Auning Skole ligger i øjeblikket øde hen som følge af coronarestriktionerne. Skolebestyrelsen har imidlertid svært ved at se, hvordan skolen skal levere et ordentligt tilbud fremover, når der skal spares 1,9 millioner kroner.

Auning Skole ligger i øjeblikket øde hen som følge af coronarestriktionerne. Skolebestyrelsen har imidlertid svært ved at se, hvordan skolen skal levere et ordentligt tilbud fremover, når der skal spares 1,9 millioner kroner.

 Bestyrelse nægter at godkende budget for Auning Skole

Der er ingen sammenhæng mellem, kommunens ord og kommunens handlinger lyder kritikken. Udvalgsformand forstår kritikken, men flere penge er ikke en mulighed

Af
Simon Carlson

Auning Lige siden budgettet for Norddjurs Kommune blev vedtaget i efteråret, har det overordnede tema for skolebestyrelsen på Auning Skole været at finde ud af, hvordan skolens økonomi fremover skal hænge sammen.

I forbindelse med budgettet og den efterfølgende omfordeling af ressourcer til specialbehandlingsområdet kunne skolebestyrelsen således se ind i en besparelse i 2021 på omkring 3,5 millioner kroner. Det beløb er sidenhen mindsket gennem yderligere politisk behandling. På kommunalbestyrelsesmødet før jul blev skolernes økonomi dog endeligt fastlagt.

Det lyder så fint fra politisk side, at folkeskolen skal styrkes og være med til at gøre Norddjurs til et attraktivt sted at bo, men der er ingen sammenhæng mellem det, kommunen siger og det, kommunen gør. Morten Kirkegaard Jensen,

Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole

Her stod det klart, at Auning Skole skal spare 1,9 millioner kroner i budgettet for 2021, men den besparelse kan skolebestyrelsen ganske enkelt ikke se sig selv i. Skolebestyrelsen nægter således at godkende det budget, som de er blevet pålagt.

Ingen sammenhæng

Formand for skolebestyrelsen Morten Kirkegaard Jensen mener ikke, at der er hoved eller hale i de udmeldinger, der kommer fra Norddjurs Kommune vedrørende folkeskolerne.

"Sidste år blev vi præsenteret for et fremadrettet budget, der skulle prioritere skoleområdet og serviceniveauet. Så tænker man ikke, at så får man nok færre penge at drive skole for. Men det var det der skete. Det lyder så fint fra politisk side, at folkeskolen skal styrkes og være med til at gøre Norddjurs til et attraktivt sted at bo, men der er ingen sammenhæng mellem det, kommunen siger og det, kommunen gør," mener Morten Kirkegaard Jensen. 

"Vi synes i forvejen, at smertegrænsen var nået, og nu skal vi spare endnu mere. Der kan vi ikke godkende det her budget. Vi mener ikke, at vi kan finde besparelserne, uden det går hårdt ud over et i forvejen presset serviceniveau, og det vil vi ikke være med til," fastslår skolebestyrelsesformanden.

Alarmerende signal

Det er imidlertid skolebestyrelsens opgave at få budgettet til at hænge sammen i de rammer, som politikerne udstikker. 

Morten Kirkegaard Jensen erkender da også, at den manglende godkendelse af budgettet hovedsageligt handler om at sende et signal til hele kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune om, at tilliden til politikerne er frit fald, når man som skole konstant skal svinge sparekniven. 

"Man opnår ikke noget stabilitet ved det her rod. Vi håber på, at hele kommunalbestyrelsen vil begynde at stå ved det, de siger, når man fortæller, at skoleområdet skal styrkes med en fremtidssikker økonomisk politik. Jeg tænker i hvert fald, at der må være noget irriterende og alarmerende i, at en hel skolebestyrelse ikke vil godkende budgettet," siger Morten Kirkegaard Jensen.

Forstår frustrationer

Det er da også en sten i skoen, erkender formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Mads Nikolajsen (SF).

