Tusindvis af gæster fra nær og fjern plejer af gæste de årlige Sommerby-events. Foto: John Pedersen

Tusindvis af gæster fra nær og fjern plejer af gæste de årlige Sommerby-events. Foto: John Pedersen

Nul Sommerby

De populære tirsdags-markedsdage i St. Sjørup er corona-aflyst

Af
John Pedersen

ST: SJØRUP: Der bliver stille i den lille landsby St. Sjørup til sommer.

De utroligt populære markedsdage, der normalt finder sted hver tirsdag i juli, er blevet corona-aflyst.

Under titlen "Sommerby" har bylauget hver eneste sommer i nyere historisk tid - de seneste 20 år eller i det nabolag - været det helt store trækplaster for folk fra nær og fjern.

Den helt unikt hyggelige markdsplads på arealerne, der omkranser den fine, gamle sø med masser af ynglende fugle - og det i alle størrelser - kommer til at skrige efter liv og glade dage.

I bylauget har der ikke været den mindste tvivl om, at et marked i den størrelse med nogle tirsdage måske op til 1000 udenbys gæster - eller flere - er det ikke en mulighed at arrangere Sommerby i 2020.

Klar til Sankthans

Men måske bliver der alligevel mulighed for at komme en smut til St. Sjørup i løbet af sommeren i andre sammenhænge.

Men naturligvis slet ikke noget der i størrelse kan matche "sommerby-markedsdagene".

"Men nu skal vi så fejre Sankthans. Og det sker på pladsen med bål og det hele", fortæller Martha Vestergaard, som sammen med en lille håndfuld bestyrelseskolleger har sat Lokalavisens udsendte stævne i foreningens klubhus, der så småt er ved at blive åbnet igen for en række faste aktiviteter.

Folk skal selv medbringe deres mad til sankthanfesten og så bliver der ellers tændt op i den store grill, der jo kommer til at kede sig hele juli, hvor den normalt steger og griller til den helt store sommerby-menu.

Liv i huset igen

Efter nedlukning – også af mindre forsamlinger - er bylauget nu klar til at drikke morgenkaffe sammen tirsdag, lave yoga om mandagen og spille bordtennis og billard om onsdagen.

"Det kan vi sagtens klare - og naturligvis med den nødvendige afstand", fortæller Jonna Castelli Weltz.

"Vi er jo heller ikke så mange", tilføjer Claus Mørch.

"I august skal der holdes et bryllup og september skal der være konfirmationsfest her i huset", supplerer Torben Fausø, der ser frem til at det bliver lidt mere normale tilstande.

Bylauget i St. Sjørup arbejder også på andre mindre projekter, men her er det endnu for tidligt at komme med udmeldinger.

Publiceret 08 June 2020 19:30