Det koster nu 800 kroner at lande på græsbanen på Anholt, hvis man er pilot i en maskine over 1200 kg. Copenhagen AirTaxis dobbeltrolle som forpagter af flyvepladsen og flyselskab, der driver taxaruten til Anholt har nu ført til en omfattende klage fra fritidspiloter, sommerhusejere og lokale. Arkivfoto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Det koster nu 800 kroner at lande på græsbanen på Anholt, hvis man er pilot i en maskine over 1200 kg. Copenhagen AirTaxis dobbeltrolle som forpagter af flyvepladsen og flyselskab, der driver taxaruten til Anholt har nu ført til en omfattende klage fra fritidspiloter, sommerhusejere og lokale. Arkivfoto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Luftkrig over Anholt:

Piloter raser over priserne på Anholt Flyveplads

Der er udbrudt luftkrig over Anholt over Danmarks suverænt dyreste offentlige flyveplads. Fritidspiloter kalder det udnyttelse af et monopol, at Copenhagen AirTaxi har sat prisen for en landing på Kattegatøen markant op

Af
Simon Carlson

Anholt Flyvepladsen på Anholt er blevet ramme om en regulær luftkrig, efter Copenhagen AirTaxi, som forpagter flyvepladsen, har sat prisen for en landing på Anholt markant op. Prisen for at lande sit fly på græsbanen på Anholt er således steget med 60 procent.

Den voldsomme prisstigning har nu fået en lang række fritidspiloter, sommerhusejere og lokale til at sende en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 40 personer er medunderskrivere på klagen. Årsagen til klagen er, at Copenhagen Airtaxi ikke kun forpagter flyvepladsen, men også driver den eneste faste flyrute til Anholt, og det giver monopollignende tilstande, mener klagerne.

En af initiativtagerne til klagen er Carsten Sartori. Han er fritidspilot og har anpart i et mindre fly, som blandt andet benyttes til ture til Anholt, og det har længe været en torn i øjet på Carsten Sartori, at han skulle huske en polstret pengepung for at få lov at benytte flyvepladsen, som i princippet blot er en stor græsplæne.

"Frustrationen er, at det altid har været rasende dyrt at lande på Anholt. Indtil nytår kostede det 500 kroner at lande en lille Cessna som min, og det skal altså ses i sammenhæng med, at på andre græsplæner rundt om i Danmark, der koster det maks 100 kroner at lande. Derfor triggede det os, da prisen ved årsskiftet blev sat op med 60 procent. Det er jo en måde at cementere sit monopol på at flyve på ruten, mener Carsten Sartori.

Suverænt dyreste ø

I forhold til andre offentlige flyvepladser i Danmark har det altid været en dyr fornøjelse at lande på Anholt. Det blev ikke bedre ved indgangen til 2020, da Copenhagen AirTaxi hævede taksten for at lande på Kattegatøen med 60 procent. Det betyder, at det nu koster 400 kroner at lande et fly op til 1199 kg, mens man må lægge 800 kroner for at lande et fly over 1200 kg.

Det placerer Anholt helt i toppen over de dyreste danske lufthavne og flyvepladser. Faktisk er det kun i Kastrup, det er dyrere at lande sit fly, viser en oversigt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over priserne i danske lufthavne og flyvepladser.

Til sammenligning med priserne på Anholt står det i oversigten, at det eksempelvis koster 75 kroner at lande på Samsø, på Ærø koster det 90 kroner at lande et fly over 2000 kg. og i Roskilde Lufthavn koster det 74,26 kroner for fly op til 2000 kg.

Flyvepladsen er en af Anholts livsnerver ud over færgen. I år har adgangen til øen via luftvejen været ekstra vigtig under passagerbegrænsningen på færgen på grund af coronasmitten. Arkivfoto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix

Flyvepladsen er en af Anholts livsnerver ud over færgen. I år har adgangen til øen via luftvejen været ekstra vigtig under passagerbegrænsningen på færgen på grund af coronasmitten. Arkivfoto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

På mindre danske øer, er det Læsø, der kommer tættest på Anholt i forhold til priserne. Der er dog stadig et stykke vej op til de henholdsvis 400 og 800 kroner. Det koster således 150 kroner at lande et fly med plads til færre end 10 passagerer, mens man må op i 250 kroner for at lande fly med flere end 10 passagersæder. Til gengæld får man på Læsø lov at sætte flyet ned på en asfalteret landingsbane i modsætning til Anholts græsbane.

Jammerdårlig tilstand

Copenhagen AirTaxi begrunder den store prisstigning med, at der også følger store omkostninger med driften af flyvepladsen. Det indebærer blandt andet udbedring af slitage på flyvepladsen, hvor der tilføres jord for at lappe hullerne i plænen. På grund af lokale bestemmelser må der ikke flyttes jord fra en matrikel til en anden på Anholt, hvorfor jorden skal sejles over, skriver Copenhagen Airtaxi på sin hjemmeside.

Det argument giver Carsten Sartori dog ikke meget for.

