Med finansloven i hånden går Gammel Estrup trygt ind i det nye år

Et bekymrende og hårdt efterår førte til, at det gamle herregård endelig landede på finansloven. Det burde kunne gøres på en bedre måde, mener direktøren

Af
Simon Carlson

Auning Det har været et nervepirrende efterår. Det lægger museumsdirektør på Gammel Estrup Britta Andersen slet ikke skjul på. 40 procent af herregårdsmuseets statstilskud afhænger af fireårige bevillinger fra finansloven, og da det første udspil til den nye finanslov kom ud 31. august, stod der ikke Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum skrevet nogen steder.

"Vi kunne jo se, at andre museer med midlertidige tilskud var med, og så begynder man at blive nervøs. For vi tænker jo, 'hvad er årsagen til, at vi ryger ud og andre er med?' Da vi begyndte at gå kulturordføreren lidt på klingen, var svaret, at alle museer var vurderet, og ikke alle kunne få. Så det har været en stor bekymring om vi fortsat ville være på finansloven," fortæller Britta Andersen.

Arbejdsro

Gammel Estrup fik dog i løbet af efteråret støtte fra lokale politikere, mens der også blev iværksat forskellige initiativer for at gøre opmærksom på herregårdsmuseet. Blandt andet løb ultraløberen David Jesuthasan en dobbelt maraton for museets sag.

Museumsdirektør på Gammel Estrup Britta Andersen glæder sig over, at der er sikret penge til museet. Hun så dog gerne, at tilskuddene til landets museer blev struktureret på en bedre måde. Arkivfoto

Museumsdirektør på Gammel Estrup Britta Andersen glæder sig over, at der er sikret penge til museet. Hun så dog gerne, at tilskuddene til landets museer blev struktureret på en bedre måde. Arkivfoto

Det betyder, at vi kan få arbejdsro, og at en del af vores medarbejdere kan gå fremtiden i møde betrygget af der nu er halvanden million, som vi ellers ikke lige kan finde. Britta Andersen, museumsdirektør på Gammel Estrup

6. december landede forliget om finansloven, og her var der igen blevet plads til Gammel Estrup og de 1,5 millioner årligt, som aftalen sikrer herregårdsmuseet. En voldsomt velkommen og beroligende tidlig nytårsgave på den gamle herregård.

"Det betyder, at vi kan få arbejdsro, og at en del af vores medarbejdere kan gå fremtiden i møde betrygget af der nu er halvanden million, som vi ellers ikke lige kan finde," konstaterer Britta Andersen.

Spredes som ringe

Hun noterer sig således, at den tryghed, som medarbejderne nu har ved at en stor del af finansieringen er sikret de næste fire år, den spreder sig som ringe ud i det øvrige arbejde på Gammel Estrup.

En stor del herregårdens drift går således med vedligehold af de gamle bygninger. Det er udfordrende, når tingene skal repareres og restaureres, at det håndværket dertil skal følge nogle gamle standarder, som i sagens natur både er tidskrævende og omkostningsfyldt arbejde. 

"Vi har en større restaureringsopgave med fugt i kælderen, der har bredt sig op i rummene ovenover. Det er blevet presserende, og vi kan måske være heldige at nogle fonde vil støtte sådan en stor restaureringsopgave, men de vil ikke støtte, hvis vi ikke har medarbejderne til at tage hånd om sagen. Nogen skal tage byggemøderne med arkitektfirmaet, nogen skal kontakte Slots- og Kulturstyrelsen om hvad vi må. Vi har brug for folk til at formidle arbejdet og folk, der skal lave undervisning. Derfor er vi nu bedre betrygget i vores drift, så fondene godt tør at investere nogle penge i os. De har jo ikke lyst til, at deres penge bare skal fyldes i maling, søm eller brædder til dørene. Fondene vil være sikre på, at det de giver er noget til en blivende værd," siger Britta Andersen.

