McDonalds-krydset i Grenaa er allerede et af de mest trafikerede - og kan det bære yderligere trafik fra en Rema 1000-butik?

McDonalds-krydset i Grenaa er allerede et af de mest trafikerede - og kan det bære yderligere trafik fra en Rema 1000-butik? Foto: Søren Andersen

Hvad vil vi egentlig med Grenaa?

Kommunalbestyrelsen splittet i spørgsmål om, hvor nye butikker i Grenaa skal placeres. Det blev til et nej til en Rema 1000 på Århusvej 44.

Af
Søren Andersen

GRENAA Partidisciplin var der ikke meget af, da kommunalbestyrelsen i Norddjurs skulle tage stilling til, hvor kommende nye butikker skal placeres i Grenaa. De tre største partier - Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti - var splittet på kryds og tværs i spørgsmålet, som var blevet aktualiseret af en ansøgning fra discountkæden Rema 1000 om at etablere en ny butik på Århusvej 44 i Grenaa. Som nabo til McDonalds, på den grund, der tidligere rummede et betonværk og derfor af mange omtales som "cementgrunden". Og som næsten ikke kan undgå at skabe yderligere trafikale problemer i et af de mest trafikerede kryds i Grenaa.

Institut for Center-Planlægning har udarbejdet et notat om konsekvenser ved etablering af nye butikker i Grenaa. Notatets hovedkonklusioner får betydning i kommuneplan 2021. Og også for den aktuelle ansøgning fra Rema 1000 samt mere teoretiske placeringer af butikker på Grenaa Havn og det nye boligområde Hesselvang syd for Grenaa.

Såfremt hovedkonklusionerne fra notatet indarbejdes i forslag til kommuneplan 2021, vil dette få betydning for den aktuelle ansøgning om etablering af en ny dagligvarebutik på Århusvej 44, Grenaa, pågående planlægning på Sydhavnen og ved Hesselvang, samt for planlægning sat i bero for en dagligvarebutik ved Dolmer. Notatet er udarbejdet i forlængelse af et oplæg fra Institut for Center-Planlægning for kommunalbestyrelsen på et lukket temamøde 3. juni i år om kommuneplan 2021.

Bymidten er vigtig

Notatet er et tillæg til en detailhandelsanalyse fra 2018, og udbygger konklusionerne herfra. I detailhandelsanalysen blev det anbefalet, at Grenaa bymidte styrkes, blandt andet ved ikke at tillade flere større dagligvarebutikker uden for bymidten, således at borgere fortsat bruger bymidten til deres daglig indkøb.

Hovedkonklusionerne i notatet er, at flere dagligvarebutikker kun vil medføre en omfordeling af omsætningen i byen, og vil ikke øge dagligvareoplandet til Grenaa by i væsentligt grad. Nogle placeringer kan dog gøre dagligvareindkøb lettere for borgere, for eksempel i områderne nord og syd for Grenaa. Etablering af endnu en dagligvarebutik udenfor bymidten vil betyde, at dagligvarebutikkerne i Grenaa bymidte vil miste omsætning og vil medføre en lavere kundestrøm i bymidten.

Etablering af udvalgsvarebutikker i Grenaa Sydhavn vil ifølge notatet sprede detailhandelen i byen yderligere, og vil svække kundeflowet i Grenaa bymidte. Etablering af oplevelser og spisesteder vil medvirke til, at turisterne i mindre omfang besøger Grenaa bymidte. I den gældende kommuneplan 2017 skal butikker koncentreres i Grenaa bymidte samt lokalcentret ved Grenaa havneby. Derudover er der udlagt arealer til særligt pladskrævende varegrupper - ikke dagligvarer - syd for Grenaa og i Erhvervsparken. Udenfor disse områder kan der i begrænset omfang planlægges for arealer til butikker, som alene skal betjene en begrænset del af byen eller en bydel.

Til kommunalbestyrelsen anbefalede forvaltningen, at der blev sagt nej til Rema 1000 - med den begrundelse, at den kun vil flytte rundt på omsætningen i Grenaa - og ikke tilføre nye penge til byen.

Det er på denne grund - af mange kaldt

Det er på denne grund - af mange kaldt "cementgrunden" - Rema 1000 har søgt om tilladelse til at åbne en ny butik. Foto: Søren Andersen

Hurtigt overstået - eller hvad?

Borgmester Jan Petersen, (S), indledte da også dagsordenspunktet med ironisk at sige, at det nok var hurtigt overstået - hvad det på ingen måde var. To timers debat fulgte.

Formanden for Miljø og Teknikudvalget, Jens Meilvang fra Liberal Alliance, sagde indledningsvis, at forvaltningen har behov for at vide, hvordan der skal ageres, når der søges om tilladelse til at etablere nye butikker i Grenaa - helt konkret Rema 1000 på Århusvej 44 i dette tilfælde.

