinder til at forlade arbejdsmarkedet.

"Det er ikke SF's politik at finansiere sololøsninger med fælles midler," sagde han.

Kørekort til børn

Benny Hammer efterlyste, at man så på børns tarv.

"Hvad bliver det næste. Skal forældre have kørekort for at passe deres egne børn," spurgte han.

SF's Mads Nikolajsen var glad for en engageret debat - med gode argumenter på begge sider.

"Man må gerne passe sine egne børn, men man skal ikke have penge fra fællesskabet til det," mente han.

Diana Skøtt Larsen fra DF var enig.

"Man må gerne passe sine børn hjemme, men kommunekassen skal ikke finansiere det. Jeg mener, at det her forslag vil ramme skævt."

Partifællen Steen Jensen afrundede debatten: "Indvandrere kan benytte sig af dette her, og det kan vi ikke gå ind for."

Publiceret 24 January 2021 00:00