Clara Marie Mose Nørevang ser med stor bekymring på den nye omfordelingsmodel, der blandt andet kan få konsekvenser for den specialundervisning, som hendes søn med autisme har behov for.

Clara Marie Mose Nørevang ser med stor bekymring på den nye omfordelingsmodel, der blandt andet kan få konsekvenser for den specialundervisning, som hendes søn med autisme har behov for.

Penge fjernes fra specialundervisning:

"Det er næsten ikke til at begribe, hvor ondt det gør"

Skoler frygter for fremtiden, efter politikerne har vedtaget ny fordeling af midler, der skal understøtte undervisningen til børn med særlige behov

Af
Simon Carlson

Allingåbro, Ørsted, Vivild Er Norddjurs Kommune endnu en gang i færd med at begå en stor brøler på skoleområdet?

I Børneby Nord, der omfatter folkeskoler i Allingåbro, Ørsted og Vivild, er der ikke tvivl, efter kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny model til at fordele pengene til specialundervisning mellem kommunens skoler.

"Det her er meget, meget alvorligt. Det bekymrer os helt vildt, at det her går ud over rigtige børn ude i den rigtige virkelighed. Det er næsten ikke til at begribe, hvor ondt det gør, at man vil gøre sådan noget her."

Inklusion i fare

Ordene kommer fra Jan Salling, næstformand i fællesbestyrelsen i Børneby Nord. Den nye fordelingsmodel betyder, at Børneby Nords budget fra 1. januar 2021 pludselig er formindsket med 1,6 millioner kroner.

Skolen har nu godt to måneder til at få det regnestykke til at gå op, og det kommer til at gå hårdt ud over de tilbud, som Børneby Nord i dag har til elever med særlige behov.

Det indebærer blandt andet 'Lillegruppen', hvor børnene kan få ekstra voksenhjælp og trække sig lidt, hvis de får behov for det, mens de ellers passer skoledagen på en normal folkeskole. Det er med andre ord inklusionen af børn med specielle behov, der er i fare, fortæller Jan Salling.

"Lillegruppen er blandt de tiltag, der er blevet hyldet, men nu står vi i en situation, hvor der reelt ikke bliver penge til at lave inklusionsindsatser. Hvis vi ser på eleverne i dag, så er der mange med autisme og ADHD, som vi faktisk formår at inkludere. Nu står vi bare pludselig i en virkelighed, hvor det formentlig ikke er muligt," siger Jan Salling.

Uholdbar løsning

Da en samlet kommunalbestyrelse blev enige om næste år budget for Norddjurs Kommune, gav politikerne ellers også håndslag på, at skoleområdet nu skulle prioriteres efter flere år med skolelukninger og ustabilitet.

Serviceniveauet på folkeskolerne skal ifølge aftaleteksten fastholdes, og der skal løbende tilføres ekstra penge for at højne kvaliteten på skolerne.

Den ambition har de imidlertid svært ved at få øje på i Børneby Nord.

"Der er alt andet lige kæmpestor forskel på, om du som autist kan blive inkluderet og rummet i en almindelig folkeskole, eller om du skal transporteres langt væk til et specialtilbud. Der står i budgettet, at man som minimum vil fastholde serviceniveauet på skolerne, men jeg må konstatere, at det gælder ikke alle skolerne. Det gælder i hvert fald ikke skolerne i den ene del af kommunen. Det er simpelthen uholdbart," fastslår Jan Salling.

Frygter fremtiden

En af dem der meget konkret bekymrer sig om niveauet i specialundervisningen og inklusionen i fremtiden er Clara Marie Mose Nørrevang. Hun er nyvalgt formand for fællesbestyrelsen i Børneby Nord, og så er hun også mor til 11-årige Silas, der har diagnosen infantil autisme.

Som mor frygter jeg for mit barns fremtid og hans videreudvikling og faglighed. Clara Marie Mose Nørrevang, formand for fællesbestyrelsen i Børneby Nord og mor til 11-årige Silas, som har infantil autisme

Han går lige nu i specialklassen på Langhøjskolen, hvor han i en klasse med blot fem elever får den ro og voksenhjælp han har brug for. Det har løbende givet fremskridt og små sejre i Silas' udvikling, men hans mor frygter nu, at det arbejde bliver tabt på gulvet.

"Hvis nu Silas på et tidspunkt i fremtiden skulle inkluderes i den almen klasse, kunne jeg godt frygte hans gode udvikling vil gå tabt med den fordelingsmodel kommunalpolitikerne har valgt. Med den nye fordelingsmodel vil der være en lærer per klasse. Det kan give problemer når den lærer både skal være underviser og støttepædagog på samme tid. Man kan simpelthen ikke nå rundt til alle elever," siger Clara Marie Mose Nørrevang.

Negative ringe i vandet

Fra sin formandsstol i fællesbestyrelsen er Clara Marie Mose Nørrevang således også bekymret for, hvordan den kommende besparelse kommer til at påvirke Børneby Nord på længere sigt. Hun mener, at den nye fordelingsmodel kan ende med at skabe et dårligere arbejdsmiljø, som i sidste ende bliver endnu dyrere i sygemeldinger og vikartimer. Og det går i sidste ende ud over børnene.

"Det spreder sig bare som ringe i vandet, og det ender med, at man kommer til at bruge endnu flere penge. Som mor frygter jeg for mit barns fremtid og hans videreudvikling og faglighed. De her børn kan rent faktisk blive til noget, med den rette hjælp og støtte, så jeg savner, at vores kære politikere kigger op, og snakker med skolerne om, hvordan deres virkelighed ser ud i stedet for at stole blindt på de tal, de får præsenteret," siger Clara Marie Mose Nørrevang.

