Borgerne i Norddjurs skal fortsat betale kommuneskat i den høje ende i 2021. 26,3 ender den på.

Borgerne i Norddjurs skal fortsat betale kommuneskat i den høje ende i 2021. 26,3 ender den på. Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix

Venstre ville sætte skatten længere ned

Konservative og Liberal Alliance bakkede op - men stemt ned af S, SF, Enhedslisten og DF

Af
Søren Andersen

NORDDJURS Skatteprocenten falder med 0,4 til 26,3 i Norddjurs Kommune, og er dermed stadig en af de højeste i landet. Kommunen kan gøre det gratis, da den betales som et led i den udligningsreform, som den socialdemokratiske regering har gennemført i håb om at sikre mere økonomisk lighed i Danmark - med tilstræbt samme serviceniveau uanset om man bor i Grenaa eller Gentofte.

Til tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde stillede Venstre forslag om at sætte kommuneskatten ned med yderligere 0,2 procentpoint, og selv om der blev argumenteret for, at man endog kunne tjene godt et par millioner kroner på det de kommende to år, så blev det stemt ned med stemmetallene 16-10.

Da økonomien for et par år siden kuldsejlede i Norddjurs, indeholdt budgetforslaget en skattestigning på hele 1,3 procent, men takket være tilskud fra Christiansborg, endte man med en stigning på 1,1 til en skatteprcent på 26,7, så selv om den nu falder en smule, er der stadig langt ned til det tidligere skatteniveau. Og politikerne erkender selv, at man ikke er i mål med at reparere på det serviceniveau og de forringelser, som blev resultatet af katastrofeopbremsningen, så nogle af pengene må jo blive brugt på andre ting.

Den debat tog politikerne dog ikke på tirsdagens møde.

Lukrativt i år

Venstres Kasper Bjerregaard erkendte, at fastsættelse af skatteprocenten er en integeret del af det budget, som alle partier i kommunalbestyrelsen er nået til enighed om.

"Vi har jo altid mulighed for at sætte skatten ned, men i år er muligheden ganske lukrativ takket være udligningsreform og økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Vi kunne faktisk tjene pengen på en yderligere nedsættelse end de 0,4, fordi vi i øjeblikket er underlagt et sanktionsregime på grund af de tidligere skattestigninger, og det kunne vi komme ud af. Da vi var i økonomisk krise, fik skatten et ordentligt hop og det gjorde ondt på os alle. men Venstre gik med på det på grund af den situation, vi var i. Dengang blev det aftalt, at Norddjurs Kommune skal have en skatteprocent på niveau med nabokommunerne, og at skattestigningen var et midlertidigt værktøj at tage i brug som et værn af kommunens kassebeholdning. Siden har vi fået bedre styr på økonomien. Vores indtægter er steget voldsomt, og derfor vil vi sætte yderligere penge tilbage til vores borgere," sagde Kasper Bjerregaard.

Er ikke i mål

Socialdemokraten Tom Bytoft var ikke enig i den udlægning.

"Vi sætter skatten lidt ned. Det er forsvarligt, og det er klogt. Så kan vi se ud i fremtiden med en forsigtig optimisme. Så vi ikke bestiller en ny udfordring inden for ganske få år. Hvis vi sænker skatten yderligere, som Venstre vil, er jeg helt overbevist om, at det vil få ganske uhyggelige konsekvenser. Vi vil gerne sikre en forsvarlig økonomisk politik i de kommende år, så vi kan fastholde en positiv udvikling for velfærden. Det er rigtigt, at der de første to år vil være en gevinst ved en yderligere skattesænkning. Men hvad så? Som vi ser på det, så får vi en voldsom udfordring derefter. Vi er på vej til at få styr på økonomien og på velfærden, men vi er ikke i mål. Vi har ikke købt den velfærd tilbage, som vi solgte i 2019-budgettet," sagde han.

DF afviste Venstre

Dansk Folkepartis Steen Jensen gik også imod Venstre i denne sag.

"Vi skal ikke sende regninger videre. Det vil være uansvarligt. Konservative plejer ikke at synes om at sende regninger ind i børneværelset, men det vil man gøre ved at sænke skatten yderligere. Vi har været gennem et mareridt af nedskæringer, og vi skal ikke ende i den situation én gang til. Jeg synes 0,4 er en pæn skattesænkning, som selv Enhedslisten og SF er med på.

Liberal Alliances Jens Meilvang var tilhænger af, at sænke skatten mere end de 0,4 - og at der er plads til det i den kommunale økonomi.

Hvorfor afstemning?

