Man kan læne sig tilbage, lukke øjnene og næsten opleve Dire Straits i Pavillonen til april.

Man kan læne sig tilbage, lukke øjnene og næsten opleve Dire Straits i Pavillonen til april. Pressebillede

Lyden af Dire Straits i Pavillonen

Svensk band gæster Grenaa med guitarvellyd

Af
Søren Andersen

GRENAA Dire Straits Tribute gæster næste år Grenaa og Kulturhuset Pavillonen 15 klokken 20. Alle de store Dire Straits hits leveres med indlevelse og ekvilibrisme, som Dire Straits selv gjorde i deres velmagtsdage.

"Det er endnu et scoop til Pavillonen - Money For Nothing, So Far Away, Sultans of Swing og alle de andre store hits i et storslået show," siger kulturhusleder Jesper Jul.

Forsalget starter 25. november.

“A Tribute to Dire Straits” har spillet udsolgte koncerter i hele Sverige de sidste par år og nu er tiden kommet til Danmark. Alle, der elsker Mark Knopfler og hans gamle band Dire Straits har noget at se frem til med koncerten “A Tribute to Dire Straits – On the Swedish Night”, der refererer til det populære livealbum “On the Night” fra Dire Straits.

Dire Straits blev dannet af Mark Knopfler, John Illsley, David Knopfler og Pick Withers i 1977 og blev straks en verdensomspændende succes. I løbet af deres verdensturné i 1985-1986 solgte de 3 millioner koncertbilletter og de har solgt over 100 millioner plader.

Deres bedstsælgende album “Brothers in Arms”, blev det første album, der solgte over 1 million kopier af det nye cd-format. Bandet gik i opløsning i 1995, men deres hits lever stadig gennem “A Tribute to Dire Straits” og andre kopibands.

Dire Straits Tribute: Totte Rajamäki - Sang og guitar, Stefan Jonsson – Solo guitar, Jan Steel - Bas og sang, Martin Lindqvist - Saxofon, keyboard og percussion, Ola Johansson - Trommer, Sven Hammarström - Keyboard.

Publiceret 23 November 2020 13:48