Willer Med Dans spiller fredag aften på Torvet i Grenaa - men der må ikke danses.

Willer Med Dans spiller fredag aften på Torvet i Grenaa - men der må ikke danses. Pressebillede

Dansemusik på Torvet - uden dans

Sit-down koncert i Grenaa fredag

Af
Søren Andersen

GRENAA Grenaa Aktivitets og Musikforening, i daglig tale kaldet GAMF, arrangerer fredag en såkaldt sit-down koncert på Torvet i Grenaa. En arrangement, der i disse coronatider inkluderer noget så usædvanligt som dansevenlig musik - som der så ikke må danses til.

Klokken 15 lægges der ud med den lokale duo Rock & Bjerregaard, der med optræden nu tre weekender i træk må siges at kende sceneforholdene på Torvet. Rock & Bjerregaard er en akustisk duo der spiller sange fra blandt andre Kim Larsen, Bamse,Johnny Madsen,Creedence Clearwater revival,DAD, Guns and Roses, AC/DC og meget mere. De har spillet over 400 jobs de sidste 10 år og garanterer en sjov eftermiddag med god musik og sjov - og sjov ping pong mellem dem indbyrdes og med publikum.

Klokken 20 gælder det bandet Willer Med Dans, der er et velspillende Aalborgband med fokus på god energi, skabt gennem dansevenlig musik. Musikken er håndplukkede hits fra 80’erne og frem til i dag, så der er garanti for ørehængere og gang i dansegulvet. Dog ikke fredag, fordi grundet coronarestriktionerne er der begræsnet antal siddepladser og forbud mod dans. Man må dog vist godt vrikke lidt med foden.

Bandet består af den energiske sangerinde Heidi Willer og fire rutinerede musikere - Kasper, Søren, Peter og Simon - der alle har mange spillejobs og solid erfaring i benene. Dermed er der garanti for velspillet musik, leveret med nerve, spillelyst og godt humør.

Publiceret 31 July 2020 18:00