Efter næsten endt arbejde, er der lige tid til en spejder-jule-slapper. Privatfoto

Efter næsten endt arbejde, er der lige tid til en spejder-jule-slapper. Privatfoto

Julen nærmer sig hos Ørsteds spejdere

Spejdernes store julesalg lørdag 21. november i Ørsted

Af
John Pedersen

ØRSTED "Nåsåer" kendt fra tv-julekalenderen med "De Nattegale" - og andre der hader nisser og alt der ellers hører julen til - er forment adgang til Ørsted-spejdernes jule-loppesalg.

"De bliver ikke lukket ind", konstaterer spejderleder Dag Kristiansen, der inviterer inden for i udstillingshallen på Toldbodgyde 1 i Ørsted lørdag 21. november klokken 10 til 13.

Og de store lokaler - med højt til loftet - bugner af nisser i alle størrelser og alle mulige materialer.

Der er de helt små nisser, der er de mellemstore og så er der dem i overstørrelse.

De står, ligger, slænger sig i stole og andet møblement, hænger i guirlander og ned som sprællemænd og i gynger.

Ja, de er overalt.

Er man til nisser,, så har spejderne i Ørsted alt hvad ens rød-hvide julehjerte kan begære - og lidt til.

Tredje år med nisserier

Dag Kristiansen fortæller, at det er tredje år spejderne inviterer til julemarked.

Det hele startede, da spejderne fik en meget stor og helt unik samling af nisser, der havde levet deres herlige nisseliv hos en kvinde, der boede på Digevej i Hevring.

Senere kom endnu en stor privat samling nisser spejderne i hænde så der er dømt nisser alle vegne hos spejderne.

Lørdag 21. november kl. 10-13

Toldbodgyde 1, Ørsted

Publiceret 20 November 2020 15:00