Som backing har de, hvad Søren Sko kalder ”et landshold” af musikere: Lars Daugaard på trommer, SP, som også spillede på pladen, på bas, Morten Woods på guitar og Søren Møller på keyboards. Pressefoto

Som backing har de, hvad Søren Sko kalder ”et landshold” af musikere: Lars Daugaard på trommer, SP, som også spillede på pladen, på bas, Morten Woods på guitar og Søren Møller på keyboards. Pressefoto

Sko & Torp kommer forbi Grenaa

I år fylder albummet 30 år og bliver spillet i fuld længde på massiv tour

grenaa Bandet 'Sko & Torp' spiller koncert i Pavillonen 24. oktober, og forsalget starter allerede 29. maj.

Pladeselskaberne nægtede at udgive det, og de store radiostationer spillede ikke sangene. Men folk elskede Sko/Torps ’On a Long Lonely Night’ som via knofedt og lokalradioer blev det hidtil bedst sælgende debutalbum i Danmark.

Da 1980'erne blev til 1990'erne, var dansk musik domineret af dansksproget pop med højt år og masser af synths - og intet ondt om det. Men inspireret af soul og americana kom Søren Sko og Palle Torp udefra med et sensationelt album på engelsk. 'On A Long Lonely Night' kom i november 1990, solgte mere 200.000 eksemplarer, og til efteråret fejrer Sko/Torp udspillet med en 30 års jubilæumsturne.

"Vi har længtes efter at få lov til at spille alle sangene fra det album. Flere af dem har vi aldrig spillet live, så det bliver sjovt og en udfordring," siger Søren Sko og pointerer om dengang, pladen kom:

"Vi kom ud af ingenting. Ingen anede, hvem vi var. Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi både af danskere og udlændinge har fået at vide: 'Gud, vi troede, I var amerikanere!'"

Ved koncerterne til efteråret bliver samtlige sange spillet i kronologisk rækkefølge krydret med andre nedslag i Sko/Torps katalog.

mj

Publiceret 02 June 2020 11:15