Søren N. Larsen fra Grenaa har erfaring med at kæmpe mod det offentlige. Og har prøvet både at få ret og en uforbeholden undskyldning.

Søren N. Larsen fra Grenaa har erfaring med at kæmpe mod det offentlige. Og har prøvet både at få ret og en uforbeholden undskyldning. Foto: Søren Andersen

Søren tager gerne kampen mod systemet

Søren N. Larsen fra Grenaa er en mand, der ikke giver op. Det mærker kommunalbestyrelsen i Norddjurs nu.

Af
Søren Andersen

GRENAA Inden for det sidste års tid har man set en borger benytte sig af spørgetiden forud for kommunalbestyrelsesmøderne i Norddjurs. Støttet af en stok har Søren N. Larsen fra Grenaa stået ved mikrofonen og især spurgt til, om kommunen tilbyder kompenserende undervisning på hest og til svømning. Han debuterede i maj 2019 med ikke færre end 20 spørgsmål, som borgmester Jan Petersen svarede på - på vegne af hele kommunalbestyrelsen. Og har siden fulgt op med flere - og med løfte om at vende tilbage.

Så avisen har mødt Søren N. Larsen for at blive klogere på, hvem den trofaste spørger er - og om har en mission og et budskab, som han vil af med.

Det blev til en næsten fire timers samtale, som kom vidt omkring - både geografisk og emnemæssigt.

Fra Grenaa

Men først lidt om manden selv. Søren N. Larsen er født og opvokset i Grenaa, hvor han først gik på Søndre Skole og siden Mølleskolen i Ålsø, inden han startede på jern og metaluddannelsen på Grenaa Tekniske Skole.

"Men der var ikke mange lærepladser at få inden for uddannelsen som elektronikmekaniker, hvis man ikke var i familie med dem, som ejede virksomhederne, så den tog jeg på Fysisk Institut på Aarhus Universitet. Og efter endt læretid, fik jeg job hos P&T i Aarhus. det var dengang privatiseringsbølgen gik i gang, så jeg nåede også at arbejde for Jydsk Telefon og TDC, inden jeg tog nogle år til Grønland for at arbejde som teletekniker."

Her begyndte Søren N. Larsen at interessere sig for kampsportsteknik og karate, og interessen fulgte med, da han vendte tilbage til Danmark og et job i Aalborg.

"Siden kom jeg til Teleområde Østjylland, hvor jeg blev en del af en fagforeningsstrid, fordi jeg ville være medlem af den fagforening, som jeg stod i siden tiden i P&T. Så gik samtlige medarbejdere i Jydsk telefon hjem i protest - og så flyttede jeg fagforening," siger Søren.

Ramt af arbejdsskade

Det gik godt indtil 1994, da Søren kom ud for en arbejdsskade. I sit arbejdskøretøj var han så tæt på at blive ramt af en lastbil, som lige nøjagtig undgik ham, men Sørens bil klippede en fortovskant - og gav ham et piskesmæld i nakke og hoved.

"Jeg fik ondt og tog til læge. Forsøgte i tre måneder at passe mit arbejde, men blev så sygemeldt. Så ville de fyre mig på grund af for mange sygedage - og tilbød mig en ekstra måneds løn ud over tre måneder. Men jeg var tjenestemand med tre års opsigelse og ville komme i klemme med, at erstatningen skulle modregnes, så den sag endte i retten. Først vandt jeg i byretten, som tilkendte mig og mine børn pension. Og TDC ville i landsretten, hvor jeg vandt igen. Men TDC ville ikke have en landsretsdom, som ville give præcedens i lignende sager, så de nøjedes med over for dommerne at anerkende byrettens dom. Det tog mig otte år at få ret," siger Søren.

Giver ikke op

Dermed har vi vist fået dokumentation for, at han ikke giver let op, når han møder modstand på vejen. Som først i Langå, så i Randers - og nu i Norddjurs Kommune, som han flyttede til i efteråret 2016.

På grund af sine fysiske skavanker søgte han 1. august 2018 om dels en handicapbil, et specialsæde og særlig indretning af bilen, så han let kan komme ind og ud.

"Her siger den kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der inden for fem dage skal aftales et hjemmebesøg for at vurdere ansøgningen. Men det er aldrig sket - og så er det jeg stiller mig op i kommunalbestyrelsen og spørger, om man overholder sine egne kvalitetsstandarder."

Ankestyrelsen har siden afgjort, at Søren ikke har ret til en handicapbil - han kan i stedet benytte sig af elscooter og rollator.

