Den første Job Café afholdes i Café Grenaa 14. september 2020 mellem kl. 16-17.30.

Den første Job Café afholdes i Café Grenaa 14. september 2020 mellem kl. 16-17.30. Андрей Яланский - stock.adobe.com

Erhvervsledere vil skaffe småjobs til ledige

En ny Task Force – Code of Care Norddjurs sætter fokus på virksomheders sociale ansvar og arbejder for at inkludere mennesker uden beskæftigelse i jo

erhverv Code of Care Norddjurs arbejder med visionen 'Vi vil sammen skabe en arbejdsmarkedskultur i Norddjurs, hvor der er plads til alle på arbejdsmarkedet'.

En række erhvervsledere i Code of Care Norddjurs har nu taget initiativ til at få flere virksomhedsledere til at tage et øget socialt ansvar ved at ansætte ledige uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet i et småjob, hvor de arbejder nogle få timer om ugen. Der er på nuværende tidspunkt skabt 109 småjobs, og endnu flere virksomhedsledere ønsker at tage et socialt ansvar.

"Jeg forventer mig meget af Code of Care Norddjurs, og det etablerede samspil aktørerne imellem, og jeg håber, at de garvede erhvervsledere kan hjælpe med, at flere virksomheder får blik for, at et job på 5-10 timer også er et rigtigt job. Virksomhederne har masser af små opgaver, og vi har ledige, som har brug for en chance på arbejdsmarkedet. Vi glæder os over de resultater, der allerede er opnået og det udviste engagement, der bidrager lokalt. Vi ved, at et småjob på bare et par timer i rigtige virksomheder øger tilknytningen til arbejdsmarkedet væsentligt, og for de ledige giver kollegaer og rigtige arbejdsopgaver mening og retning i livet," udtaler borgmester Jan Petersen.

Stor loyalitet

Den nye Task Force, som har sat sig for at oprette småjobs, er opstået i samarbejde med organisationen Code of Care, der fremmer socialt ansvar i private virksomheder.

"Hvis danske virksomheder ikke satser på at rumme mange flere fra ’kanten’, får vi et fattigere samfund. Og det er ikke så svært, som vi tror. Vi oplever, at både almindeligt ansatte medarbejdere, og dem på forskellige skåneordninger, sætter stor pris på, at firmaet tager et samfundsansvar gennem deres CSR-politik. Det giver tryghed og dermed en stor loyalitet. For det er sådan, at et menneske, man giver en chance, vokser. Det handler om cool business og et stort hjerte på en og samme tid," siger Peter Nørgaard, stifter af Code of Care og erhvervsleder.

Den første Job Café afholdes i Café Grenaa 14. september 2020 mellem kl. 16-17.30.

mj

Publiceret 23 September 2020 08:30