"Forvaltningen vil gerne have os politikere på banen for at svare på, hvad vi egentlig vil med Grenaa. Skal der kun være mulighed for nye butikker i bymidten og ned mod havnen til butiksområdet ved Kvickly? Eller vil man give det lidt mere frit og give tilladelse, hvis man har en egnet grund? Min personlige holdning er, at vi skal være mere liberale, end vi er i dag. Hvis der er nogen, som vil noget i Grenaa, skal vi tage imod det. Og der er noget, som tyder på, at dagligvarekæder ikke ønsker eller kan finde en plads at etablere sig på i Grenaas bymidte. Vi ønsker vel, at en ny butik skal klare sig godt, så hvorfor ikke stole på, at de selv har fundet den bedste placering," spurgte udvalgsformanden.

Han mente, at nye butikker kan give flere arbejdspladser og bedre service - så man måske kan undgå, at pendlere på vej hjem fra Aarhus ikke handler i Egå, fordi de synes, det er for besværligt i Grenaa.

Er jeg for liberal?

Jens Meilvang fik opbakning fra scialdemokraten Niels Basballe, der var bange for, at han med sin holdning kunne lyde lidt for liberal.

"Men der skal være plads til sund fornuft. Jeg er ikke imponeret over de konklusioner, der er i det fire siders notat, vi har fået fra Institut for Center-Planlægning. Følger vi det, skal vi sige nej til alle ansøgninger uden for Grenaa bymidte, fordi man ellers vil miste omsætning her, men hvad er Grenaa bymidte? Jeg tror ikke, at en Rema 1000 på Århusvej 44 vil tage en eneste omsætningskrone fra specialbutikkerne i Grenaa. At beskytte bymidten i Grenaa på denne måde er afvikling og ikke udvikling.

SFs Aleksander Myrhøj opfordrede til at træffe beslutninger, der ikke bare er rigtige i dag, men også om 20 år.

"Vi har pligt til at kigge så langt ud i fremtiden, som det giver mening. Vi skal værne om handelslivet og købstadsmiljøet i Grenaa og give specialbutikkerne de bedste muligheder for at overleve. Og det gør vi blandt andet ved at fastholde en nogenlunde central placering af dagligvarebutikker. Vi skal ikke liberalisere yderligere ved at give lov til dagligvarebutikker på havnen, Hesselvang og bag McDonalds. Især det sidste sted er det mest overtrafikerede sted i kommunen," sagde SF'eren.

"Vi skal koncentrere handelslivet i bymidten, og det er også hvad de handlende selv har givet udtryk for. Aarhusvej 44 er ikke bymidten," mente socialdemokraten Else Søjmark.

Springe Systembolaget over

Diana Skøtt Larsen fra Dansk Folkeparti mente, at man skulle tage jahatten på og stoppe med at jage handelslivet ud af Grenaa.

"Vi skal gribe de chancer, der er der, så hvorfor spænde ben for os selv," spurgte hun og mente, at især svenske færgegæster ville sætte pris på en butik på Århusvej. Det kunne måske hjælpe med at tage en ekstra tur på Systembolaget, mente hun.

Venstres Niels Ole Birk erklærede sig på dette tidspunkt enig i 99 procent af, hvad der var blevet sagt.

"Men Grenaa midtby føler jeg ekstra for. Så jeg bliver bekymret, når jeg i notatet ser, at en Rema 1000-butik på Århusvej 44 vil betyde færre i butikkerne inde i byen. Den vil ikke tilføre noget nyt, men blot flytte rundt. Jeg vil støtte op om de butikker, vi har i forvejen," sagde han.

Partifællen Lars Østergaard tog derefter kun ordet for at sige, at Niels Ole Birk har uret.

"Man kan sagtens brede ting ud, så vi skal sige ja tak til dem, der vil komme og bygge her. Det vil være en styrke for Grenaa at åbne op - måske det vil kunne give en Hennes & Mauritz eller en Føtex i byen," håbede han.

Socialdemokraten Lars Pedersen forstod slet ikke, at man vil sige nej til arbejdspladser og ny aktivitet i Grenaa.

"Vi skal da beholde alle de dejlige butikker i Grenaa, og de vil også kunne klare sig i konkurrencen" sagde han.

Borgmesterens tur

Så tog borgmester Jan Petersen ordet - ikke for at konkludere, men for også at blande sig i debatten.

"De ideologiske begreber er allerede ophævet, kan jeg høre. Jeg tror vi afvikler, hvis vi giver los her. På Djursland er gamle, hæderkronede handelsbyer tømt for butikker. Der er en sammenhæng mellem, hvor der er detailhandel og dagligvarehandel. Jeg handler faktisk også i Auning og her ligger specialbutikkerne lige over for de store dagligvarebutikker. Så det er da fristende lige at handle her også, men det ville man ikke gøre, hvis dagligvarebutikken lå uden for byen. Og så var jeg nok kørt et andet sted hen. Der er planlagt forkert mange steder i landet - og det kan ses i de gamle handelscentre. Hvis vi spreder, afvikler vi. Skal kun Grenaa, Rønde og Auning have helårsbutikker på længere sigt, fordi man ikke længere kommer ind i Kolind by for eksempel," sagde borgmesteren, der mindede om at debatten kun handler om butikker på over 1200 kvadratmeter. Mindre butikker må etablere sig som de vil.