"Men hvad sker der så, når jeg søger Norddjurs Kommune om en elscooter? Ja, rigtigt gættet - den får jeg da afslag på. Er der så noget galt i, at jeg påstår systemet ofte møder borgeren med mistro og mistillid?"

"På samme måde som når jeg søger aktindsigt om kompenserende undervisning - og svaret så er, at jeg ikke er specifik nok - og når jeg så bliver mere specifik, så lyder svaret, at nu er jeg for specifik med min aktindsigt. Og så ender det med, at Norddjurs Kommune sender mig 2000 siders korrespondance - måske i håb om at kvæle mig i papirer."

Sten i skoen

Søren N. Larsen har det fint med, at han i det kommunale system ses som en sten i skoen - og en mand, der har sat sig uhyre godt ind i tingene.

"Jeg har gennem årene fået et godt samarbejde med kommunens borgerrådgiver, som jeg også kendte fra Randers. Vi respekterer hinanden, og da jeg flyttede fra Randers til Grenaa, lød hans råd til kommunen, at Norddjurs Kommune skulle sætte deres bedste mand på mig - og så i øvrigt overholde lovgivningen, så sker der ikke noget. Men det har jeg altså ikke oplevet endnu."

Hvad er det, der driver dig?

"Jeg har en meget stor retfærdighedssans. Det lyder også bedre end retshaverisk, som andre har sat på mig som beskrivelse. Og så har jeg lært i kampkunsten, at man skal opføre sig ordentligt og være et godt menneske - og ikke opnå fordele ved at snyde. Hvis der bliver skubbet til mig, så kan det godt være, at jeg ikke gør noget første gang. Men gør man det igen, så....Og bider jeg mig fast i noget, så bider jeg rigtig fast - uanset om det er over en skraldemand eller en statsminister. Jeg vil gå meget langt for at få ret - det lærte de allerede, da jeg gik i fjerde klasse på Søndre Skole og blev uretfærdigt behandlet."

Find jer ikke i noget

Sørens råd til andre, som kommer i klemme i systemet, er - find jer ikke i noget.

"Der er alt for mange, som bare giver op for tidligt. Og jeg har prøvet at få en uforbeholden undskyldning af forvaltningen. Men jeg har også mødt løgne og usandheder - og benspænd fra systemet."

I den konkrete tvist med Norddjurs Kommune, overvejer Søren at lægge sag an og gå i retten.

"Men hvem skal jeg stævne? Borgmesteren eller samtlige 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer? Hvad skal jeg bruge det til, når borgmesteren svarer, at i Norddjurs overholder man generelt loven. Kan jeg også sige det til politiet, hvis jeg bliver taget i at køre for stærkt på Havnevejen, at jeg generelt kører efter færdselsloven? Og kan det være rigtigt, at jeg virkelig skal gå i retten for at få et svar?"

Burde du ikke sidde på Rådhuset og hjælpe borgerne?

"Jo, det er der da nogen, som siger. At der er gået en god jurist eller advokat tabt i mig. Men jeg har også lært, at man ikke altid skal have forventninger om, at det ender godt. Sagt rent ud om forholdene i Norddjurs, så tror jeg, at der fra politisk side - for eksempel på arbejdsmarkedsområdet - er udstukket en forordning om, at der skal siges nej selv i tilfælde, hvor borgeren har ret. Borgmesteren vil da heller aldrig stå frem og sige, at grunden til, at der ikke er kompenserende undervisning, er at vi ikke har råd til det. Også fordi han ville vide, at så ville jeg for alvor komme efter ham. Men er det god forvaltningsskik?"

Kommunen afviser

Avisen har tilbudt Else Søjmark, socialdemokrat og formand for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, om at tage til genmæle mod Søren N. Larsens påstand om, at der politisk er udstukket en forordning om at gå imod borgere, selv om de ifølge lovgivningen har ret.

"Naturligvis er der ikke stukket en ordre ud om det. Det ville også være helt ulovligt. Vi er tværtimod optaget af, at borgerne i Norddjurs får en så god en service som muligt. Borgerne har eksempelvis ret til at få betalt kørekort, fysioterapi, hjælpemidler, personlig assistent og meget mere, hvis det kan hjælpe dem videre mod job eller uddannelse. Men der er krav om jobfokus og det skal være inden for lovgivningens rammer. Dette er både borgerrådgiver og revision med til at sikre," lyder svaret fra udvalgsformanden.

Publiceret 16 September 2020 06:00