Borgerne kan nu hente sandsække til sikring mod eventuelle vandmasser. Pressefoto

Borgerne kan nu hente sandsække til sikring mod eventuelle vandmasser. Pressefoto

Norddjurs Kommune udleverer sandsække til oversvømmelser

Af
Simon Carlson

Vandet står højt mange steder i Norddjurs Kommune, og derfor er det nu muligt for borgerne at hente sandsække til at dæmme op for eventuelle vandmasser.

Sandsækkene kan hentes på følgende adresser indenfor den normale åbningstid.

Materielgården i Grenaa, Kalorievej 7

Materielgården i Glesborg, Rimsøvej 4

Materielgården i Allingåbro. Hovedgaden 167.

Man bedes selv medbringe en skovl.

Inden afhentning laves der en aftale ved at ringe til driftstelefonen på: 20 34 98 12

Vagttelefon aften og weekend:

Grenaa – Glesborg: 70 20 28 99

Allingåbro: 70 20 71 99.

Fakta

Fyldning af sandsække

Beredskab & Sikkerhed har lavet nedenstående instruktion til fyldning og stabling af sandsække, så de udgør bedst mulig sikring mod vandet:

Sandsækken fyldes med knap 2/3 med sand. Kun således kan man opnå at sækken bliver flad når den stables i vandret position.

Sandsækken bindes så højt oppe som muligt. (8‐10cm fra toppen)

Til stabling benyttes teknikken ”forbandt”: I hvert vandret lag vendes sandsækkene, således at retningen skifter lag for lag. På denne måde dækkes flest mulige sammenføjninger, og dette gør stablingen stabil. Flest mulige sække skal have topenden vendende indad i stablingen. Stablinger skal mindst være 60 cm tykke (=1 sæk på tværs)

Publiceret 28 February 2020 14:02