"De siger, at hvis der skal jord på banen, så skal det sejles til fra fastlandet. Det er også rigtigt, men det er aldrig sket. Jeg og andre piloter, der er kommet på Anholt igennem mange år kan jo se, at hullerne i landingsbanen er de samme som altid. Vi kan se, når hullerne bliver meget store, så bliver der fyldt sand i, så der vokser ikke nyt græs der, hvor hullerne fyldes op," konstaterer Carsten Sartori.

Han har da også svært ved at forstå, hvad der præcis gør flyvepladsen så omkostningsfuld at drive.

"Vedligeholdelsestilstanden på Anholt er jammerdårlig sammenlignet med andre steder. Banen er hullet og skuret er faldefærdigt, så det er ikke sådan, at når man betaler et luksusgebyr, så får man også en luksuslandingsplads. Sådan er det ikke. Anholt har en markant dårligere vedligeholdelsestilstand i forhold til for eksempel Samsø og Femø og andre, man kan sammenligne med," siger Carsten Sartori.

Et andet argument for prisstigningen er, at Anholt Flyveplads som en af de eneste danske flyvepladser ikke er kommunalt støttet. Copenhagen AirTaxi får da heller ikke tilskud til driften af selve flyvepladsen, men i Norddjurs Kommunes budget er der imidlertid sat 750.000 kroner af til renovering og udbygning af toilettet på flyvepladsen.

Dummebøder

Når man lander, og inden man forlader Anholt Flyveplads, skal piloten udfylde et landingskort med angivelse af flyets registrering og navn og adresse. Det er muligt at betale afgiften kontant på flyvepladsen. Skal der fremsendes en faktura, koster det ifølge Copenhagen AirTaxi 150 kroner. Dyrere bliver det, hvis landingskortet ikke udfyldes korrekt. Det koster således 1000 kroner i administrationsgebyr. Det undrer klagerne til Konkurrencestyrelsen sig også over, fortæller Carsten Sartori.

"Det minder lidt om en dummebøde. Det er klart, at hvis man har skrevet forkert, og de skal til at gøre en opmærksom på fejlen, så er de jo i deres gode ret til at tage et gebyr, der svarer deres omkostninger ved at rette fejlen, men 1000 kroner minder lidt om en bøde, og det mener vi ikke, de har lov til at opkræve," noterer Carsten Sartori.

Undlader at indberette

Det lader dog til, at det kun er den ene vej, at Copenhagen AirTaxi går op i korrekt administration. Siden 2015 har Norddjurs Kommune gennemført to miljøtilsyn på Anholt Flyveplads.

Begge gange har kommunen henstillet til, at der ryddes grundigt op på flyvepladsen, og ved begge tilsyn har Norddjurs Kommune noteret, at Copenhagen AirTaxi ikke har leveret de lovpligtige indberettelser af antallet af operationer (landninger og letninger, red.) på flyvepladsen.

I miljøtilsynsrapporten fra 2018 skriver kommunen, at antallet af operationer ikke er indberettet siden 2015, hvorfor "Norddjurs Kommune indskærper derfor, at der snarest og senest 1. janaur 2019 skal være indsendt opgørelser over antal operationer i 2016 samt 2017. Operationsantal for 2018 skal indsendes når det foreligger primo 2019," står der i rapporten.

Da Lokalavisen kontaktede Norddjurs Kommune i maj 2020 var der stadig ikke indberettet antallet af operationer. Norddjurs Kommune bekræftede således, at der trods gentagne indskærpelser ikke var indleveret indberetninger i de seneste fem år.

"Det er et vilkår i deres aftale, at de skal indberette, og det har de stadig ikke gjort. Det skal indskærpes. Det er det, vi kan gøre. Hvis det fortsat ikke bliver efterlevet, så er det formelt set politianmeldelse, der er det næste skridt," lyder det fra miljøsagsbehandler Niels Kristian Petersen fra Norddjurs Kommune.

Kritisabel dobbeltrolle

Efter Lokalavisens henvendelse modtog Norddjurs Kommune 15. juni indberetningerne fra Copenhagen Airtaxi.

Heri kan man læse, at der i 2019 var 1558 operationer på Anholt Flyveplads. Det er imidlertid ikke nærmere defineret, hvilke typer af fly, der er tale om, eller hvorvidt der er tale om Copenhagen AirTaxis egne fly eller private fritidspiloter.

Således er det heller ikke muligt at granske økonomien i Anholt Flyveplads grundigere, da regnskaberne for selskabet Anholt Flyveplads A/S er lagt ind under selskabet Copenhagen AirTaxi A/S. Endnu en kilde til frustration for de mange klagere.

"Hvis det var sådan, at pengene røg til lokalsamfundet, så kunne man måske godt acceptere en højere pris, men det er jo Copenhagen Airtaxi, der får pengene. Det må være en god forretning at drive flyruten, og det er den dobbeltrolle, der er kritisabel," konstaterer Carsten Sartori.

Lokalavisen har gentagne gange forsøgt at få en kommentar på kritikken fra Copenhagen AirTaxi. Direktør Kenneth Arly Larsen ønsker dog ikke at kommentere på kritikken på grund af den verserende klagesag hos Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. I en kortfattet mail til Lokalavisen skriver Kenneth Arly Larsen således:

"Vi har valgt ikke at udtale til pressen omkring Anholt Flyveplads, da vi har fået oplyst at der er indsendt en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen."

Publiceret 31 July 2020 19:30