Grenaa Varmeværk peger på, at man kunne sætte varmeprisen yderligere ned i Grenaa, hvis Norddjurs Kommune nåede frem til en anden sats for garantiprovision.

Grenaa Varmeværk peger på, at man kunne sætte varmeprisen yderligere ned i Grenaa, hvis Norddjurs Kommune nåede frem til en anden sats for garantiprovision. Pressebillede

Normalt gode venner: Grenaa Varmeværk til kamp mod Norddjurs Kommune

Strid om størrelsen af garantiprovision skal nu behandles politisk

Af
Søren Andersen

GRENAA Normalt er de gode venner - Grenaa Varmeværk og Norddjurs Kommune. Men nu er tålmodigheden slut hos det lokale varmeværks bestyrelse, som kræver klar besked på, om der virkelig regnes på størrelsen af den provision der skal betales når kommunalbestyrelsen vælger at stille en kommunegaranti for de anlægslån, Grenaa Varmeværk har behov for - for at kunne investere i den grønne omstilling.

Det er lidt teknisk indviklet, hvad striden går ud på, men det er en forudsætning for at kunne optage et anlægslån hos KommuneKredit, at der er stillet en garanti af Norddjurs Kommune. Kravet om opkrævning af en garantiprovision udspringer af forskellige regelsæt. Herunder EU’s statsstøtteregler, dansk lovgivning og kommunalfuldmagten.

Kommunalbestyrelsen har nu valgt, at fastsættelsen af størrelsen af provisionen, kan ske rent administrativt i økonomiforvaltningen. For at følge reglerne, skal der dog udarbejdes en konkret, og individuel, kreditvurdering af det enkelte forsyningsselskab.

Til at udføre denne opgave har Norddjurs Kommune valgt revisionsselskabet BDO Danmark. BDO har benytte en model, hvor Grenaa Varmeværk placerer sig med en høj score, der betyder at kommunen kunne vælge at fastsætte provisionen til 0,4 %. Så Grenaa Varmeværk er så at sige den artige dreng i klassen - men føler, at man behandles på samme måde, som drengen, der er sendt uden for døren for ikke at have styr på sine ting.

Alligevel er BDO nået frem til, at varmeværket kommer til at betale en provision på 0,55 %. Akkurat samme sats som gælder for andre forsyningsselskaber - og hvordan kan man nå frem til det, hvis kreditvurderingen skal gøres individuelt gang på gang, når et selskab søger. Populært sagt frygter man fra varmeværkets side, at provisionssatsen er trukket i en automat.

Stærkt uenig

Bestyrelsen for Grenaa Varmeværk er på den baggrund stærkt uenig med BDO, og det samme er varmeværkets statsautoriserede revisor.

Man mener, at misforstået regnskabspraksis reelt har resulteret i en for høj garantiprovision – og det finder bestyrelsen helt urimeligt.

Selv om en forskel fra 0,40 til 0,55 % på papiret ser ud af lidt, så er betydningen, at varmeforbrugerne skal betale 400.000 kr. eksklusiv moms mere pr. år til Norddjurs Kommune. Og med den lave garantiprovision, kunne varmeprisen reduceres med fire kroner pr. kilowatttime. Siden januar 2018 har man i Grenaa sat prisen for fjernvarme ned med 34 procent, så Grenaa er et af de billigste steder i landet at varme et hus op.

"Det beløb kunne altså være gået til en yderligere nedsættelse af varmeprisen, og da kommunen selv er en stor forbruger, så ville en del af beløbet alligevel havne i kassen," siger direktør i Grenaa Varmeværk, Søren gertsen, der erkender, at det er sjældent, at det lokale varmeværk vælger at gå i clinch med Norddjurs Kommune.

Kent Soelberg, der er formand for bestyrelsen i Grenaa Varmeværk, peger på, at man har leveret meget til Norddjurs de seneste år. Ikke mindst ved at gå forrest i den grønne omstilling, men også ved at levere en bivenlig blomstermark, som har givet Norddjurs plusser i miljøkarakterbogen.

Håb om revurdering

"Vi håber, at vores klage når til kommunalbestyrelsen, så man kan få en politisk vurdering af, om det her er rimeligt eller ej. Vi føler os dårligt behandlet i denne sag, for man skal huske, at alt hvad vi investerer skal der lånes til, for vi må ikke spare op," siger Kent Soelberg.

Grenaa Varmeværk peger i henvendelsen til kommunen på, at for at kunne fastsætte den helt rigtige provision, bør Norddjurs Kommune inddrage en række konkret forhold for det enkelte selskab. Det drejer sig om betydning af tilslutnings- og forblivelsespligt, selskabets størrelse (fx antal forbrugere), andel af byen, der er tilsluttet, produktionsanlæggenes alder og reinvesteringsplaner, prisudviklingen med historik og forventninger til fremtiden, gæld pr. forbruger.

"En konkret vurdering med fokus på disse forhold, vil med al tydelighed vise at der ingen risiko er ved at stille en garanti for Grenaa Varmeværk. Bestyrelsen for Grenaa Varmeværk ser derfor frem til en revurdering af afgørelsen, så vi som selskab præmieres for den omstilling der er sket i Grenaa, fremfor at vi skal betale ekstra til kommunekassen," hedder det i henvendelsen til kommunen.

Politisk behandling

Selv om det er ferietid og dagene kunne nydes i haven eller ved vandet, så tog borgmester Jan Petersen, (S) på opfordring af avisen sig tid til at læse op på sagen om Grenaa Varmeværks kritik garantiprovisionsberegningen og orientere sig i forvaltningen, så kritik og svar kan følges ad.

"Jeg kan jo i hvert fald konkludere, at der er en åbenbar uenighed mellem kommunen og varmeværket om, hvordan garantiprovisionen beregnes, så derfor sætter jeg sagen på dagsordenen i økonomiudvalget. Den får dermed en politisk behandling," siger Jan Petersen.

Slutter sagen så i økonomiudvalget - eller skal den også runde hele kommunalbestyrelsen, så offentligheden får en mulighed for at se, om der er enighed hele vejen rundt?

"Pas. Det må jeg erkende, at jeg ikke ved på stående fod. Men det enkelte medlem kan jo bede om at få sat sagen på dagsordenen, og så sker det."

Jan Petersen siger videre, at han godt forstår varmeværkets pointe, men han ved ikke, om det er rigtigt, at Norddjurs Kommune altid når frem til den samme provisionssats.

"Det springende punkt er jo, at vi skal forholde os til en markedsvurdering, og der har vi bedt et revisionsfirma om at hjælpe os med et bud på, hvad et lån er værd, hvis vi som kommune garanterer for det. Uenigheden mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne er ikke ny - og vi har også hørt kritikken fra andre selskaber," siger Jan Petersen, som understreger, at kommunen ikke i sin vurdering må tage hensyn til, at man selv er storforbruger af blandt andet vand og varme.

Det var i 2018, at økonomichefen i Norddjurs Kommune udarbejdede et notat, som siger, at der altid foretages en individuel, konkret vurdering ud fra ansøgers økonomiske forhold for at vurdere risiikoen for Norddjurs Kommune ved at påtage sig en garantistillelse. Notatet er senest ajourført i januar i år.

.

Publiceret 30 July 2020 00:00