Liv og død

Dermed kommer museumsdirektøren også ind på lidt af en kæphest i forhold til den konstante kamp for at figurere på finansloven.

Der er 97 statsanerkendte museer i Danmark, som modtager statsligt drifttilskud. De kæmper imidlertid også alle sammen for at være blandt dem, der kommer på finansloven, hvor penge til kunst og kultur fylder mindre en en procent af det samlede budget.

Det er en hård og nærmest kannibalistisk kamp mellem museerne.

"Vi ville stå langt bedre, hvis vi stod sammen og sagde, at hele området trænger til penge, men det bliver sådan en alles kamp mod alle. Når jeg sidder som direktør for Gammel Estrup og kan se, at de penge er et spørgsmål om liv og død for os, så er jeg naturligvis også nødt til at kæmpe den kamp. Men når det er sagt, så synes jeg, at man skal kæmpe for det brede, og der tror jeg, at hvis vi kan stå sammen som museer og gøre fælles front, så kan vi bedre påvirke politikerne," siger Britta Andersen. 

Laver hele mennesker

Hendes eget bud på det er, at der generelt sætte flere penge af til kulturvedligeholdelsen i Danmark, så museerne råder over en basisøkonomi i stedet for at blive sendt ud i det, hun kalder et 'nulsumsspil' hvert fjerde år. 

Gammel Estrup står også de næste fire år støt, efter finanslovn sikrede Danmarks Herregårdsmuseum 1,5 millioner kroner årligt. Arkivfoto 

Gammel Estrup står også de næste fire år støt, efter finanslovn sikrede Danmarks Herregårdsmuseum 1,5 millioner kroner årligt. Arkivfoto 

Det ville også være mere anerkendende over for det opdrag, som museerne egentlig har fået af politikerne fra museumsloven. 

"Det der er så genialt ved Danmark er, at vi har et museumsvæsen, der er fordelt ud over hele landet. Det skal jo ikke være en slåskamp imellem by og land eller provins mod hovedstaden. Selvfølgelig skal der være fede museer i København, som tiltrækker en masse turister, men der skal også være fede museer i Lemvig og på Gammel Estrup på Djursland, fordi vi også er med til, at vi sikre, at de mennesker, der er i området får en bred kulturel dannelse, fordi de har adgangen til den kulturarv. Det sker allerede i løbet af deres skoletid eller i daginstitutioner, hvor de får mulighed for at besøge museer, teatre eller biblioteker, sådan at de bliver hele mennesker, som har set mange forskellige ting," mener Britta Andersen. 

Gammel Estrup kan ud over lettelsen ved at slutte året af på finansloven også glæde sig over tilskud fra Landdistrikternes Fællesråd. Herfra har herregårdsmuseet fået tildelt 149.000 kroner, som skal gå til et mangeårigt lokalt ønske om formidling og tilgængelighed i herregårdsskoven Lunden, der har en lokalhistorisk betydning.

En gruppe frivillige foreninger, borgere, frivillignetværk og Gammel Estrup er gået sammen om at genskabe det rekreative område i skoven og samtidig etablere en ny sti med mulighed for oplevelser for lokale borgere såvel som turister.

Fakta

Gammel Estrup

Selvejende institution. Museet har et fast statstilskud på 2,3 mio. kr. om året.

Derudover har museet i over 10 år modtaget 4-årige driftsbevillinger. Det er denne bevilling, der udgør 1,5 mio. kr. om året, som nu er blevet forlænget i fire år. Museet er de seneste 20 år vokset fra at være et mindre museum med tre ansatte til en moderne kulturinstitution med 14 årsværk – 8 fastansatte, 6 i projektstillinger/tidsbegrænsede ansættelser.

Hertil kommer 10 årsværk, der bliver udført som frivilligt arbejde. Museet har i de seneste tyve år rejst omkring 123 mio. kr. fra private fonde til indsamling og bevaring, formidling og forskning.

Publiceret 30 December 2020 11:30