Politiske konsekvenser

Årsagen til den nye fordelingsmodel skal reelt findes i den ændring af skolestrukturen, som kommunalbestyrelsen vedtog for to år siden. Her blev overbygningen på Ørum Skole i Børneby Midt lukket, og det førte siden til etableringen af Min Friskole i Ørum.

Det betød også, at langt de fleste elever i området nu har valgt friskolen fremfor folkeskolen. I den tidligere fordelingsmodel fik skolerne et budget til specialundervisning ud fra elevtallet på folkeskolen, men da Børneby Midt har mistet mange elever ville området fremover få et markant lavere budget. Det selv om børnebyens udgift til specialundervisning for alle børn i distriktet vil være uændret.

Det er ikke kun i Børneby Nord, den nye omfordeling rammer. Auning Skole mister 3,3 millioner kroner i forhold til det nuværende budget.

Det er ikke kun i Børneby Nord, den nye omfordeling rammer. Auning Skole mister 3,3 millioner kroner i forhold til det nuværende budget.

Den nye fordelingsmodel forsøger at tage højde for denne opståede problematik ved at tildele penge til specialundervisning ud fra befolkningstallet i de enkelte områder og altså ikke længere elevtallet.

Mangler garanti

Det er her Børneby Nord rammes hårdt. Området har ikke mange elever, der går i friskole, og samtidig er befolkningstallet i den nordvestlige del af kommunen faldende. De to faktorer kommer til at gøre ondt, erkender formand for Børne- og Ungdomsudvalget Mads Nikolajsen (SF).

"Vi har fundet en model, som vi er enige om i udvalget, men der er kommet belysninger fra skolerne, hvor det viser sig, at der er meget stor risiko for, at skolerne ikke vil have det niveau de har på specialundervisningen nu. Det bliver et ringere tilbud, og der mener jeg, at vi er nødt til at give skolerne en garanti for, at der er penge til, at de kan gennemføre de niveau, de har nu," siger Mads Nikolajsen.

Ærgerlig afstemning

På kommunalbestyrelsesmødet i sidste uge foreslog Mads Nikolajsen derfor et tillæg til den nye fordelingsmodel, hvor skolerne har mulighed for at orientere forvaltningen i Norddjurs Kommune, hvis skolen forudser, at den ikke kan opretholde det nuværende undervisningsniveau.

Det bliver et ringere tilbud. Vi er nødt til at give skolerne en garanti for, at der er penge til, at de kan gennemføre det niveau, de har nu. Mads Nikolajsen (SF), formand for Børne- og Ungdomsudvalget

Forvaltningen og skolen kan herefter sammen afklare, hvor mange ekstra penge der er behov for til at bevare undervisningsniveauet.

Forslaget blev imidlertid stemt ned. Kun SF og Enhedslisten stemte for.

"Det er jeg rigtig ærgerlig over. Jeg mener, at der skulle være en garanti for, at hvis der sker store ændringer, så skal skolen kunne hente flere penge. Min vinkel på det er, at jeg vil tage ansvar for budgettet, og når der står i budgettet, at vi sikrer uændret undervisningsniveauet, så er de ord lige så afgørende som de tal, vi fremlægger," mener Mads Nikolajsen.

Den overordnede fordelingsmodel blev før kommunalbestyrelsesmødet vedtaget af et enigt Børne- og Ungdomsudvalg, hvor SF, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er repræsenteret.

Derfor undrer det også næstformand i udvalget Allan Gjersbøl (S), at der pludselig kom et tillægsforslag.

"Det virker lidt som symbolpolitik, der skulle få os andre til at se ud som nogle grumme budgetbanditter, der bare vil hive penge ud af skolerne. Vi fandt et kompromis i udvalget, som alle partier kunne se sig selv i ud fra de præmisser, vi kender. Derfor synes jeg også, at det vil være meget risikabelt, hvis vi skulle lave nye puljer og åbne en mulig pipeline ind til kommunekassen, inden 2021 overhovedet er begyndt, og vi i øvrigt ser ind i endnu et år med usikkerheder omkring Covid-19," siger Allan Gjersbøl.

Der er i beslutningen om den nye model afsat en pulje på 1,5 millioner kroner, der skal bistå de skoler, der kan få behov for hjælp som følge af besparelserne.

Fakta

Ny omfordelingsmodel

til special-

undervisning

Det er ikke kun Børneby Nord, der rammes økonomisk af den nye model. Auning Skole får 3,3 millioner kroner mindre i den nye model.

Børneby Midt og Søren Kanne Skolen får flere penge i budgettet med henholdsvis 1,8 millioner og 3,1 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet, at elever på mellemtrin og udskolingen vægtes højere end elever i indskolingen, da der er større sandsynlighed for, at de skal segregeres - altså sendes på en specialskole.

Fakta

Ny omfordelingsmodel

til special-

undervisning

Det er ikke kun Børneby Nord, der rammes økonomisk af den nye model. Auning Skole får 3,3 millioner kroner mindre i den nye model.

Børneby Midt og Søren Kanne Skolen får flere penge i budgettet med henholdsvis 1,8 millioner og 3,1 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet, at elever på mellemtrin og udskolingen vægtes højere end elever i indskolingen, da der er større sandsynlighed for, at de skal segregeres - altså sendes på en specialskole.

Publiceret 28 October 2020 07:00