Kom og se de stolte Hereford-kvæg græsse på de naturskønne arealer. Privatfoto

Kom og se de stolte Hereford-kvæg græsse på de naturskønne arealer. Privatfoto

Kyst- og Fjordcentret guider dig ud i den norddjurske sommer

Tilbydes i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret

Af
John Pedersen

NORDDJURS VEST I løbet af sommeren bliver der mulighed for at komme en tur ud og helt tæt på en række lokale områder i den vestlige ende af Norddjurs Kommune.

Hver tur bliver med en lokal-lokal guide Projektet er kommet stand på foranledning af en lille gruppe af lokale ildsjæle bestående af initiativtageren Olaf K. Madsen, Torben Jensen, Kirsten Bjerg, Ejvind Nielsen, Frank Gjesing, Ingelise Maarup, Bente Rasmussen og Carsten Enemark, der er daglig leder af Kyst- og Fjordcentret med en af sine baser ved færgestedet i Voer.

Det skal understreges, at gruppen stadig er åben for flere deltagere.

Se på hjemmesiden

Hver af de nævnte ildsjæle brænder hver især for deres område og er garanti for engagement ud over det sædvanlige på turene.

Tilmelding sker via Kyst- og Fjordcentret på telefon eller mail.

Turene koster som minimum 70 kroner. De aktuelle priser for den enkelte tur kan findes på kyst- og fjordcentrets hjemmeside. På hjemmesiden kystogfordcentret.dk kan man også se de enkelte ture beskrevet, ligesom siden er ved at blive opbygget med miniture i lokalområdet.

Torben Jensen først

Den første af sommerens ture bliver med tidligere borgmester i Rougsø, Torben Jensen, Hevring, som guide.

Turen finder sted mandag 29. juni med start ved Hevring Møllevej 26 mellem Hevring og St. Sjørup. Der er afsat tre timer til turen fra klokken 18 til 21.

Tilmelding er nødvendigt på forhånd og med plads til højst 40 deltagere.

Torben Jensen fortæller, at efter første stop hos provst Anders Bonde, går turen videre gennem et sindrigt stisystem gennem beplantninger og ned til Brydkærsskråningen, hvor der er en fin udsigt over hele ejendommen med søer og folde til får, Hereford-kvæg og ponyer.

Senere bliver der lejlighed til at blive transporteret langs Hevring Å til udløbet i Kattegat og en køretur på en rigtig strandeng med græssende kreaturer med små kalve, mange forskellige slags blomster og måske en stor flok stære.

Se på hjortefarm

På åens modsatte side er Hevring Møllegårds hjortefarm med sikkahjorte, dådyr og korndyr.

Dyrene plejer ar være synlige, når de enten står i skovbrynet eller græsser på strandengen ud mod havet.

Ude ved havet vil man kunne se den nydannede ø ud for Hevring Møllegård og Hevring Skydeterræn. Et bevis på, hvordan kysten naturligt ændrer sig over en række på 30 til 40 år.

Publiceret 25 June 2020 10:00