Han har kun oplevet én gang tidligere, at en skolebestyrelse ikke ville godkende deres budget. Derfor anerkender Mads Nikolajsen det da også, at en bestyrelse finder det nødvendigt at sende det bekymrende signal.

"Det er en rigtig træls situation. Jeg kan godt forstå deres frustrationer, fordi de er klemt. Men jeg vil også sige, at det er jo bestyrelsen, der skal fastlægge budgettet. Vi som kommunalbestyrelse skal afsætte nogle rammer til dem, og jeg kan godt forstå, de synes rammerne er snævre, men det er altså deres opgave," siger Mads Nikolajsen.

Ikke flere penge

Han afviser således, at det kan komme på tale at finde yderligere midler til skolebudgetterne, efter der op til kommunalbestyrelsesmødet 15. december blev fundet 600.000 kroner, så Auning Skoles besparelser gik fra 2,5 millioner kroner til 1,9 millioner kroner. 

"Jeg vil gerne indgå i endnu en dialog med bestyrelsen og snakke igennem, hvordan de kan klare skærene igennem den næste tid, for jeg kan godt forstå, at de synes, der er skåret meget. Men vi kan ikke imødekomme dem mere. 1,9 millioner er mange penge, men jeg kan ikke se nogen måder, vi kan finde flere penge på," konstaterer Mads Nikolajsen. 

Han påpeger imidlertid, at Norddjurs Kommune lige før jul igangsatte den proces, der skal føre til, at kommunen omkring sommerferien står med et konkret sæt kvalitetsstandarder for folkeskolerne. 

De skal bæres med ind til efterårets budgetforhandlinger og skal således være afsættet for, at kommunen endelig sætter handling bag ordene og prioriterer skoleområdet. 

Fjerner forebyggelse

Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er nu, Auning Skole skal finde ud af, hvor der skal spares.

Skolebestyrelsesformand Morten Kirkegaard Jensen påpeger således, at der kun er ganske få områder, det er muligt at spare på. Det er blandt andet på tilbuddene til elever, der modtager særlig undervisning samt muligheden for at have to lærere i klasserne.

"Vi kan ikke slukke lyset, og vi kan ikke lukke for varmen, så der er ikke så mange andre muligheder end at spare hænder. Det kan ramme vores specialindsatser, og de ting, der giver undervisningen lidt ekstra. Det fjerner også de forebyggende muligheder. Man vil så gerne have inklusionen, men det er svært at rumme de børn, der har ekstra behov for fokus, hvis man samtidig fjerner muligheden for at have to-lærer-timer. Vi frygter for trivslen på skolen, for det vil helt sikkert give anledning til at antallet af konflikter vil stige," mener Morten Kirkegaard Jensen. 

Frygter fremtiden

Han frygter derfor også, at den nuværende situation kan have negativ effekt på fremtiden for Auning Skole. 

"Der er et faldende børnetal i Norddjurs Kommune, men ikke hos os. Vi er gået fra 600 til 618 elever på et år, og det må jo være et bevis på, at vi gør noget, der virker. Det er helt uforståeligt., at man skal spare penge, når man får flere elever, så jeg kan da sagtens forstå hvis lærere på Auning Skole tænker, at her er ikke så sikkert at være. Det kan man da ikke fortænke dem i," siger Morten Kirkegaard Jensen.

Fakta

Skolebesparelser

Besparelserne på skoleområdet rammer både på Auning Skole og i Børneby Nord. Det er blandt andet en konsekvens af en ny model til fordeling af penge til skolernes specialundervisning, som Norddjurs Kommune vedtog i efteråret.

Også Børneby Nord er på den baggrund ramt af besparelser. Børneby Midt og Søren Kanne Skolen får begge tilført penge til årets budget i den nye omfordelingsmodel.

Det skyldes blandt andet, at elever på mellemtrin og udskolingen vægtes højere end elever i indskolingen, da der er større sandsynlighed for, at de skal segregeres - altså sendes på en specialskole.

Publiceret 19 January 2021 07:00