"Men det undrer mig, at det kommer som et særskilt punkt nu, for vi har jo alle lavet en budgetaftale med udgangspunkt i en skatteprocent på 26,3. At vi var enige i alt. Jeg ville da gerne have sat skatten mere ned, men eg troede da, at den diskussion var slut, fordi der ikke var flertal for det i budgetforhandlingerne. jeg kan da finde 20 ting, som jeg gerne så pillet ud af budgetaftalen og lige så mange, som jeg gerne vil have med, og jeg har mange gange i forhandlingerne hørt Kasper Bjerregaard, at der ikke er plads til særstandpunkter. Så det undrer mig, at vi nu skal til at stemme om det her, for hvis jeg går ind for en yderligere skattesænkning, bryder jeg jo sådan set den budgetaftale, der er indgået," sagde Jens Meilvang.

Fra konservativ side nævnte Benny Hammer, at det først meget sent i forløbet er oplyst, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis skatten sættes ned med mere end 0,4.

"Vi har jo styrket økonomien. Og med en kassebeholdning på 350 millioner kroner er vi noget over det forventede. Vi vil også gerne dele velfærd ud, men vi skal jo holde os inden for en serviceramme, som ikke må overskrides. Så når vi er, hvor vi må være, er der da kun én ting at gøre, og det er da at sende pengene tilbage til der, hvor vi har hentet dem - hos borgerne. Ellers skulle vi have afdraget noget mere på vores relativt store gæld. Men jeg er som Jens Meilvang overrasket over, at vi skal stemme nu, men hvis det ikke kan være anderledes, så gør vi selvfølgelig det. Mulighederne for at sænke skatten, fås ikke bedre, men det er der desværre ikke flertal for," sagde Benny Hammer.

Små tal

Han mente, at det var små tal, der blev diskuteret, når det samlede budget er på over to milliarder kroner - og var derfor ikke bange for at sende regningen ind i børneværelset. Der vil være masser af tid til at rette op - og det havde han mange ideer til at klare.

SF's Mads Nikolajsen kaldte den 0,4 procents skattesænkning for en gave, som vi da skal tage imod i Norddjurs.

"Det er udligning mellem det rige Nordsjælland og det fattige Norddjurs. Det er der megen retfærdighed i. Vi kunne da godt tænke os at sætte skatten længere ned. men først når vi kan gøre det uden at sætte den langsigtede økomi over styr. Uden at sætte velfærd over styr, og uden at lave en slingrekurs mellem skatten op og skatten ned. det kan blive svært at forklare borgerne. Jeg troede også, at skatteprocenten var en del af budgetaftalen, hvor Venstre og Konservative har tilsluttet sig en skattesænkning med 0,4. Hvis der er frit lejde for at bringe en enkelt mærkesag på banen, så ville jeg da godt have vidst det, da vi havde de sidste forhandlingsmøder."

Hvor mange fyringer?

Enhedslistens Ulf Harbo pegede på, at ser man seks år frem, vil en yderligere skattesænkning på 0,2 koste 12 millioner i mindre skatteindtægt.

"Det kan da godt være, at man kan finde dem. Hvor mange skal man fyre for at finde 12 millioner, det kan man da sagtens regne ud. men det vil vi ikke være med til, for vi har lige været ude og fyre rigtig mange mennesker. Og nu prøver vi så at hæve vores serviceniveau lidt. Det skal vi fortsætte med."

Borgmester Jan Petersen, (S), rundede debatten af med at opsummere de økonomiske konsekvenser af at sænke skatten yderligere.

"Det er rigtigt, at de første to år får vi 1,2 millioner de kommende to år. Men de følgende to år, vil vi miste 4,5 millioner, og det vil vokse yderligere. Det er indtægter, vi kommer til at mangle. Jeg kunne sådan set godt se ind i, at den nuværende skatteprocent ikke må være niveauet i Norddjurs. Hvis vi så ind i en mere sikker prognose for fremtidens økonomi, så havde vi måske haft en anden diskussion. men der er vi ikke . Især i 2024 vil vi stå med halverede investeringer. Vi har disponeret en velfærdsforbedring i alle fire år, så jeg synes ikke det vil være forsvarligt at sænke skatten udover de 0,4," sagde borgmesteren.

Inden afstemningen spurgte Mads Nikolajsen til, om budgetaftalen ikke ville være brudt, hvis der var flertal for Venstres forslag - og kaldte det en gang rod.

Spørgsmålet fik han dog ikke svar på. Men afstemningen viste, at S, SF, Enhedslisten og DF afviste Venstres forslag, som kun havde opbakning fra K og LA.

Publiceret 08 October 2020 14:23