Ruths Hus ved Thomasminde, som danner ramme om aktiviteterne i BordDjurs.

Ruths Hus ved Thomasminde, som danner ramme om aktiviteterne i BordDjurs. Pressebillede

BordDjurs fortsætter en uge mere

Fødevaremarkedet i Fjellerup har haft næsten 8000 gæster

Af
Søren Andersen

FJELLERUP De er glade hos BordDjurs i Fjellerup - og fortsætter madprojektet en uge mere end oprindeligt planlagt.

"Smilene er blevet større for både os og vores dejlige gæster og det glæder os. Efter en hård start med meget vind, er vejret nu blevet bedre i Fjellerup, så vores gæster kommer ikke længere kolde med vindblæst hår, men derimod med store smil. Derfor har vi besluttet os for at forlænge BordDjurspå Thomasminde med en uge mere end planlagt, så vi forsætter til 1. august for fuld kraft.2. august lukker vi ned og sælger ud af de sidste lokale varer fra Norddjurs, måske til endnu bedre priser end nu," siger Morten Grene og Allan Thallaug, der tog initiativet til BordDjurs og fik 60.000 kroner fra Norddjurs Kommune til at føre ideen ud i livet.

"Vi er meget glade for det salg, vi har haft af de lokale produkter, og er endnu mere glade for de mange roser, vi har modtaget påvegne af de norddjurskeproducenter.Og vi er også stolte af at have haft tæt på 8.000 besøgende, indtil nu, og mere end 100.000 har set vores videoer og opslag på de social medier," siger de to initiativtagere.

De driver sammen køkkenet i Thorsager Forsamlingshus, mens Allan Thallaug, der stammer fra Grenaa, til daglig driver tre restauranter i Aarhus - MellemRum, Komfur og Ombord.

BordDjurs er et fødevaremarked, der skaber fokus på føde-og drikkevarer fra Norddjurs Kommune. Det skal ses som et udstillingsvindue, hvor alle kan opleve og smage de norddjurske produkter. Alt er samlet ét sted til glæde for producenter såvel som gæster.Der serveres frisklavede lette anretninger og drikkevarer og is fra en strandcafé. Hver aften serveres dagens ret, ligesom der er grillpakkertil at tage med hjem eller tilberede på grill på stedet.

Publiceret 24 July 2020 00:00