Det skal nu undersøges, om det kan lade sig gøre at etablere overbygning i Glesborg. Der er dog også fortsat skepsis i forhold til, om det er den bedste løsning på lang sigt.

Det skal nu undersøges, om det kan lade sig gøre at etablere overbygning i Glesborg. Der er dog også fortsat skepsis i forhold til, om det er den bedste løsning på lang sigt.

Debat: Ren chikane ikke at hjælpe friskole

Af
Laurits Hougaard

Formand Venstre Nr. Djurs

Kære Mads Nikolajsen og øvrig kommunalbestyrelse.

Ja vist var det dumt at fjerne overbygningen i Ørum for to år siden. Men takket være ”Min Friskole” er der nu igen et tilbud om undervisning af 7 – 9 klasses elever i midten af Norddjurs Kommune. Denne overbygning vil også med lidt god vilje kunne benyttes af elever fra Glesborg.

Principielt er jeg ikke tilhænger af friskoler. Men i det her tilfælde, hvor kommunalpolitikerne i den grad har klokket i det, har en gruppe meget entusiastiske og initiativrige forældre taget sagen i egen hånd. Det er en gave til kommunen, så hvorfor ikke lægge ideologien til side, og i stedet samarbejde med dem.

Når nu kommuneskolen i Ørum står delvis ledig, så kunne man jo passende leje den del af de ledige faglokaler, friskolen har brug for, ud til dem. Det er ren chikane fra kommunens side ikke at gøre det.

At lave endnu en overbygningsskole i området kan meget vel, både ud fra almindelig økonomisk ansvarlighed, og ud fra pædagogisk ansvarlighed, på nuværende tidspunkt, med det faldende børnetal in mente, vise sig at være lige så forkert, som det I gjorde for to år siden. Begrundelsen var dengang at eleverne, ud fra et fagligt synspunkt, skulle samles i nogle større miljøer. Det bliver jo det stik modsatte, man får ud af at lave en overbygning i Glesborg.

Publiceret 18 September 2020 09:00