Der bliver bedre plads til at præsentere de mange varer i den tidligere tøjbutik på Langgade 32. Privatfoto

Der bliver bedre plads til at præsentere de mange varer i den tidligere tøjbutik på Langgade 32. Privatfoto

Brugte ting i nye rammer

Genbrugs ind i tøjbutiks tidligere lokale på Langgade 32

Af
John Pedersen

VIVILD: Vivild Genbrugs på adressen Langgade 40, der drives af Støtteforeningen for Vivild Børneby, har fået vokseværk.

Samtidig med, at Britts Mode på Langgade 32 har haft sin sidste salgsdag efter 15 år, er der blevet et fint, stort lokale ledigt her som Vivild Genbrugs overtager 1. juli.

"Det er vi rigtigt glade for", fortæller formanden Jytte Schmidt, der glæder sig til, at der nu bliver bedre plads til de mange varer, der kan blive præsenteret meget bedre og dermed også være med til at øge salget.

Den gamle genbrugs på Langgade 40 bliver fremadrettet til udstillingslokale for butikkens varer. Privatfoto.

Den gamle genbrugs på Langgade 40 bliver fremadrettet til udstillingslokale for butikkens varer. Privatfoto.

Fra 1. juli udvides åbningstiden. Onsdag, torsdag og fredag åbent fra klokken 14 til 17 og lørdag fra klokken 10 til 13.

17. juli åbent-hus

Fra 4. juli til 11. juli vil der være salg af genbrugsvarer på begge adresser - også den nuværende på Langgade 40.

Fra 15. juli er der kun salg fra den nye adresse på Langgade 32, mens Langgade 40 bevares som udstillingslokale.

"Tak til alle Jer, der har aflveret ting til salg i genbrugsen. Uden Jer ingen varer og ingen støtte til daginstitution, SFO og skole i Vivild", konstaterer Jytte Schmidt.

Fredag 17. juli klokken 14 til 17 fejres de nye lokaler med åbent-hus med gratis kaffe og kage til gæsterne.

Samme dag er der 25 procent rabat på alle Genbrugsens varer.

Publiceret 28 June 2020 11:45