Tørstslukning og nedkøling i sommervarmen på én gang. Genialt!

Tørstslukning og nedkøling i sommervarmen på én gang. Genialt!

Galleri: Studenter i feststemning på Torvet

Af
Simon Carlson

Det er måske lige at stramme den at kalde det for en eventyrlig afslutning på studietiden, men årets studenter har været ganske meget grueligt igennem, inden de kunne leve lykkeligt med studenterhuen til deres dages ende.

Ud over de til tider ganske store udfordringer, der går i hånd i hånd med ungdomsuddannelserne, så måtte 2020-årgangen af studenter og så kæmpe med en hidtil ukendt faktor. Udbruddet af corona-virussen skabte således i lang tid usikkerhed om, hvordan og hvornår de studerende på ungdomsuddannelserne kunne færdiggøre deres uddannelser.

Det lykkedes heldigvis - blandt andet med alternative undervisning- og eksamensformer - at gøre de studerende eksamensklar til sommeren.

Herefter opstod spørgsmålet, om studenter overhovedet ville få lov at fejre det, når huen var i hus.

I det store billede kan en fest på ladet af en lastbil virke som en banalitet, men man skal ikke underkende betydningen af den forløsning, der ligger i endelig at få lov at synge, danse, skråle, grine, feste og på alle måder fejre, at et kapitel med hårdt arbejde, frustrationer og trængsler nu kan lukkes. Festen er det velfortjente pusterum, inden endnu hårdere arbejde og garanteret massive frustrationer venter i det næste kapitel. Det er værd at fejre!

De vil nok for eftertiden blive husket som corona-studenterne, så derfor fortjener 2020-årgangen af studenter et ekstra gigantisk tillykke med eksamen og ikke mindst huerne. Uanset hvilken farve de har.

Tjek masser af billeder fra fejringen på Torvet i Grenaa i galleriet herunder.

Publiceret 28 June 2020 19:40