Og Jan Petersen mindede om, at Hennes & Mauritz kun vil placere sig på en gågade, ikke på en mark uden for byen.

"De vil have strøgkunder, men se bare på Strøget i København og Aarhus, der er angrebet af butikslukninger, fordi der er mange handelsmuligheder uden for byen. Men det ødelægger bymidten i de to byer, og det siger jeg som en advarsel," sagde Jan Petersen.

Flytter omsætningen

Venstres Kasper Bjerregaard stoler på det notat, der er udarbejdet.

"Vi flytter bare omsætningen, for der er grænser for hvor meget, vi kan spise - os, der bor i Grenaa og i byerne uden for. Svage bymidter gør en by mindre interessant," sagde han.

Socialdemokraten Lars Møller orienterede om, at gruppen i dette spørgsmål var stillet frit til at stemme, som de foretrak.

""Det her handler om tro. Tror man på et notat eller ej? Jeg har været med i politik så længe, at jeg kan huske, da vi i Grenaa Byråd gav lov til at Kvickly kunne flytte væk fra centrum. Det rammer os i hovedet nu. Bycentret blev flyttet. Vi er derfor nødt til at koncentrere, hvad vi kan i bymidten, fordi vi har svækket Grenaas brand," sagde han.

Venstres Lars Østergaard spurgte, hvor en eventuel dagligvarebutik kan placeres i Grenaa bymidte.

"Da Kvickly flyttede væk, var der en option om, at Føtex ikke måtte flytte ind - og derfor fik vi ikke en Føtex til byen dengang. Det var ærgerligt. Nu har vi en mulighed for at få en ny dagligvarebutik på et godt og centralt sted. Den vil da ikke kunne true bymidten. Når det går galt i de store byer, skyldes det jo, at kapitalkæder har været på indkøb og har presset lejeniveauet op, så der ikke er mulighed for at specialbutikker kan få overskud ud af det. Derfor skal de have lov til at flytte andre steder hen," mente han.

Procentregning

SF's Mads Nikolajsen kaldte det en interessant debat, hvor meningerne var delt sådan cirka fifty-fifty.

"Jeg advarer mod at sprede og tror på planlægning. Og det undrer mig, at Venstres Niels Ole Birk kan være 99 procents enig, når der står 50-50 her i salen. Jeg tror, jeg skal lære ham noget om procentregning."

Socialdemokraten Bente Hedegaard fortalte om en oplevelse i Dallas i Texas, hvor man inde i bymidten ikke kunne købe så meget som en flaske vand, men al handel fandt sted i storcentre uden for byen.

"Det skal vi ikke risikere her," mente hun.

Benny Hammer kom derefter på banen med denne kommentar: "Vi konservative er ikke så liberale, at det gør noget. Så vi bakker op om vores bymidte. Men den kunne måske godt være lidt større i areal, end den er i Grenaa."

Socialdemokraten Else Søjmark var på dette tidspunkt i debatten i tvivl om, hvorvidt det var en eventuel Rema 1000, der blev debatteret - eller om det var det principielle i en kommuneplan.

Steen Jensen fra Dansk Folkeparti trak på sine erfaringer som postbud i Grenaa - og den deraf følgende indsigt i trafikmønstret, da han såede tvivl om afviklingen af trafikken fra en Rema 1000 klos op ad McDonalds.

"Allerede i dag holder jeg dagligt tilbage for at lukke biler ud fra McDonalds, så hvis jeg også skal til at holde tilbage for 1600 andre biler fra en ny Rema 1000, så kommer jeg aldrig ud med post mere. Folk vil blive fanget i krydset. Det er helt galimatias, og den nuværende Rema 1000 ligger fint i dag. Så tænk jer lidt om."

Borgmesteren satte efter at have konstateret, at politikerne så risikerer at tilfære Post Nord yderligere problemer, til afstemning om større dagligvarebutikker uændret kun kan placeres i Grenaa bymidte og Grenaa havneby. 18 stemte for : Socialdemokratiet minus Niels Basballe, Lars Pedersen, Alan Gjersbøl Jørgensen, Venstre minus Lars Østergaard og Kristina Hviid, Konservative, SF, Enhedslisten og Steen Jensen, DF. Imod var 6: (Jens Meilvang, Liberal Alliance, socialdemokraterne Niels Basballe og Lars Pedersen, Venstres Lars Østergaard og Kristina Hviid samt Diana Skøtt Larsen, Dansk Folkeparti. Socialdemokraten Allan Gjersbøl Jørgensen undlod at stemme. Pia Bjerregaard, DF, og Sebastian Rode-Møller Grauert, LA, var ikke til stede.

Publiceret 26 October 2020 11:24