Debat: Djurslands Bank svigter borgerne på havnen

Af
Ellen Trier Bützer og Balthtasar Bützer

August Kroghs Vej 55, Grenaa

DEBAT Hvor længe skal vi beboere på Grenaa Havn svigtes? Ja jeg spørger bare. Vi havde engang en hæveautomat hernede på havnen, eller har vi stadig?

Der var en tid hvor vi havde tre filialer af diverse banker her på Grenaa Havn,” ja, det var dengang.

Man er glad i byen, når der afholdes havnefest til morskab for byens borgere, ja læs havnefest, og skattekroner på kontoen, det gavner virkelig. Eller Beach Party til morskab for folk fra Aarhus, Randers og Radio ABC. Kræmmermarkedsløse fugle svigter, de kan ikke tjene omkostninger ind, med det er græsset ved andedammen glad for. Ja græsset er ødelagt, hvem betaler?

Pensionister kan sagtens finde pantemballagen i klitterne efter Radio ABCs besøg og tjene en skilling til dem selv. De er med til at holde forureningen nede, ja og tjene penge som supplement. Jeg under dem det, som et lille tilskud. De gør en stor indsats.

Djurslands Bank argumentere med, at på lystbådehavnen vil man kunne hæve penge, men omkostningen er så 40 kroner pr. hævning. Djurslands Bank lovede, at være behjælpelig med hæveautomaten, efter at de lukkede deres filial. De mener, at de har opfyldt, det de har lovet i 15 år, som Mads Nikolajsen skrev i et læserbrev.

Det må da være muligt at finde en løsning, måske fra en anden bank. Prøv at tænke, i centrum af Grenaa er der minimum syv hæveautomater, med dårlige eller ingen parkeringsmulighed.

Djurslands Bank siger i artiklen i avisen, at der jo kun er 2,5 kilometer til byen. Jeg ved virkelig ikke, hvordan de er kommet frem til den afstand, men det er langt med en rollator eller på gå ben, bybussen er der ikke råd til.

Ja der findes Mobile Pay. Personligt har jeg det ikke, jeg er ikke født med mobilen i hånden. Det er for nemt bare at trykke på send fra mobilen, eller hvad? Du aner ikke, hvad du har brugt af penge. Måske er du så klog at tjekke kontoudskrift om transaktioner, og dog?

Tænker vi så tanken videre om svigt. Bybusserne er nu ændret til 1 times drift. Det vil sige - skal gamle fru Jensen eller jeg personligt hæve penge, så hun eller jeg kan bruge 40 kroner på busbillet (2*20), bruge måske 10 minutter til den første hæveautomat ved trafikterminalen, derefter vente 50 min på næste bybus. Øhhh - hvor f…. er vi henne?

Jeg er blot en samfundsborger, der tænker på tingene om svigt og retfærdighed for os, der bor i områder, både i provinsbyer og i udkanten af området. Bønnerup er ligeså stillet. De skal gå i Brugsen for at hæve penge Ja, det er nok ikke kun os, der har det på samme område. Ja, min mand har døbt mig ”professionel brokr…” Jeg påtager mig gerne den stolte titel.

Tør vi ikke ytre vores menig i den offentlige debat og få det offentliggjort i avisen? Var det ikke det, der var med til fremme vores demokrati? Vi turde sige vores mening og kan det forhåbentligt stadig. Kan vi ikke det stadig eller hvad?

Publiceret 20 January 2020 16:11